Print (PDF) - On this page / på denna sida - Kvæg ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 55 — Kvægforsikring hej des i alle Henseender fuldendte Udførelse I afhænger ikke alene den Mælkemængde, matt faar i selve Øjeblikket, men i Forbindelsen med Ernæringen og den tidlige Kælvning er Malkningen et meget væsentligt Middel til Malkeevnens Udvikling hos det enkelte Individ. Malkningen skal, for at kaldes korrekt, saa vidt muligt være en Efterligning af den graadige Kalvs Patning; den skal udføres saaledes, at Koen finder Velbehag derved, og, hvad der ikke er | mindst vigtigt, Malkehaandgrebene skal fort-sættes en Tid (nogle Minutter), efter at Mælken | er udtømt af Yveret; thi derved fremmer man Blodtilstrømningen til og Udviklingen af dette Organs vigtigste Dele, selve Kirtelvævet. Af. Hensyn til Produkternes, navnlig Smørrets Kvalitet, er det desuden af største Vigtighed at sørge for, at alt, hvad Mælken kan komme i Berøring med ell. blive udsat for Paavirkning I af — Yveret, den Malkendes Hænder, Mælke- spanden samt ikke mindst Staldluften — er rent i Ordets strengeste Forstand. Denne Fordring kan selvfølgelig kun fyldestgøres, naar der paa alle disse Omraader og i alle deres Enkeltheder til enhver Tid gennemføres den yderste Grad af Renlighed, men ganske særlig maa man fremhæve Nødvendigheden »af at underkaste Køerne en omhyggelig Hudpleje (helst daglig Børstning af Hud- og Haarlag), at sørge for god Ventilation og rigelig frisk Strøelse i Stalden (Gødningsstalde ikke at anbefale) samt at henlægge Malkningen til Tider, hvor der ikke renses under Køerne ell. fodres med saadanne Fødemidler, der, som Roer og gæret Foder, meddeler Staldluften en mere ell. mindre ilde ell. ejendommelig Lugt; thi Mælken er meget tilbøjelig til at opsuge alle flygtige Stoffer. Malkningen udføres 2 ell. 3 Gange daglig og maa finde Sted til aldeles 'bestemte Tider; derfor maa Køerne ogsaa altid malkes i samme Rækkefølge. 3 Gange daglig Malkning er at foretrække 'for 2 Gange daglig Malkning; thi i første Tilfælde giver Køerne baade mere Mælk og federe Mælk end i sidste. Køer, der er meget mælkerige, unge Dyr samt Overløbere og Kastere, der viser Tilbøjelighed til at blive fede i St f. at give Mælk, bør navnlig malkes mindst Artikler, der savnes undi 3 Gange i Døgnet. — Da Malkning er et af de allervigtigste Landbrugsarbejder, bør man gaa ud paa at faa uddannet et Malkepersonale, som i alle Henseender er samvittighedsfuldt, og som er sig iBet. af denne højst vigtige Opgaves rette Løsning fuldt ud bevidst. (Litt.: L. R u-t i m e y e r, »Beitråge zu einer palaeontol. Gesch. d. Wiederkåuer zunåchst an Linné's Genus bos«; Samme, »Ueber Art u. Rasse d. zahmen europ. Rindes« i »Arch. f. Anthropolo-gie« [1866]; Samme, »Versuch einer natur -lichen Gesch. d. Rindes etc.« [1867]; Martin Wilckens, »Ueber die typischen, Schådel-formen d. Hausrindes« [»Fehlings landw. Zei-tung« 1876]; Samme, »Ueber die Brachy-cephalus-Rasse d. Hausrindes und uber Doli-chocephalie u. Brachycephalie der Rinderschå-del uberhaupt« [»Mitth. d. antropolog. Gesellsch. in Wien«, VII, S. 165]; Samme, »Form u. Lei-stung d. landwirtschaftl. Haustiere«[l888]; Samme, »Naturgesch. d. Haustiere« [1880]; Samme, »Die Rinderassen Mitteleuropas« [1878]; A. v. Frantzius, »Die Urheimath d. europ. Rindes« [»Arch. f. Anthropologie«, X, S. 129]; A. S a n s o n, Traité de Zootechnie [4. Del 1884]; W. Kirchner, »Die Rindviehhaltung« [Goltz: »Handbuch d. gesamten Landwirtschaft«, 3. Bd, S. 344, 1890]; C. Kronacber, »Allgem. Tier-zucht« [1916—20]; E. O. A re n ånde r, »Studien uber das unge'hornte Rindvieh etc.« [1898]; C h. Go r n e v i n, Traité de zootechnie générale [1891]; I. Smitt, »Om Racedannelse og Valg af Racer og Avlsdyr« [1896]; V. Prosch, »Kvægets Avl og Pleje« [3. Udg. 1877]; R e-n o u 1 t-L i z o t, Des aptitudes laitiéres et beurriéres des uaches etc. [1886]; I. Kuhn, »Die zweckmåssigste Ernåhrung d. Rindviehes etc«; O. Kellner, »Die Ernåhrung d. landwirtschaftl. Nutztiere« [1912]; Emil P o 11, »Handb. d. tierisch. Ernåhrung u. d. landwirtschaftl. Futtermittel« [1904—09]; NielsHans-son, »Handbok i Utfodringslåra« [1913—16]; F. G u é n o n, Traité des vaches laitiéres etc. [1840]; I. B. H. Andersen, »Vejledning til Anvendelse af Guénon's Kendemærker ved Malkekøers Bedømmelse« [1849]; A. Svendsen, »Kvægavl og Kvægopdræt« [2. Udg. 1899]; Samme, »Fodringslæren« [4. Udg. 1893]; H. I. Rasmussen, »Fodringslære« [1915]; A. Appel og P. A. Mørkeberg, »Meddelelser om Kvægbrugets Udvikling i Danmark i de sidste 25—35 Aar og særlig dets Udvikling paa Fyn og Lolland-Falster« [1889]; H. Søren-s e n, »Det røde, fynske Malkekvægs Udvikling i de sidste 40—50 Aar« [1887]; H. Goldschmidt, »Meddelelser om Kvægbrugets Udvikling i Danmark og særligt i Sorø og Præstø Amter i de sidste 25—35 Aar« [1890]; I. Friis, »Meddelelser om Kvægavlsforeninger i Danmark« [1888]; »Landmandsbogen« II; Forsk. Aargange og Nr. af »Tidsskrift f. Landøkonomi«, »Ugeskrift f. Landmænd« og »Landmandsblade«). H.G. Kvægbremser, se Bremser; Ordet anvendes rimeligvis ogsaa, men urigtigt, til Betegnelse af Klægerne. C. W.-L. Kvægforsikring, se Kreaturforsikring. ■ K, maa søges under C. Fig. 3. Malkende Hænder (Landmandsbogen); venstre Haand viser Begyndelsen, højre Haand Slutningen af Malkehaandgrebet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
