Print (PDF) - On this page / på denna sida - Kvindesagen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 41 — Kvinnherrad Europa, som gav Kvinderne fuld politisk Ligestilling. Ved Kommunalloven 1908 gaves der ligeledes Kvinder baade Valgret og Valgbarhed. Ved de senere Valg har Kvinderne deltaget med største Iver og i stor Mængde, og alle Partier har sendt Kvinder til Landdagen. Til Fremme af K. i Alm. er der siden 1878 holdt fl. internationale Kvindekongresser rundt om i Europas og Nordamerikas Storbyer (den første i Paris). Paa den i Washington 1888 stiftedes »Det internationale Kvinderaad«, hvortil der fra hvert Land vælges et Medlem; desuden blev der senere i de enkelte Lande oprettet Underafdelinger, der sa.a vidt muligt skulde omfatte alle Landes Kvindeforeninger, selv om de ikke ligefrem har K. til Formaal. Paa denne Maade er der grundlagt et stort Verdensforbund til Fremme af Kvindernes Sag. — 1904 stiftedes desuden et internationalt Stemmeretsforbund, omfattende 22 Lande. (Af den store L i 11., som omhandler Kvindernes Forhold gennem Tiderne og Nutidens Bestræbelser for Forholdenes Forbedring, fortjener at fremhæves: M. Wolstonecraft, Vindi-cation of the rights of women [London 1791]; H i p p e 1, »Ueber die burgerliche Verbesserung der Weiber« [Berlin 1792]; J. St. Mill, Sub-jection of women [London 1869, 5. Udg. 1593, oversat paa Dansk 1870]; G. Klemm, »Die Frauen«, 1.—6. Bd [Leipzig 1854—59]; W. H o f f-m a n n, »Das Zustand des weiblichen Ge-schlechts in der Heidenwelt« [3. Opl., Heidelberg 1873]; F. A. Bebel, »Die Frau in aer Vergangenheit, Gegenwart und Zukunft« tZu-rich 1883, 9. Opl. 1891, overs, paa Dansk 1885]; Ed. Laboula y e, Recherches sur la condi-tion civile et politique des femmes depuis les Romains jusqu'å nos jours [Paris 1843]; Louise Buchner, »Die Frauen und ihre Beruf« [Leipzig 1855, 5. Opl. 1883]; The rights of women [Lond. 1875]; L. Stein, »Die Frau auf dem sozialen Gebiete« [Stuttgart 18&0]; E. C a d y S ta nton, S u s a n B. Anthony and M. J. Gage, The history of woman suffrage, 1.-3. Bd [New York 1881-87; 4. Bd 1902]; The woman question in Europe [New York 1884]; Li Frank, Essai sur la condition politique de la femme [Paris 1892]; M. O s t r o g o r s k i, La femme au point de vue du droit des femmes [Paris 1892]; L. B r i d e 1, Le droit des femmes et le mariage [Paris 1893]; Luc. L e d u c, Ld femme devant le parlement [Paris 1898]; Alexandra Gripenberg, »Reformar-betet UH fdribåttring af kvinnans stållning« 1.—3. Bd [Helsingfors 1893—1903]; »Die akade-mische Frau. Gutachten uber die Befåhigung der Frau zum wissenschaftlichen Studium« [Berlin 1897]; Lili Braun, »Die Frauen-frage« [Leipzig, 1901]; E. Wikmark, »Die Frauenfrage« [Halle 1905]; Brugelman n, »Die Frauenbewegung« [Leipzig 1907]; Mariane Weber, »Ehefr.au und Mutter« [Timingen 1907]; »Smaaskrifter«, udg. af Dansk Kvindesamfund, 1.