Print (PDF) - On this page / på denna sida - Kvinnherrad ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kvotientrække - 44 - Kvotiéntrække (mat.), ogsaa kaldet geometrisk Række ell. geometrisk P ro-gression, er en Rk. Størrelser (Led), hvor et Led divideret med det foreg, overalt giver åen samme Kvotient. Betegnes denne ved q og det første Led ved a, bliver det n'te Led a — a ' q ; Summen af de n første Led u__ n _ er a------ = a—^n. Vokser n i det uende- 1-q 1-q lige, vil, hvis q er numerisk mindre end 1, denne Sum nærme sig til Grænsen ------, hvil- 1 — q ken Værdi kaldes Summen af Rækken fortsat i det uendelige. Chr. C. Kvædekerner (Sémen Cydoniæ), Frøene af Kvæder (se Kvædetræ), er tidligere blevne benyttede i Medicinen p. Gr. a. den i Frøskallen indeholdte store Mængde Slim, Kvædeslim (indtil 20 %). Denne har ogsaa fundet Anvendelse til kosmetiske Stoffer og særlig til Appre-tur. B. G. Kvædetræ (Cydonia vulgaris Pers.), Art af Slægten Cydonia (s. d.), en stor Busk ell. et 2—3 m højt Træ med helrandede og paa Undersiden filtede Blade. Blomsterne sidder enkeltvis i Alm. Kvædetræ. Spidsen af bladbærende Grene; de har store, blivende Bægerblade og en blegrød Krone. Frugten (Kvæd e) er i Beg. uldhaaret, senere glat, og har en ejendommelig Aroma. K. har hjemme i det nordlige Persien, i det sydlige Kaukasus og i Lilleasien (Anatolien); herfra er det i den gr. Oldtid bragt over til Europa, til Grækenland og videre V. paa. Træets Kultur og Anvendelsen af Frugterne (til Syltning, som i vore Dage, til Vin m. m.) er gl; ikke desto mindre har Frugterne kun undergaaet ringe Forandringer. Nu dyrkes K. hyppig ogsaa i danske og norske Haver; det findes i Norge hist og her langs den sydøstlige Kyst fra Kristianssand til Kria; sidstnævnte Sted giver det dog kun i varme Somre moden Frugt. Det blomstrer først i Juni Maaned. Om Kulturen se ndf. Det findes desuden plantet som Prydbusk. A. M. Frugterne af K. bruges vei til Syltning, men dets vigtigste Anvendelse er dog som Grundstamme til Forædling af Pære. Æ b 1 e k v se-den (C. v. maliformis) og Pære kvæden (C. v. pyriformis ell. oblonga) har henh. æble-og pæreformede Frugter, og disse maa formeres ved Okulation paa Kvædegrundstammer. Beskæringen bestaar Mot i en Udtynding. Ved Masseformering af K. til Grundstammer bruges en egen Form af Aflægning. Unge buskede Planter udplantes i Rækker med 60—80 cm mellem Planterne, og naar de er komne godt i Vækst, nedskæres de 5 cm over Jordlinien. De talrige Skud, som fremkommer efter denne Nedskæring, udtyndes, hvis man skønner, at der er for mange, og ved Midsommertid anbringes der en Jordforhøjning af muldet næringsrig Jord omkr. hver Plante og saa højt, at de nederste 15—20 cm af Skuddene er dækkede af Jord. Skuddene vil da danne Rødder op ad Stængelen, det paafølgende Foraar skæres disse fra Moderplanten og udprikles i Planteskolen efter at være in studsede til /i — % m's Længde. De kraftigste vil være tjenlige til Udplantning næste Foraar, og de okuleres da samme Sommer. L. H. Kvædeæter, en Frugtæter, der faas ved at koge Rudeolie med Salpetersyre og Vand, fratrække det vandholdige Lag efter nogle Dages Henstand, blande Resten med Alkohol, lade Blandingen henstaa nogle Uger og derefter afdestillere de med Alkoholen flygtige Stoffer. Den bruges til Likører og i Konditoriet. K. M. Kvæfiord, Herred, Senjen Sorenskriveri, Troms Fylke, (1920) 3106 Indb., paa begge Sider af den i Hinnøens Midte fra N. mod S. indgaaende Kvæf jord med dens Forlængelse G u 1-lesf jord. Fra Fjordbunden fører det c. 10 km lange og kun 60 å 70 m høje Kanstadeide over til Kanstadfjorden i Lødingen. Ved Fjorden og dette Eide deles Herredet i to særskilte Dele, som begge indtages af høje Fjelde, ved tværgaaende dybe Skar delte i mindre Partier. Den største Højde finder man V. f. Fjorden, hvor Grænsefjeldene naar op i 1000 m. Der er ingen betydelige Vasdrag ell. Vande i K., det største er Botnelven, som kommer fra Herredets største Vand, Korsvandet, og falder ud i Strømsbotn, en Forlængelse af Kvæfjordbotn. Fl. Strandlinier vidner om Landets Stigning. Den dyrkbare Mark ligger næsten overalt ved Havet, bedst er den omkr. Kvæfjordbotn i den saakaldte Bygd. Skoven, mest Birk o. a. Løvtræer, optræder hyppigst som Kratskov; lidt Furu findes ved Gaarden Strømmen. Græsgangene er gennemgaaende ganske gode, og Kreaturholdet forholdsvis stort; store Myre ligger i Dalene, til Dels dyrkbare. Foruden Agerbrug og Kvægavl driver Befolkningen Fiskeri efter Skrei, Sild og Laks. Der er et Mejeri. Der findes gode Muld- og Tørvmyrer og betydelige Eg- og Dunvær. Ligeledes drives en Del Bjergværksdrift: Bergsgruben (Kobber), Salfjeldets Kobber anvisninger, Skaar Jerngrube. K. danner et Præstegæld og Sogn med Kirke ved Præstegaarden Raa paa Nordsiden af Kvæfjordbotn. Bebyggelsen er tættest paa Østsiden af Kvæf jorden og paa Kvæøen; langs Fjordens Vestside og ved Gullesfjorden ligger blot spredte Gaarde; i det indre er kun Strøget om Strømsbotn og Botnelven bebygget. A| Veje fører fra Kirken een langs Stranden N. over og een Artikler, der savnes under K, maa søges under C.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
