Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kvæg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Aars Alderen. Hver Tand bruger omtrent 2
Maaneder for at vokse helt ud. De blivende
Fortænder er betydelig bredere end
Mælkefortænderne, og man siger gerne — for at antyde
Alderen — at Dyret har henh. 2, 4, 6 ell. 8
brede Tænder. Hos tidlig modne Racer
(f. Eks. Korthornet) begynder og afsluttes
Tandskiftet c. 1/2 Aar tidligere, og hos sildig modne,
primitive Landracer c. 1/2 Aar senere, end her
nævnt; der bliver altsaa et Spillerum af i alt
c. 1 Aar. Efter Frembrudet af de blivende
Fortænder yder Sliddet af disse kun ringe
Vejledning. Den forreste skarpe Rand er gerne
afslidt omtr. 1 Aar efter vedk. Tands Frembrud,
altsaa henh. ved 3, 3 1/2, 4 og 4 1/2 Aars Alderen.
Tandbenet bliver mere og mere synligt,
efterhaanden som Tanden slides, og viser sig først
som en aflang Stribe,
sluttelig — naar
Dyret er 12—14 Aar
— som en trekantet
Plet, og
efterhaanden som Sliddet
bliver stærkere, forøges
Afstanden mellem
Fortændernes
nederste Ender, ved at
»Halsen« bliver
mere og mere synlig:
til sidst afslides hele
Kronen af Tanden,
og denne er da kun
til Stede som en
kort, cylindrisk
Knude.
Mælkekindtænderne
skiftes, naar Dyret er
mellem 2 og 3 Aar,
de 2 forreste ikke
i nogen bestemt Orden, den 3. sidst. Den
bageste 3-lappede Mælkekindtand i Undermunden
afløses af en 2-lappet Tand. — De 3 bageste
Kindtænder, som ikke skiftes (Molarerne), bryder
frem, naar Dyret er henh. 6, 15 og 24 Maaneder.
Den bageste Molar i Undermunden er 3-lappet.
II. Efter Signalementet angives, hvad Slags
Race ell. rettere Brugstype Dyret hører
til — om Malkerace, Kødrace, Arbejdsrace ell.
Mellemform — samt om Dyret skal bedømmes
alene som Brugsdyr (Malkedyr, Slagtedyr,
Arbejdsdyr) ell. tillige som Avlsdyr. Saafremt man
ved at tage Hensyn til Lød, Præg og Bygning
i det hele taget kan se, hvilken bestemt
Race man har for sig, nævnes denne.
III. Dernæst søger man at faa et
Totalindtryk af Dyret ved at lægge Mærke til
dets Proportioner, ɔ: Længden, Dybden
og Bredden af Stamonen (Kroppen) i Forhold
til den fritstaaende Del af Lemmernes Længde
og Styrke, og samtidig undersøges, om
Lemmernes Stilling er regelmæssig ell.
mangelfuld (Kalveknæ, Kohaset Stilling, se
Hestens Ydrelære), om Bevægelsen er
utvungen ell. ej, og om Dyret er
knokkelfint ell. ikke. Hvad der maatte være at
bemærke vedrørende Lemmernes
Sundhedstilstand, anføres sluttelig, ligesom der
ogsaa bør gøres Rede for, om Klovplejen
(i H. t. Klovenes Længde o. s. v.) har været
forsømt ell. ikke.
IV. Dyrets Trivelighedspræg og
Sundhedstilstand er det af den største
Bet. at skaffe sig Oplysning om, og dette sker
dels ved at se, om Huldet (Foderstanden) er
passende god (Dyret maa navnlig ikke være
for magert), dels ved Betragtning af Huden
og Haarlaget samt Øjets Glans, Dyrets
Holdning, Opførsel o. s. v.
Huden er hos den sunde Ko løs, blød og
elastisk, ligesom svulmende i Haanden, naar
man løfter en Fold af den; en haard,
pergamentagtig Hud tyder paa Sygdom og
Utrivelighed; derimod kan en Hud, der er fast p. Gr. a.
Fedtrigdom i det under Huden værende
Bindevæv (det subkutane Bindevæv), godt træffes hos
fuldkommen sunde Individer, naar disse er
mere ell. mindre fede. En tyk Hud tyder
sædvanlig paa Haardførhed, og omvendt er den
meget tynde (fine) Hud Tegn paa, at Dyret
ikke er vant til at færdes meget ude og til at
udsættes for kold Luft. Ligeledes afgiver
Haarlagets Længde og Tæthed et Maal for Dyrets
større ell. mindre Evne til at taale et barskt
Klimas Paavirkning; men naar Haarlaget i St f.
at være nogenlunde glat og glinsende er
pjusket (strittende) og glansløst, tyder det paa
Sygdom. For Slagtekvægs Vedk. er det af
særlig Bet. at undersøge Fedegraden (se
Fedning). Ved Bedømmelsen af Huldet maa
man altid tage Hensyn til Dyrets Alder og til
den Brug, der gøres (ell. skal gøres) af det.
Hos unge Individer bør saaledes altid
Trivelighedspræget være fremtrædende, uden at Dyret
dog maa være egl. fedt. Det samme gælder
Individer af Kødrace, der skal anvendes til
Avl. Derimod er gode og gl. Malkekøer altid
mere ell. mindre kantede som Vidnesbyrd om,
at de i fremragende Grad er (har været) i Stand
til af omsætte Foderet ikke i Kød og Fedt, men
i Mælk; dog maa selv saadanne Individer i
Goldperioden kunne forbedre Huldet, da det
modsatte tyder paa Utrivelighed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
