Print (PDF) - On this page / på denna sida - Kvinnherrad ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kvæg — 46 — Avl mellem Tamkvæg og fl. af de andre Okse- I arter er forsøgt af afd. Jul. Kuhn i Husdyrhaven ved Landbrugsinstituttet i Halle. ForsK. Tamkvægracer er der parret med Zebu, Jak, Gayal og Bøffel. Hanbastarderne efter de 3 sidstnævnte viste sig at være ufrugtbare, hvorimod Hitnbastarderne af alle 4 og Hanbastarderne af Zebu var frugtbare. Heraf synes det at fremgaa, at Bos indicus enten e»r af samme Art som Bos taurus eller i det mindste en meget nærstaaende Art. Visse Forskelligheder i Benbygningen (Zebu'en har for Eksempel 1 Korshvirvel og 3 Halehvirvler mindre end Tamoksen), Zebu'ens hæse, gryntende Stemme, til Dels dens Pukkel (som er en ejendommelig omdannet Rygmuskel og ikke, ligesom Bisonens Pukkel, skyldes høje Torntappe) samt dens temmelig lange, noget hængende Ører taler paa den anden Side noget for, at den er en fra Bos taurus forsk. Art, og man har ogsaa villet se et ganske vist ikke umiskendeligt Bevis herfor i den Omstændighed, at man paa gl. ægypt. og ass. Mindesmærker kan finde alm. Kvæg og Pukkelkvæg afbildet Side om Side (se Kvægracer). Kvægets Bygning. Ydrelære. Kvæg bedømmelse. I Hovedtrækkene er K. bygget som Hesten; det er i Grunden kun, | hvad Lemmerne og Fordøjelsesredskaberne angaar, at der er væsentlige anatomiske Forskelligheder mellem disse to Hovdyrfamilier. Derimod bevirker den særlige Maade, paa hvilken K. i de fleste Tilfælde anvendes, at der i fysiologisk ell. rettere zooteknisk Henseende fremkommer temmelig betydelige Afvigelser mellem disse to, hver paa sin Vis for Mennesket saa nyttige Husdyr. Ved den Bedømmelse af K., som er baseret paa Kendskabet til dets Bygning og til de Forhold, hvori denne staar til Dyrets Evner, maa man derfor til Dels tage andre Hovedhensyn, end naar Talen er om Hesten; dog maa Arbejdskvægets Kvalifikationer nærmest bedømmes fra et lgn. Synspunkt som Arbejdshestens. Hos Arbejdsdyret — det kraftproducerende Husdyr — er det jo de mekaniskfysiologiske Evners Udvikling, det især komimer an paa, og Legems-(Skelet-) delenes indbyrdes mekaniske Forhold, Muskelsystemets Udvikling o. s. v. faar der den største praktiske Bet. Hos Malke- og Fedekvæget er det derimod Udviklingen af de kemisk-fysiologiske Evner, der spiller den største Rolle, og skønt disse Evner vel kan afspejle sig noget i Legemsdelens Form og indbyrdes Stilling, saa er disse Forhold dog paa en Maade af underordnet Bet. og kunde helt unddrages Omtale, hvis ikke, som antydet, paa | den ene Side Dyrets Form og Præg dog til en I vis Grad gav Oplysning om dets kemisk-fysiolo- | giske Evner, og paa den anden Side det var I nødvendigt ved Bedømmelsen af Individets Værdi som Brugs- og Avlsdyr at have Blikket rettet baade paa de Organer, som direkte tjener Formaalet, o: betaler Foderet med deres Produkter, og paa Organismen taget som Helhed. Hvis med andre Ord en, baade som Brugs- og Avlsdyr virkelig god Malkeko kun behøvede at have vei udviklede Mælkeorganer, og en god Kød- ell. Fedeko kun behøvede at være i Be- I siddeise af Evne til at samle Fedt, saa kunde K.'s Bygningslære reduceres til et Minimum. Men ved at gaa i den Grad ensidigt frem vilde man synde mod Avlens og Sundhedslærens vigtigste Principper, og derfor bliver det nødvendigt at gaa udførligere til Værks og navnlig at underkaste de Legemsdele, hvis Form og Udvikling afspejler Bryst- og Baglivsorganernes Udvikling, en grundig Undersøgelse. Hvad Enkelthederne ved K.'s Bedømmelse ell. Beskrivelse angaar, kan det anbefales at omtale de forsk, herhen hørende Forhold i flg. Orden. I. Signalementet, d. v. s. Køn, Lød, Størrelse, Alder, Køn — om Tyr, Ko ell. Stud (Kastrat), Lød — dels Grundløden (rød, sort, graa, hvid, broget, skimlet), dels Aftegnene (i Hovedet [Stjerne, Hjelm, Blis] og paa Lemmerne, Kroppen og Haledusken) samt F a r-venafde haarløseHudp årtier (Mule, Øjelaagsrande, Kønslæber) og af Hor n e n e. Størrelsen maales (med Stang- og Anlægs-maal) mellem Understøttelsesfladen og Mankens (ell. rettere den til Hestens Manke svarende Legemsdels) højeste Punkt, efter at Dyret er stillet saaledes, at Forlemmerne staar lodret; den angives i cm. Desuden maales Brystomfanget (med et alm. Baandmaal) lige bag Forlemmerne. Aldersbedømimelsen finder Sted dels ved at sammentælle Ringene paa Hornene, dels ved Undersøgelse af Tænderne. Men da hverken K.'s Fortænder er foldede, ell. dets Ernæring saa ensartet som Hestens, giver Tandforholdet hos K. langtfra saa gode ell. saa paalidelige Oplysninger som hos Hesten. Imidlertid yder Kendskabet til Tidspunktet for Mælketændernes og de blivende Tænders Frembrud nogen Vejledning, og Udseendet af Fortændernes Slidflade m. m. kan i det mindste give Antydning af, om Dyret er mere ell. mindre til Aars. Antallet af Tænder er som hos de andre Oksearter (se ovf.). Ved Fødselen har Kalven sædvanlig 4 Mælkefortænder (Indertanden og den indvendige Mellemtand i hver Underkæbehalvdel); den udvendige Mellemland bryder frem i 3. og Ydertanden i 4. Uge. Mælkekindtænderne (3 i hver Kæbehalvdel) bryder frem i Løbet af 1. Maaned efter Fødselen, men ikke i nogen bestemt Rækkefølge; den 3. Mælkekindtand i Underkæben kendes paa, at den er 3-lappet. — Sliddet af Mælke fortænderne giver ikke megen Oplysning; det kan dog nævnes, at deres forreste, skarpe Rand sædvanlig er afslidt, naar Kalven er henh. 1, 2, 3 og 4 Maaneder gl, og at der ved 4—6 Maaneders Alderen er et tydeligt Mellemrum mellem Mælkefortænderne nærmest Tandkødet, fordi deres, opr. i Kæben skjulte, smallere »Hals« paa dette Tidspunkt bliver synlig. Naar Kalven er \—\% Aar gl, er Mælkefortænderne gerne slidt saa meget, at de præsenterer sig som smaa, fra hverandre tydelig adskilte cylindriske Stifter. Fortand-skiftet begynder, naar Dyret er omtr. 2 Aar, med Skiftet af Indertanden; den indvendige Mellemtand skiftes ved 23^, den udvendige Mellemtand ved 3 og Ydertanden ved 3/4 Artikler, der savnes under K, maa søges under C.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
