Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kvæglus - Kvægmyg - Kvægpest
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kvæglus, se Mallophaga.
Kvægmyg ell. Flodmyg (Simuliidæ), en
Myggefamilien Bibionidæ nærstaaende Familie
med Slægten Simulia; indbefattende smaa i
Alm. sorte, sammentrykte, fluelignende Myg
med 11-leddede Følehorn og 4-leddede Palper
med langt Endeled; Overlæben er dolkformet
og ligesom de øvrige Munddele indrettet til at
stikke og suge Blod med. Biøjne mangler.
Benene er som oftest tornede, Laarene noget
fortykkede, og Vingerne, der er udstyrede med
faa Ribber, har mælkehvid Farve. Kroppen er
ofte dækket med skælformede, metalskinnende
Haar. Simulierne er smaa, ofte kun faa
Millimeter lange, blodsugende Myg, der i visse Egne
optræder som sande Landeplager ikke alene
for Dyr, særlig Kvæget, men ogsaa for
Mennesket. Den bedst kendte og mest berygtede er
Kolumbaczer-Myggen. I
uoverskuelige Skarer overfalder dette lille blodtørstige
Uhyre, der har sit Navn efter en gl serbisk
Borg, de ung. Steppers Kvæghjorder, piner og
hidser de ulykkelige Dyr til Døde og bibringer
endog Steppens Hyrder,
navnlig Børnene,
Døden. Hyrderne bruger
at tænde Baal paa
Sletten, og Kvæget samler
sig da i de fra Baalene
udgaaende Røgskyer.
Naar Dyrene rasende af
Smerte »bisser«,
anretter de alskens Ulykker
paa Mennesker og
Kvæg og løber sig selv,
navnlig de drægtige Dyr, til Døde. I forsk. ung.
Distrikter er der i enkelte Aar dræbt 200—500
Stkr Kvæg, en Del Heste og talrige Faar og
Svin. Myggenes Udvikling foregaar altid i
rindende Vand. Æggene afsættes paa
Vandplanter; Larverne, der bliver omkr. 1 cm lange, er
cylindriske og graa af Farve; de kryber omkr.
paa Maalervis og hæfter sig i øvrigt fast med
Bagendens store, vel udviklede Sugeskaal; paa
Hovedet findes et Par Fjerbuske, der fejer Føden
ind i Munden. Spindekirtlerne er meget store.
Mod Forpupningen danner Larven et brunt,
sejt Hylster, hvis forreste Del den umiddelbart
før Forpupningen bider af; i dette Hylster
hefter Puppen sin Bagende; Forenden, der bærer
et Par store Gællebuske, rager ud af
Hylsterets forreste Aabning; ved Hjælp af dette
Hylster hindres Puppen i at blive revet med af
Strømmen. Der udklækkes ofte et Foraarskuld,
der viser sig i Apr.—Maj, derpaa et
Efteraarskuld, der overvintrer. I mørke Dage og om
Nætterne angives Kolumbaczer-Myggene at søge
Skjul i store Klippehuler, hvorfra de paa
solvarme Dage vælter frem i enorme Sværme. Da
mian i ældre Tider troede, at disse Huler var
Arnestederne, hvor Myggene avledes, lod Maria
Theresia, næppe til nogen Verdens Nytte, disse
Huler tilmure.
Man søger nutildags at indskrænke
Landeplagen ved Tørlæggelse af de sumpede Steder,
ved at indgnide Dyrene, navnlig de tyndhudede
Steder (Yver), med forsk. Vædsker: Petroleum,
Afkog af Tobaksblade o. a. Det bedste Middel
turde være, hvor Angreb kan befrygtes, at
holde Kvæget inde i Flyvetiden. I Danmark
har Kvæget, navnlig i Jylland, i alt Fald to
Gange været udsat for Angreb af K. Saaledes
omtales et Angreb 1834 i Nærheden af
Skanderborg; et senere, der undersøgtes af Schiødte
1878, skyldtes den gulbenede K. (Simulia
fuscipes). Man iagttog under Angrebene, at
Kreaturet, naar det udsattes for talrige Stik, fik Feber,
mange døde, og for de overlevende paafulgte
i alt Fald en Svækkelsesperiode med ringe
Ædelyst og Mælkegoldhed. I de seneste Aar
har der igen været ret alvorlige Angreb i de
større Floddale i Jylland. Se særlig B. Bang,
»Maanedsskrift for Dyrlæger« 1918, Bd 30. I
Danmark vil det under kommende Angreb
sikkert lønne sig bedst at holde Kvæget paa Stald
i den Tid, hvori Myggene optræder værst.
C. W.-L.
Kolumbaczer-Myg. Udviklet Insekt og Larve. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>