Print (PDF) - On this page / på denna sida - Kvinnherrad ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 43 — Kvotient vand, hvilke deler Herredets Fjelde i isolerede, men temmelig uensartede Partier. Øverst et Højfjeldsplateau, hvis Sider falder saa stejlt mo4 Vandene, at de kun paa faa St. levner Plads til Beboelse. Paa det nøgne Fjeld S. f. Vraavand hæver sig Hegefjeld 1053 m. Det af de store Vande Bandak, Kvitesø med den i N. opgaaende Bugt Sundkilen og Rørfjorden dannede Dalføre har for det meste saa stejle Sider, at Bebyggelsen er yderst ringe. Gennem Distriktet gaar den kendte Kanalrute: Skien—Bandak. Agerbrug, Kvægavl og Skovdrift er Hovednæringen, især er K. bekendt for sine ypperlige Fyrre- og Granskove; der drives ogsaa nogen Renavl. Havnegangene er ogsaa særdeles gode, navnlig i den sydlige Del. Herredet dannes af K. Hovedsogn, Brunkeberg Anneks i N. med Kirke i Morgedalen og Vraadals Anneks, hvis Kirke ligger ved Vraavandets Udløb. Af industrielle Anlæg mærkes: Mejeri, Trævarefabrik, Arsenikgrube, Høvleri og Skifabrik, ligesom der ved Dalene af et fr. Selskab er optaget en Sølvgrube. Der er ogsaa fl. Kobberforekomster, som dog ikke er i Drift. Turisttrafikken er betydelig. Vandene er fiskerige, og der er gode Multemyrer. Hovedvej fører fra Nisserdal over til Kvitesø og videre N. over gennem Sundbygden til Brunkebjerg Kirke, hvor den gaar i NØ. over til Aardalen og Seljord; fra denne fører Veje til Lårdal i NV. baade gennem Morgedalen og Dalene. Fra Hovedvejen ved Nisservandets Nordende fører Vej V. over langs Vraavand (Vraaliosen Hotel). Paa Vandene gaar Dampskibe, som gennem Nordsjø-Bandakskana-len (se Ban daksv andet) staar i Forbindelse med Skien. Herredets Areal er 712 km2, hvoraf 86 km2 Indsøer, 15,2 km2 Ager og Eng, 234 km2 Skov, Resten Snaufjeld og Udmark. K. Sparebank, oprettet 1851. Antagen Formue 1919 15670000 Kr og Indtægt 1449200 Kr. (Litt.: »Norges Land og Folk«, Bratsberg Amt af A. H e 11 a n d [Kria 1900]). Q.F.W.H.)M.H. Kvitka, Grigorij Fedorovitsch, tidligere mest kendt under Pseudonymet Osnovja-nenko, lillerussisk Forf., f. i Guvernementet Charkov 1778, d. smst. 1843. Efter en urolig Ungdom tilbragt skiftevis i civil og milit. Tjeneste samt i et Kloster som Lægbroder flyttede haiu ogsaa led ved dette Liv, ind paa Faderens Gods, og uden særlig Stilling levede han siden, delt mellem forsk. Tillidsposter og Litteraturen. Foruden enkelte dram. Arbejder og et Par Romaner har K. skrevet en stor Del Fortællinger fra sydruss. Folkeliv; disse er det, som bevarer hans Navn. De udkom spredte i Tidsskrifter og Almanakker og samledes af K. i Bogen: »Malo-russkija povésti« (»Lillerussiske Fortællinger«) (1834—37), ledsaget af Forfatterens egen Oversættelse til Storrussisk. Den bedste Udgave har Kulisch besørget: »Povisti G. K.