—6. Bd [Kbhvn 1883—93]; Emil Elberling, »Mindedage for danske Kvinder« [1908]; Gina Krog, »Norske Kvinders retslige og sociale Stilling« [Kria 1894]; W. Bergstrand, »Den svenska kvinnans råttsliga Artikler, der savnes under stållning« [Sthlm 1880]; »Ofversigt af den svenska kvinnans sociala stållning« [Sthlm 1893]; Dagmar Hjort, »Kvinder etsbe vægeisen l Nordamerika« [Kbhvn 1906]). E.E. Kvindesygdomme, Sygdomme særlige for Kvinder, altsaa navnlig Sygdomme i de kvindelige Kønsorganer. Læren om K., d. s. s. Gy n æ-k o lo gi. J.P.H. Kvinesdal, Herred, Flekkefjord Sorenskriver!, Vest-Agder Fylke, (1920) 3044 Indb., ligger i den sydvestre Del af Fylket omkr. den 13 km lange, men kun indtil 1 km brede mod NØ. gaaende Fedefjord og de fra denne op-gaaende Dalfører den egl. Kvinesdal og Lilleaaens ell. østre Kvinesdal; det er et Fjeldter-rain med den sædvanlige Heikar akter: afrundede Koller af! ringe Højde og kun med faa mere markerede Toppe, skilte ved mindre Dale og Smaavand. Fjeldet i Liknes, Kvinesheia, er ved de ovenn. store Dalfører delt i 3 Partier. Kvinesdalen gaar først 6 km i NØ. fra Bunden af Fedefjorden og danner her en over 1 km bred, frugtbar og godt bebygget Slette, derpaa bøjer den i N. og bliver ovenfor Liknes Kirke en trang Fjelddal med lidet dyrkbar Jord. Elven Kvinen er i det hele stærkt strømmende, ved Gaarden Røiseland. danner den en 30 m høj Fos, Rafossen. Den østre Dal er ogsaa en trang Fjelddal. Elven Lilleaaen kommer ind i K. fra det paa Nordgrænsen liggende store Gal-dalsvand og løber S. over, indtil den ved Mo forener sig med Kvinen, hvorpaa de samlede gaar V. over ud i Fjorden. Dyrkbar Mark findes foruden i Hoveddalene tillige i Smaapårtier paa Heierne; Skoven er meget medtagen, og Fjeldene maa som Regel regnes for skovbare, i Dalene og ved Vandene findes dog endnu nogen Furu- og Løvskov. Jordbrug* Kvægavl og Skovbrug er de vigtigste Næringsveje. Af industrielle Anlæg mærkes et Træsliberi og en Trævarefabrik, Fylkeskole findes i Kvinesdal. Bebyggelsen er tættest i nedre Kvinesdal og ved Fedeelvens Munding, hvor der er et Strandsted, for øvrigt er Bebyggelsen meget spredt; af større Gaarde ligger Elvestrøm og Liknes, paa hvis Grund Hovedkirken er opført paa det ved Kvinens og Lilleaaens Sammenløb dannede Nes i Hovedsognet. Den vestlandske Hovedvej fører i NV. gennem Fede med Færgested over Fjorden ved Rørvig; fra denne Vej fører paa Nordsiden af Fjorden rodelagt Vej 0. over til Hovedkirken, hvor den deler sig i en langs den egl. Kvinesdal og en anden langs østre Kvinesdal gaaende Vej. Herredets Areal er 299,5 km2, hvoraf 12 km2 Indsøer. K. Sparebank, oprettet 1870. Antagen Formue 1919 5302810 Kr, og Indtægt 1057690 Kr, fordelt paa 908 Skatteydere. (J. F. W. H.). M. H. Kvinkvagesima (lat. quinquagésima, den halvtredsindstyvende) kaldes vor Fastelavnssøndag (esto mihi) som den 50. Dag før Paaske. Kvinkvénnium (lat. quinquénnium), Tidsrum af 5 Aar. Kvinnherrad, Herred, Søndhordland So-renskriveri, Hordaland Fylke, (1920) 5268 Indb., er et Kystdistrikt med den største Del paa østre og en mindre paa vestre Side af ydre Hardangerfjord. Den østre optages fra S. mod N. af de tre Sogne Husnes Anneks, Kvinnherrad K, maa søges under C.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
