Print (PDF) - On this page / på denna sida - Kvæg ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 49 - Kvæg »kødsat«), og Ryggens Lændeparti, som hos Malkekoen sædvanlig er langt og aabent (hult), omend af god Bredde (Bredden omtr. lig % af Krydsets Fonbredde), skal hos det gode Køddyr være forholdsvis kort og godt udfyldt. Den hos Malkedyret tilstedeværende Slaphed og Magerhed bidrager til, at Grænsen mellem Bryst- og Lændehvirvlernes Torntappe bliver synlig som en lille Fordybning; denne kaldes det øverste Mælkehul, en i øvrigt vildledende Betegnelse, da alene -Magerhed hos et Individ kan bevirke, at den nævnte Fordybning bliver fremtrædende, selv om Dyret slet ikke er en særlig god Malker; det øverste Mælkehul regnes bl. de indirekte Malketegn. For at Bugen skal kaldes virkelig veldannet, maa den ved sin Runding danne en jævn Fortsættelse af Brystets Underflade og gradvis bagtil gaa over i Lyskefolden. Hænge- ell. H ø b u g tyder paa Slappelse i Bugmusklerne og Bugens elastiske Hinde; den fremkommer, naar Dyret faar store Mængder stærkt fyldende Foder, naar dets Muskelsystem p. Gr. a. megen Stillestaaen slappes samt især ofte ved hyppig Drægtighed; derfor træffes den ogsaa meget alm. hos ældre Malkekøer, og naar tilmed Yveret er stort, vil Bugens Fylde blive endnu mere fremtrædende. Den iøjnefaldende Dybde, som Bagkroppen hos Malkekøer derved faar, bidrager i høj Grad til Fremkomsten af det, man kalder Malke præget. I øvrigt kan ogsaa kronisk Trommesyge være Aarsag til Høbugens Fremkomst. Hos Kødkvæg er Hængebug altid at dadle. — Er omvendt Bugen opkneben, tyder det paa Utrivelighed som Følge af Sygdomme i Aandedræts- ell. For-døjelsesorganerne, og samtidig vil der da sædvanlig være andre Tegn' paa Utrivelighed til Stede, saasom haard, fastliggende Hud, glansløst Haarlag, lidende Blik og Flankekniben. En blot spændt Bug træffes som Regel hos Ungkvæg, der ikke er drægtigt; her er Tilstanden ikke forbunden med Utrivelighedstegn, men det maa dog betones, at Bugen ved sit Omfang bør vidne om, at Dyret er vant til Fyldefoder — altsaa maa Bugen ikke engang hos Ungkvæg være alt for spændt. Lemmerne udmærker sig ved Forskelligheder i Henseende til Længde <i Forhold til Stammens Dybde), Form, Styrke, Knokkelfinhed og Stilling, alt efter Dyrets Race og de Faktorer, som bidrager til det særlige Racepræg, saasom Livsbetingelserne i det hele taget, Ernæringsforholdene, Terrainforholdene, de ledende Hensyn ved Udvalget af Avlsdyr o. s. fr. I Reglen vil det være tilstrækkeligt at undersøge Lemmernes øverste Dele, paa Baglem-merne Kryds og Laar, paa Forlemmerne Bovpartiet (se ogsaa foran [III]). Krydset er saaledes hos Bjergkvæg langt, lige ell. endog opadsvejset samt bredt og muskuløst, væsentlig fordi Bjergkvæg græsser opad Bjergskraa-ningerne; under disse Forhold maa nemlig Krydset, ja hele Baglemmet holdes i strakt Stilling for at hindre Sammenbøjning i Kors-, Hofte- og Knæled, og hertil fordres et ret betydeligt Muskelarbejde; men saa vil Strække-musklerne, der virker paa Krydset (navnlig den lange Rygmuskel og den mellemste Laarballe-muskel — se Hestens Ydrelære), bevirke, at denne Skeletdel bliver lang, og Brugen af disse og de øvrige Krydsmuskler vil bidrage til, at de bliver fyldige. — Hos Lavlandskvæg er Krydset i Reglen bredt fortil, men forskelligt, hvad Længde og Muskelfylde angaar, eifter sotm det er Malke- ell. Kødkvæg. Malkekvæg af Lav-landsrace har gerne et temmelig kort, ell. i hvert Fald kun middellangt, ofte stærkt hældende Kryds, som ikke er videre kødfuldt, snarere magert og kantet (indirekte Malketegn), hvorimod det udprægede Kødkvæg har et langt, lige, bredt og kødfuldt Kryds — væsentligst fordi man ved Udvalget af Avlsdyr af Kødrace lægger stor Vægt paa, at Krydset er saaledes; thi Kødet paa denne Legemsdel er meget værdifuldt. Bagtil er Krydset hos Malkekvæg gerne smallere end fortil, men hos Kødkvæg ønsker man, at Bredden skal være lige stor paa begge Steder. Det bør tilføjes, »at Krydset hos Kalve altid er bredest bagtil, hos Ungkvæg er sædvanlig Bredden ens for- og bagtil. — Hale-rodspartiet bør ikke være for fremtrædende, da dette i alle Tilfælde skæmmer Krydsets Form og meddeler det et groft Præg; noget saadant iagttages hyppig hos grove, lidet kultiverede Kvægracer. — L a a r e t følger sædvanlig Krydset i Udvikling — det er bredt og kødfuldt hos Køddyret, smallere, ofte næsten skarp-randet hos Malkedyret (indirekte Malketegn). — Partiet mellem Laarene (Mellemkød-partiet) skal være godt udfyldt hos Køddyret, men hos Malkekoen helst være aabent, saaledes at det giver god Plads for Yveret (indirekte Malketegn. — Bov part i et (Skulderblad, Overarm og Bløddelene, som dækker disse Knokler) skal hos Køddyr og Slagtekvæg være godt kødsat, saaledes at Skeletdelenes Form ganske maskeres, Skulderbladet maa heller ikke rage oven over Tornudvæksterne paa de forreste Brysthvirvler, men, trængt ud til Siden ved de paa Brystets Yderfliade og Skulderbladets Inderside værende Musklers Fylde, bidrage til, at den til Hestens Manke svarende Legemsdel bliver bred og flad, dannende en Fortsættelse af den hos Køddyret brede Halskam og bagtil fortsættende sig i den brede, flade og kødfulde Ryg. — Hos Malkekoen maa derimod Bovknoklernes Form være synlig, Bovpartiet altsaa magert, og naar hos ældre Køer Forkroppen p. Gr. a. Muskelsvækkelse er sunken mellem Forlemmerne, saaledes at Skulder-bladsbruskenes øverste Rande rager op over de indenfor liggende Tornudvækster og danner en skarp, fremstaaende »Skulderbladsmanke«, regner man det som Tegn paa, at man har at gøre med en god Malker (indirekte Malketegn); det samme er Tilfældet, naar hele den øverste Del af Forlemmet er forrykket i sin Stilling, hvorved der fremkommer, hvad man kalder »Kommodeben«. Individer, der er i den jGrad næsten misdannede, er lige ved Grænsen af det selv for Malkedyret »tilladelige« m. H. t. Muskelsvækkelse, og i hvert Fald bør den Slags Uregelmæssigheder bedømmes noget strengt hos unge Dyr. — Halsen er sædvanlig temmelig lang og skarpkammet hos Dyr af Malke- 4 Rentrykt 24/i 1923.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
