Print (PDF) - On this page / på denna sida - Kvægracer ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kvægracer - 58 - kan opstilles et absolut tilforladeligt ell. fuldt ud gennemførligt Inddelingssystem, er dette i praktisk, ell. om man vil, »zooteknisk« Henseende af mindre Bet. De væsentligste zootek-n'iske Afvigelser mellem de forsk. Racer indbyrdes skyldes nemlig utvivlsomt snarere de forsk, ydre Forhold, under hvilke Racerne gennem mange Generationer har været holdte, end Afstamning fra forsk. Former. Som Grundlag for efterfølgende, kortfattede Fremstilling af en Del af de i Europa forekommende Kvægracer vil det derfor ogsaa være paa sin Plads at benytte det forsk. Kultur standpunkt, som Racerne indtager, og, hvad der til Dels falder sammen hermed, den forsk. Retning, i hvilken de er udviklede som Producenter af dyriske Produkter. Denne Inddeling falder, som det let indses, kun delvis sammen med en Inddeling efter Racernes geografiske Udbredelse, al den Stund man inden for enkelte Landes Grænser kan finde Kvægracer, der indtager et højst forsk. Kulturstandpunkt. Holder man sig imidlertid til den her antydede Plan, kan man skelne mellem flg. Hovedgrupper: I. Naturracer, der især benyttes som Arbejdsdyr, II. Almindelige Landracer, hvis Ydeevne sædvanlig er temmelig blandet, og III. Forbedrede Landracer og Kulturracer, som væsentlig er udviklede i saakaldt ensidig Retning — de første især til Malkedyr, de sidste næsten udelukkende til Køddyr (Fededyr). I. Naturracer. Denne Betegnelse kan anvendes paa en Rk. Kvægracer, som for største aDelen har hjemme, hvor Jordbrugiet saa at sige er indskrænket til Benyttelsen af de naturlige Græsgange (Stepper, Bjerge o. 1.). Ligesom paa saadanne Steder Husdyrenes Ernæring er temmelig uensartet p. Gr. a. den med Aars-tiderne vekslende Græsrigdom, saaledes er samtidig Ledelsen af Avlen indskrænket til det højst nødvendige. Fremgangen i Kvægets Produktivitet bliver derfor under saadanne Forhold saa godt som ingen, og det Standpunkt, som fl. af disse Racer indtager, er derfor næppe synderlig forsk, fra det, de indtog for Aartusinder ell. dog Aarhundreder tilbage. — Bl. de mest udprægede Naturracer er især det ø s t-og sydeuropæiske Graakvæg bekendt. Navnet er dog for saa vidt ikke betegnende, som det foruden i Europa (det sydlige og sydøstlige Rusland, Siehenburgen, Ungarn, Donau-Fyrstendømmerne, Tyrkiet, Grækenland, Italien, Spanien og Portugal) ogsaa findes i Centralasien; men netop p. Gr. a. denne sin store Udbredelseskreds er dette Kvæg langtfra ens ell. lige primitivt overalt. Baade Størrelse, Præg og Ydeevne veksler efter Egnenes Frugtbarhed, efter den Omhu, Kvæget er Genstand for, samt efter som det udelukkende benyttes som Arbejdsdyr, ell. man ogsaa søger at faa det til at give mere Mælk, end Kalven behøver. Med andre Ord Graakvæg er i Virkeligheden en Fællesbetegnelse for en hel Rk., indbyrdes delvis forsk. Racer ell. Slag, som ogsaa efter Hjemstavnene bærer forsk, geografiske Navne. Fælles for disse Racer er den graa Farve, der dog veksler mellem sølvgraa, næsten helt hvid, og graasort, samt den mere ell. mindre slanke, muskuløse Krop, de senestærke, temmelig lange Lemmer og de ofte meget, indtil over 80 cm, lange, jævnlig lyreformig stillede Horn. Desuden udmærker fl. af disse Kvægslag sig ved Haardførhed og Nøjsomhed, Egenskaber, de har erhvervet sig ved Generationer igennem at opholde sig i det fri det meste af Aaret. Bl. de herhen hørende mest bekendte Kvægslag kan flg. nævnes: Det ungars k-s iebenburgske Steppekvæg i Østerrig (Fig. 1), det bulgariske og r u- Fig. 1. Ungarsk-siebenburgsk Kvæg (G. Sand fot.). meliske Steppekvæg, det romanske Kvæg fra Italien og det podoliske fra Rusland. P. Gr. a. at Steppekvæget i Østeuropa er, og navnlig tidligere var, meget hjemsøgt af Kvægpest, er det en sjælden Gæst i Vesteuropa. Kun i Krigstilfælde har man set sig nødsaget til at ophæve ell. omgaa de herskende strenge Indførselsforbud; men efter de større Krige har Kvægpesten ogsaa som Regel hærget de vestlige europæiske Lande. Et lgn. primitivt Standpunkt, som i det mindste en Del af Graa-kvæget staar paa, indtager en stor Del af de (andre) i Rusland, Spanien, Portugal og 11 a 1 i e n værende Kvægslag, ligesom Fig. 2. Skotsk Højlandskvæg (C. Reid fot). ogsaa en Del af det sydfranske Kvæg nærmest maa kaldes Naturracer. Fremdeles kan man til disse regne det i det nordlige og nordvestlige Skotland hjemmehørende Højlands-kvæg (Fig. 2), hvis maleriske Udseende har fristet Rosa Bonheur til at forevige det paa et af sine Lærreder. Det er for øvrigt særdeles anset som Slagtekvæg og krydses jævnlig med godt Resultat med Korthornskvæg. Nært beslægtet med det er Shetlandskvæge t, som dog er betydelig mindre, men bedre som Malkekvæg. Ligeledes kan fl. af de som »Al- Arlikler, der savnes under K, maa søges under C.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
