Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kvægracer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at Krydsning alene ikke er et Middel til
Kvægavlens (Husdyravlens) Forbedring, og
derfor er ogsaa enkelte af disse Kvægslag — man
kunde kalde dem Landracer af
blandet Herkomst og variabel Type —
paa Veje til at antage et nogenlunde fast Præg,
ja endog til at fortjene Betegnelsen forbedrede
Landracer; men Ligheden med de paa Stedet
opr. hjemmehørende Landracer er ganske vist
samtidig gaaet mere ell. mindre tabt. En Del
af disse Kvægslag bliver nævnt senere under
Omtalen af de Racer, hvis Paavirkning de især
skylder deres nuværende Skikkelse.
I det nordlige Europa, i Danmark,
Norge og Sverige, findes ligeledes
Repræsentanter for de alm. Landracer — i Danmark de
Stammer af den jyske Race, som endnu ikke
fortjener at kaldes »forbedrede«, i Norge
Telemarkskvæget og de med dette
beslægtede Kvægslag, i Sverige
Jämtlandskvæget. Hvad det jyske Kvæg angaar, henvises til
Afsnittet om Danmarks Kvægavl. M. H. t.
Telemarkskvæget (Fig. 3), da udmærker
det sig ved sin ejendommelige og tiltalende
brogede ell. tigrede (saakaldt »brandede«) Lod,
sit fine Hoved og smukke Hornstilling (der
forekommer dog ogsaa kullet Telemarkskvæg)
samt sit gennemgaaende ret fine og forholdsvis
kraftige Præg, som vidner om, at det er godt
Malkekvæg, skønt det er temmelig smaat.
Ogsaa de andre norske Racer er Malkekvæg. I de
sidste 15—20 Aar er der gjort et ret betydeligt
Arbejde for at forbedve Kvæget i Østerdalen og
Gudbrandsdalen, og Resultatet er blevet, at der
nu findes en Østerdals- og
Gudbrandsdals-Race, som er noget grovere end
Telemarkskvæget og med mørkerød Lød. Desuden
findes i det sydlige Norge en lysrød, kullet
Race, Rødkuller-Racen. I øvrigt er det
norske Kvæg delt i en Mængde forsk. Smaaracer,
Typer, Stammer og Kvægslag med Navn efter
et Dalstrøg, en Bygd, en Gaard o. s. v. Det sv.
Jämtlandskvæg, som er meget nær
beslægtet med det norske Rødkuller-Kvæg (Fig.
4), er hvidt, sædvanlig med sorte ell. brune
Pletter paa Ørespidserne, paa den kødfarvede Mule
samt undertiden paa Siderne af Kroppen. Det
er smaat, men forholdsvis godt Malkekvæg, der
passer fortrinlig til Forholdene i Hjemstavnen
(det nordlige Sverige). Det fortjener at nævnes,
ikke alene fordi der mange Steder er anvendt
ikke ringe Arbejde paa dets Forbedring, bl. a.
ved, at Staten har oprettet Avlscentre med
Jämtlandskvæg, men ogsaa fordi det er den
eneste virkelig nationale Kvægrace, Sverige
ejer.
III. Forbedrede Landracer og
Kulturracer. Da Hornkvægets Benyttelse som
Kraftproducent i Agerbrugets Tjeneste saa godt
som altid ophører ell. dog indskrænkes
betydelig, saa snart Landbruget som Helhed bliver,
hvad man kalder »rationelt« — d. v. s. ledet
efter gennemgaaende sunde og fornuftige
Principper, som væsentlig baseres paa den Tanke,
at Jordens Frugtbarhed nødvendigvis maa
vedligeholdes ell. endog øges — saa vil under disse
Forhold Kvæget udvikles som Producent af
kem. Ydelser, og i Reglen vil den Udvikling,
det undergaar, være mere ell. mindre ensidig;
der vil paa den Maade opstaa dels
Malkekvægracer, dels Kød- ell.
Fedekvægracer. Da fremdeles den Art Landbrug, til
hvilken Kvæghold især er knyttet, naar sin
højeste Udvikling, hvor Klimaet er mildt (ell.
koldt) tempereret, Jordbunden frugtbar, og
Landbefolkningens Kulturtrin nogenlunde
fremragende — saaledes som t. Eks. i en større Del
af det nordlige Europa — bliver det især
under saadanne Natur- og Kulturforhold, at man
træffer de forbedrede Land- og Kulturracer. Til
denne Gruppe kan man derfor regne alle de
Racer, hvis særlige Præg og Evne er Resultat
af en gennem en længere Aarrække fortsat,
bestemt Brugsmaade og en til denne svarende
planmæssig Avl under Forhold, der begunstiger
Udviklingen og Bevarelsen af
Raceejendommelighederne. Men ligesom de alm. Landracer,
som det fremgaar af foranstaaende, uden skarp
Grænse gaar over i de forbedrede Landracer,
saaledes er Overgangen mellem disse og
Kulturracerne saa gradvis, at det væsentlig beror
paa et Skøn, hvor Grænsen mellem disse to
Grupper skal trækkes — derfor omtales de
ogsaa her under eet. I det efterfølgende skal der
gives en ganske kort, geografisk inddelt
Beskrivelse af en Del af disse Racer, hvis Bet.
for Landenes Velstand ofte er saa stor, at vedk.
agerdyrkende Egns Landbrug i Grunden staar
og falder med Kvægbruget.
a. Danmark (se ndf.).
b. Norge. Her træffes foruden de tidligere
omtalte nationale Landracer enkelte
Besætninger, som er paavirkede ved Krydsning med
udenlandske Kvægracer, saasom hollandsk,
Korthorns- og især Ayrshire-Kvæg.
Det er navnlig langs Kria- og Trondhjemsfjord,
at man ved forsk. Lejligheder har søgt at
forbedre det der opr. hjemmehørende
 |
| Fig. 3. Telemarksko. |
 |
| Fig. 4. Jämtlandsko (Landmandsbogen). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
