- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
58

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kvægracer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

kan opstilles et absolut tilforladeligt ell. fuldt
ud gennemførligt Inddelingssystem, er dette i
praktisk, ell. om man vil, »zooteknisk«
Henseende af mindre Bet. De væsentligste
zootekniske Afvigelser mellem de forsk. Racer
indbyrdes skyldes nemlig utvivlsomt snarere de
forsk. ydre Forhold, under hvilke Racerne
gennem mange Generationer har været holdte, end
Afstamning fra forsk. Former. Som Grundlag
for efterfølgende, kortfattede Fremstilling af
en Del af de i Europa forekommende
Kvægracer vil det derfor ogsaa være paa sin Plads
at benytte det forsk. Kultur standpunkt, som
Racerne indtager, og, hvad der til Dels falder
sammen hermed, den forsk. Retning, i hvilken
de er udviklede som Producenter af dyriske
Produkter. Denne Inddeling falder, som det
let indses, kun delvis sammen med en
Inddeling efter Racernes geografiske Udbredelse,
al den Stund man inden for enkelte Landes
Grænser kan finde Kvægracer, der indtager et
højst forsk. Kulturstandpunkt. Holder man sig
imidlertid til den her antydede Plan, kan man
skelne mellem flg. Hovedgrupper: I.
Naturracer, der især benyttes som Arbejdsdyr, II.
Almindelige Landracer, hvis
Ydeevne sædvanlig er temmelig blandet, og III.
Forbedrede Landracer og
Kulturracer, som væsentlig er udviklede i saakaldt
ensidig Retning — de første især til Malkedyr,
de sidste næsten udelukkende til Køddyr
(Fededyr).

I. Naturracer. Denne Betegnelse kan
anvendes paa en Rk. Kvægracer, som for
største Delen har hjemme, hvor Jordbruget saa at
sige er indskrænket til Benyttelsen af de
naturlige Græsgange (Stepper, Bjerge o. l.). Ligesom
paa saadanne Steder Husdyrenes Ernæring er
temmelig uensartet p. Gr. a. den med
Aarstiderne vekslende Græsrigdom, saaledes er
samtidig Ledelsen af Avlen indskrænket til det
højst nødvendige. Fremgangen i Kvægets
Produktivitet bliver derfor under saadanne
Forhold saa godt som ingen, og det Standpunkt,
som fl. af disse Racer indtager, er derfor næppe
synderlig forsk. fra det, de indtog for
Aartusinder ell. dog Aarhundreder tilbage. — Bl. de
mest udprægede Naturracer er især det øst-
og sydeuropæiske Graakvæg

bekendt. Navnet er dog for saa vidt ikke
betegnende, som det foruden i Europa (det sydlige
og sydøstlige Rusland, Siebenbürgen, Ungarn,
Donau-Fyrstendømmerne, Tyrkiet, Grækenland,
Italien, Spanien og Portugal) ogsaa findes i
Centralasien; men netop p. Gr. a. denne sin
store Udbredelseskreds er dette Kvæg langtfra
ens ell. lige primitivt overalt. Baade Størrelse,
Præg og Ydeevne veksler efter Egnenes
Frugtbarhed, efter den Omhu, Kvæget er Genstand
for, samt efter som det udelukkende benyttes
som Arbejdsdyr, ell. man ogsaa søger at faa
det til at give mere Mælk, end Kalven behøver.
Med andre Ord Graakvæg er i
Virkeligheden en Fællesbetegnelse for en hel Rk.,
indbyrdes delvis forsk. Racer ell. Slag, som ogsaa
efter Hjemstavnene bærer forsk. geografiske
Navne. Fælles for disse Racer er den graa
Farve, der dog veksler mellem sølvgraa, næsten
helt hvid, og graasort, samt den mere ell.
mindre slanke, muskuløse Krop, de senestærke,
temmelig lange Lemmer og de ofte meget,
indtil over 80 cm, lange, jævnlig lyreformig
stillede Horn. Desuden udmærker fl. af disse
Kvægslag sig ved Haardførhed og Nøjsomhed,
Egenskaber, de har erhvervet sig ved
Generationer igennem at opholde sig i det fri det
meste af Aaret. Bl. de herhen hørende mest
bekendte Kvægslag kan flg. nævnes: Det
ungarsk-siebenbürgske Steppekvæg i
Østerrig (Fig. 1), det bulgariske og
rumeliske Steppekvæg, det romanske
Kvæg fra Italien og det podoliske fra
Rusland. P. Gr. a. at Steppekvæget i Østeuropa er,
og navnlig tidligere var, meget hjemsøgt af
Kvægpest, er det en sjælden Gæst i Vesteuropa.
Kun i Krigstilfælde har man set sig nødsaget
til at ophæve ell. omgaa de herskende strenge
Indførselsforbud; men efter de større Krige
har Kvægpesten ogsaa som Regel hærget de
vestlige europæiske Lande. Et lgn. primitivt
Standpunkt, som i det mindste en Del af
Graakvæget staar paa, indtager en stor Del af de
(andre) i Rusland, Spanien,
Portugal og Italien værende Kvægslag, ligesom
ogsaa en Del af det sydfranske Kvæg
nærmest maa kaldes Naturracer. Fremdeles kan
man til disse regne det i det nordlige og
nordvestlige Skotland hjemmehørende
Højlandskvæg (Fig. 2), hvis maleriske Udseende har
fristet Rosa Bonheur til at forevige det paa et
af sine Lærreder. Det er for øvrigt særdeles
anset som Slagtekvæg og krydses jævnlig med
godt Resultat med Korthornskvæg. Nært
beslægtet med det er Shetlandskvæget,
som dog er betydelig mindre, men bedre som
Malkekvæg. Ligeledes kan fl. af de som

Fig. 1. Ungarsk-siebenbürgsk Kvæg (G. Sand fot.).
Fig. 1. Ungarsk-siebenbürgsk Kvæg (G. Sand fot.).


Fig. 2. Skotsk Højlandskvæg (C. Reid fot.).
Fig. 2. Skotsk Højlandskvæg (C. Reid fot.).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:57:42 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/15/0066.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free