« (2 Bd, 1858) (her er Teksten forsynet med Accentuering). Bl. de bedste af K.'s Fortællinger er: »Marusja«, »Serdesna Oksana« (»Stakkels Oksana«), »Kozir-divka« (»En kæk Pige«) og »Scira Ijubov« (»Ren Kærlighed«). De udmærker sig ved en inderlig Følsomhed, hele den sydrussiske Varme og Sarthed, is'ær er K.'s Kvindeskildringer meget fine. K.'s samlede Værker udkom i Charkov 1887. (A. M. B.). H. C-e. Kvitling (norsk), d. s. s. Hvid lin g, se Torsk. Kvitlynig, se Andromeda. Kvittering er en skriftlig Anerkendelse for Modtagelse af Penge, Varer etc. Medens der ved Distanceforretninger efter Modtagelsen af en indsendt Betaling altid tilstilles Afsenderen en i Brevform udfærdiget Anerkendelse, bruges K. ved alle Pladsforretninger, saavel i Varehandelen som i Pengehandelen, og i andet Samkvem af forretningsmæssig Art. I Detailhandelen gives i Alm. kun Kvittering, hvor der haves særlig Kassererske, ell. hvor Kassekontrolapparatet giver Kupon for det betalte Beløb. En fuldstændig K. indeholder Dato, Betalerens Navn og Angivelse af, for hvis Regning ell. i hvilken Anledning Beløbet er betalt, og dette sidste gerne baade med Tal og Bogstaver (Ord). Den almindeligste og for alle Forhold anvendelige Form for en K. er en trykt Blanket, hvis Tekst begynder med Ordene »Dags Dato modtaget af«, og som derfor i daglig Tale hyppig kaldes en »Dags Dato K.« ell. en »Dags Dato«. I Varehandelen er det dog Regel, at den over de solgte Varer udstedte Regning benyttes som K., idet den umiddelbart under Hovedsummen paategnes Ordet »betalt« og Sælgerens Underskrift. Den, der indbetaler et Beløb for anden Mands Regning, vil som Regel kræve enslydende dobbelt K. udstedt, for baade selv at have et Bevis for rigtig Indbetaling og for ligeledes at kunne sende K. til den, for hvis Regning Betalingen er sket. K. faar da" Paategning om at være udstedt »dobbelt, kun enkelt gældende«. K. er i| Danmark og Norge stempelfri, derimod i fl. andre Lande stempelpligtige. (C. V. S.). Ch. V. N. Kvit tin gsøy, Herred, Ryfylke Soren-skriveri, Rogaland Fylke, omfatter K. Sogn af Rennesø Præstegæld, udskilt af Mostery Herred fra 1. Jan. 1923, bestaar væsentlig af K. Øgruppe, bestaaende af K. (2,2 km2) og en Del Smaaøer og Holme. Øerne er klippefulde og har kun lidet dyrkbar Mark. Der mangler ogsaa Skov paa disse, men der findes dog Spor efter saadanne i Myrene. Fiskeriet er Hovednæringsvej. Herredet er rigt paa Oldtidsminder, idet der findes et betydeligt Antal Gravhøje og Bautastene. Harald Haarfagre opholdt sig ofte paa den nærliggende Utstein Kongs-gaard; paa K. holdtes 1016 Møde mellem Olaf den Hellige og Erling Skjalgssøn, 1208 Forligsmøde mellem Birkebeinerne og Baglerne, og fl. Søslag har været udkæmpet i disse Egne; saaledes faldt 1033 Olaf Trygvason's Søn Trygve i Sokusundet i Kamp mod Knud den Mægtiges Søn Svein. Herredets vigtigste Kommunikationer foregaar paa Søen. K. Privatbank oprettet 1908. Af industrielle Anlæg mærkes et Røgeri og en Hermetikfabrik. (Litt.: »Norges Land og Folk«: Boye Strøm, »Stavanger Amt« [Kria 1888]). M.H. Kvorra^se Niger. Kvotadel (lat.), Brøkdel, forholdsvis Andel. kvotidian (lat. quotididnus), daglig. Kvotient (mat.), se Division. Artikler, der savnes under K, maa søges under C.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
