Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kvæg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
varierende efter Individualiteten. Som Regel lader
man Koen af Malkerace kælve hvert Aar,
sædvanlig og helst paa samme Aarstid. Dog kan
det, naar Dyret er blevet meget medtaget
enten ved overvættes Mælkeydelse (f. Eks. en 1.
Kalvs Ko) ell. p. Gr. a. Sygdom, være paa sin
Plads at lade den blive Overløber et enkelt
Aar.
Køer af Kødrace benyttes selvfølgelig
kun til Avl i en længere Aarrække, hvis det er
værdifulde Individer; men i saa Fald maa man
nøje paase, at de ikke bliver saa fede, at
Kønsdriften derved udslukkes; lykkes dette,
kan man godt beholde dem som Avlsdyr, til
de er 12—15 Aar gl.
Arbejdskvæg bør ikke benyttes til Avl
inden 3. Aar, og holdes det længere end til 10
Aars Alderen, bliver det vanskeligt at
præparere det ordentligt til Slagtebænken.
Brunsten hos K. varer fra 1/2 til 1 1/2 Dag;
Parringen bør helst finde Sted, naar
Parrelysten har været c. 10 Timer til Stede.
Bedækkes ikke den parrelystne (»tyregale«) Ko, ell.
undfanger den ikke, vender Brunsten gerne
tilbage hver 3.—4. Uge. Drægtighedstiden
er hos K. i Gennemsnit 284 Dage (se under
Drægtighed). I Slutningen af
Drægtighedstiden, naar Tegnene paa, at Fødsel er
nær-forestaaende. indfinder sig, siges Koen at »løde«
(Lødeko). Fødslen trækker meget ofte i
Langdrag, og Fødselshjælp er hyppig
nødvendig (se under Fødsel og Fødselshjælp).
Frugtbarheden hos K. varierer efter
Racen, Ernæringsforholdene, Individualiteten
o. s. v. (se under Frugtbarhed); hos
Malkekvæget er den gennemsnitlig større end
hos Kødkvæget. Frugtbarhedsprocenten er i
Gennemsnit 80. Ved Sygdomme og sygelige
Dannelser i de ydre ell. indre Kønsorganer
formindskes ell. ophører Frugtbarheden, og det
samme ses ofte, naar Køer, navnlig unge Køer
med daarlig Malkeevne ell. Kvier p. Gr. a. for
rigelig Ernæring og for lidt Bevægelse bliver
fede.
Antallet af fødte Kvie- og
Tyrekalve er omtr. ens, men veksler dog noget
efter Racen. Antallet af Tyrekalve forholder
sig til Antallet af Kviekalve i Gennemsnit omtr.
som 107 : 100; hos Lavlandskvæg som 114 : 100,
hos Bjergkvæg (Allgauer, Berner, Pinzgauer)
som 101 : 100 og hos Korthornsblandinger som
96 : 100 (Wilckens). Tvillingfødsler er
hyppigere end hos Hoppen, nemlig over 1 %
(Cornevin); sjælden bringer Koen 3 ell. 4 Kalve
til Verden.
K.’s Opdræt. Naar Kalven er kommen til
Verden, lader man Moderen slikke den tør,
ell. man gnider den tør ved Hjælp af
Halmviske; dernæst sørges der for, at den kommer
til at patte Moderen, og i hvert Fald lader
man den de første Dage fortsætte hermed, idet
den enten faar Lov til at gaa i en Boks sammen
med Koen ell. 3—4 Gange bliver ført til hende.
Kalven af Malkerace opfødes sædvanlig, naar
de første Dage efter Fødslen undtages, ved
Mælk af Spanden; men der maa da nøje
vaages over, at Mælken, næst efter at være sund
(eventuelt kogt), gives i legemsvarm Tilstand
og saa hyppig, at der ikke kan være Tale om,
at Kalven faar for meget paa een Gang. Hvad
Mængden af Mælk og Varigheden af den Tid,
i hvilken der anvendes Mælk, angaar, da
veksler de meget paa de forsk. Gaarde. Som
Eksempel paa Fodringen i Mælkealderen kan
flg. tjene: »Kalven skal have indtil 6 kg kovarm
sød Mælk daglig de første 8 Dage; derefter
tillægges i de flg. 4 Dage 1/2 kg skummet Mælk,
indtil Mælkerationen er naaet til 8 kg (6 kg
sød og 2 kg skummet Mælk), hvorefter man
begynder paa den gradvise Overgang til
udelukkende kogt skummet Mælk, saaledes at der
daglig tages 1/2 kg sød Mælk fra og lægges 1/2
kg skummet Mælk til. Mere end 8 kg Mælk
daglig behøver man ikke at give Kalve til alm.
Mejeribrug. Allerede naar Kalven er 14 Dage
gl, faar den Lyst til fast Føde, og man kan da
3—4 Gange daglig give den fint Enghø, skaarne
Rodfrugter, fint malet Havre og fint knuste
Linkager, men altid kun lidt ad Gangen. Saa
snart den tager godt til sig af den faste Føde,
særlig af Havremelet og Linkagerne (hvoraf
man kan bruge henh. 1/2 og 1/4 kg), vil den
sædvanlig trives godt. Naar den saa er 4
Maaneder gl, kan man ophøre med at give Mælk,
men for at der ikke skal ske nogen Afbrydelse
af Kalvens Vækst, er det af yderste Vigtighed
fremdeles at underkaste den en i alle
Henseender meget omhyggelig Pleje. Naar den om
Foraaret (Kalven forudsættes født om
Efteraaret) sættes paa Græs — i Beg. kun nogle
faa Timer om Dagen — bør den helst sættes
paa gl Græsbund, hvor den kan finde rigelig
Næring. Foderet den 2. Vinter maa ligeledes
være godt og væsentlig bestaa af Rodfrugter
og god sund Halm. Saa længe man har
rigeligt med Roer (c. 1/3 hl daglig), behøves ikke
Hø, men i modsat Fald skal Kalven have 2—3
kg Hø daglig. Overordentlig vigtigt er det at
sørge for, at Kalvene staar i rummelige Stalde
med god, ikke for varm Luft, og at de, helst
daglig, faar rigelig Bevægelse i det fri. Skal
Kvien kælve i 2 Aars Alderen, maa den sættes
paa en særlig god Græsgang den 2. Sommer.
Tyrekalve bør gennemgaaende fodres lidt
stærkere end Kviekalve, men for øvrigt
underkastes den samme, paa alle Omraader lige
omhyggelige Pleje som disse«.
»Kalve af Kødrace maa opdrættes
endnu rigeligere end Kalve af Malkerace; de maa
helst patte Moderen det meste af 1. Aar —
mindst 1/2 Aar — og efter Fravænningen maa
der anvendes den største Omhu for at forhindre
Fordøjelsesforstyrrelser og deraf flg. »Spring i
Ernæringen«. Ligeledes maa Foderet under
hele Opvæksten være af udsøgt god Kvalitet og
letfordøjeligt; thi det kommer an paa at
udvikle Dyrets Evne til at optage store Mængder
Næringsstof; kun hvis dette lykkes, bliver
Dyret saa triveligt og saa tidlig modent, som man
fordrer, at det skal være. — Ved Opdræt
af fedt Slagtekvæg gaar man frem paa
lgn. Maade. Dyret maa aldrig blive magert
og stadig tiltage i Vægt. Fremgangsmaaden
veksler ellers noget, efter som Dyret skal være
færdigt til Slagtning i 1 1/2, 2 1/2, 3 1/2 Aars
Alderen, ell. senere. 1 1/2 Aars Fedning er, naar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
