Print (PDF) - On this page / på denna sida - Kvæg ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kvæg - 52 - paa Laarets Inderside (men ogsaa den nøgne Hud om'kr. Øjnene og paa Indersiden af Ørene) er rigt belagt af gule Fedtskæl (Afsondringer af Hudtalgkirtlerne). Dette vil man i det mindste kunne iagttage hos Jersey-Koen, der er berømt for sin fede Mælk; og hvis man vil anse Mælkekirtlen for en stor Hudkirtel (Sved^ kirtel), vil den nævnte Betragtning være i Analogi med den Antagelse, at Organer, der hører under samme Organsystem, følges ad i Udvikling. For Fuldstændighedens Skyld skal det tilføjes, at en Franskmand (Renoult-Lizot) har ment at kunne paavise en vis Forbindelse mellem Størrelsen og Formen af Papillerne paa Indersiden af Kinderne og Mælkens Fedme. Hos gode Smør køer siges disse Papiller at være store og flade,, hos middelgode Smørkøer runde og hos daarlige Smørkøer spidse. Imidlertid vil det være sikrest, naar man vil udvælge gode Smørkøer til Avl, da at lade sig lede af de Resultater, som en kemisk Undersøgelse af Mælken giver. Ang. Præmieringen af K. paa 'Dyrskuerne i Danmark skal det her kun bemærkes, at den baseres paa forsk. Bedømmelsessystemer i de forsk. Landsdele, Jylland, Fyn og Sjælland, samt at disse Systemer i Tidens Løb er ændret flere Gange. Det bør sluttelig tilføjes, at den Beskrivelse, Bedømmelsen af Kvæget baseres paa, hvad enten den saa skal indføres i en Dyrskueprotokol ell. i en Stambog ell. muligen kun gives mundtlig, altid børe være saa kortfattet og betegnende som muligt. Man skal søge at faa alt væsentligt med og udelade alt, hvad der ikke kan tjene til at give et nogenlunde fyldigt og, kunde man sige, skarpt kontureret Billedeaf Dyret; m. a. O., det subjektive Moment ved Beskrivelsen, a: Skønnet, bør træde saa meget som muligt i Baggrunden for det objektive Moment, de faktiske Forhold. K.'s Kønsliv. K. er kønsmodent, længe inden det i 3 å 4 Aars Alderen er fuldt udviklet i legemlig Henseende, og skønt det fuldvoksne Individ som Regel avler det i fysisk Henseende kraftigste Afkom, benytter man de g som Regel ungt K. til Avl. Og der kan intet væsentligt indvendes derimod, netop fordi det — naar bortses fra Arbejdskvæget — især kommer an paa at udvikle K.'s kern. Produktionsevne, dets Evne til at omsætte Foderet i Mælk, Kød og Fedt. For Malkekvægets Vedk. faar det tilmed Bet., at Malkeevnen vanskelig kan udvikles til Fuldkommenhed, naar ikke Mælkeorganet tidlig sættes i Virksomhed. Hvad Kødkvæget angaar, da vil det være nødvendigt at benytte det til Avl i den unge Alder, fordi den rigelige Ernæring, det faar under Opvæksten, ellers let bevirker, at Kønsvirksomheden udslukkes (se under Frugtbarhed). Hos Malkekvæget lader man Tidspunktet for 1. Kælvning — Kviernes Kælvningsal-d e r — veksle efter det Standpunkt, vedk. Stamme indtager som Malkekvæg, samt efter Ernæringsforholdene paa Stedet. Det maa imidlertid altid være, hvad man kalder tidlig Kælvning o: Kælvning, inden Legemsud-viklingen er fuldt tilendebragt; det kommer nemlig an paa, at Næringsstrømmen i fremtrædende Grad ledes til Mælkeorganet, Yveret, medens dette endnu er fremtrædende udviklings-dygtigt. Derved løbes ganske vist den Risiko, at andre Organer udvikles mindre fuldkomment end ønskeligt; men netop af den Grund bør Kvien ernæres kraftigt, hvis man vil. at den skal kælve i en meget ung Alder, 5: naar den kun er c. 2 Aar gl. Kan man ikke ernære Ungkvæget rigeligt nok, bør 1. Kælvning udsættes, indtil Kvien er 2^ å 3 Aar gl, da den tidlige Drægtighed ellers bevirker, at Dyret bliver for lille og spinkelt (svagt) bygget. Saafremt Stammen indtager et Mellemtrin mellem Kød- cg Malkerace, kan man opsætte 1. Kælvning til 2% å 3 Aars Alderen og nøjes med at ernære Ungdyrene jævnt godt; thi fodres den Slags Ungkvæg meget rigeligt under Opvæksten, tager Fedeanlægget let Overhaand paa Malkeanlæg-gets Bekostning. Men man kan under disse Forhold ogsaa lade Kvierne kælve i 2 Aars Alderen uden at have fodret dem synderlig rigeligt under Opvæksten. Ved at gaa saaledes frem vil man utvivlsomt hurtigere opnaa at faa dannet en rigt ydende Malkestamme, idet man jo faar Lejlighed til snart at udrangere saadanne Individer, der trods den meget tidlige Kælvning ikke viser sig som gode Malkere. Kun maa man vide, at Individerne bliver smaa. Men dette kan der bødes paa i senere Generationer. Hvis man nemlig i gode og paalidelige Malkekvægstammer ønsker at oparbejde Dyrenes Størrelse, er der intet til Hinder for at henlægge 1. Kælvning til 2% å 3 Aars Alderen; thi selv om man for enkelte Individers ell. en enkelt Generations Vedk. ved rigelig Ernæring i Udviklingsperioden fremmer Dyrenes Vækst, vil Faren for Omslag i Federetning være minimal, naar Anlægget til Malkeevne iflg. Racens ell. Stammens fremragende Standpunkt som Malkekvæg først er saa grundfæstet, at det let udvikler sig, om ogsaa Dyret først kælver, naar det er 2XA å 3 Aar gl. Paa Spørgsmaalet om Kviernes Kælvningsalder kan der altsaa ikke gives et alm. Svar. Tyren af Malkerace kan man begynde at benytte til Avl, allerede naar den er 1 Aar gl, og saafremt den plejes og fodres paa fornuftig Maade, er der intet til Hinder for at bruge den, saa længe den er avledygtig. Tidligere beholdt man sjælden Tyren længere, end til den var 2 Aar; nu er det meget alm. at træffe Bedækningstyre paa 10 Aar og derover. Det Antal Køer, som den 1—2 Aar gl. Tyr bedækker, bør dog ikke overstige c. 20, Tyre mellem 2 og 3 Aar bør ikke bedække stort over 50 Køer; derimod kan Antallet for ældre Tyres Vedk. sættes til 75 å 100, alt forudsat, at Be-dækningstiden er indskrænket til en bestemt Aarstid; thi er den fordelt over hele Aaret, kan Antallet af Køer godt være indtil dobbelt saa stort, som her nævnt. Malkekoen kan benyttes til Avl, saa længe den er frugtbar og i Stand til at tygge sit Foder; nogle Individer har udtjent ved 12—14 Aars Alderen, andre er endnu ydedygtige, naar de er c. 20 Aar gl. Det bedste Mælkeudbytte giver Koen, naar den er 5—7 Aar gl, altsaa efter sin 4.-6. Kalv, vari- Artikler, der savnes under K, maa søges under C.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
