- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
61

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Comments? |   

Print (PDF) - On this page / på denna sida - Kvægracer ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

— 61 —                             Kvægracer

landske Kvæg, i de senere Aar enkelte
Steder ogsaa Rødkuller-Racen, ved Hjælp af
fremmede Racer (se i øvrigt Norge,
»Landbrug«).

c.   Sverige. Det mest karakteristiske ved
dette Lands Kvægbestand, ja Husdyrbestand i
det hele taget, er dens blandede Nationalitet;
naar Jåmtlandsracen undtages, er alle de opr.
sv. Kvægslag fortrængte af fremmede. For en
Menneskealder siden var Forholdene dog endnu
mere brogede end for Tiden; åer var indført
et meget stort Antal udenlandske Racer,
saaledes at man paa de større svenske Dyrskuer
kunde træffe Repræsentanter for Europas mest
ansete Kvægracer. Efterhaanden er der dog
kommet mere System i Avlen, og Forholdene
har klaret sig en Del. Højest Anseelse nyder
A y r s h i r e-K v æ g e t. Det præmieres i alle
Landets Len undtagen i de 4 nordligste. Staten
understøtter direkte Avlen af Ayrshire-Kvæg
ved, at den har oprettet et Avlscenter for
denne Race og udgiver en Rigsstambog for den.
Dernæst kommer det sv. Lavlandskvæg
af holl. Oprindelse og det
rødbrogede sv. Kvæg. Endelig har
Rødkuller-Racen en Del Udbredelse langs den norske
Grænse. Korthornet har derimod ikke
fundet særlig Naade i de sv .Opdrætteres Øjne;
derimod findes der enkelte Besætninger af
Jersey-Kvæg.

d.   Tyskland. I Nordtyskland, langs
Slesvig-Holstens Østkyst og særlig paa Halvøen
Angel (mellem Byerne Flensborg og Slesvig)
har det kendte An gie r-K væg (Fig. 5)
hjemme. Sine udmærkede Egenskaber som
Malkekvæg skylder Racen den Omstændighed, at
Angelboerne i umindelige Tider saa at sige
udelukkende  har  benyttet deres  Kvæg  til  Malk-

Fig. 5.   Anglerko (H. Goldschmidt fot.).

ning. Men da man, den Gang Racen var under
Dannelse, gik for ensidigt frem ved Udvalget af
Avlsmateriale, idet man næsten kun tog
Hensyn til Individernes Malkeevne og ikke tillige
til deres Bygning og Størrelse, samt fordi man
for Tyrenes Vedk. ikke lagde tilstrækkelig Vægt
paa Afstamningen og heller ikke havde Blikket
aabent for den Bet., det har at anvende fuldt
udviklede Handyr til Avl, samt endelig fordi
man stadig har opdrættet Kalvene og
Ungkvæget temmelig tarvelig og ladet Kvierne
kælve første Gang i en alt for ung Alder, er
Ang-ler-Kvæget blevet for smaat til fuldt ud at passe
under Forhold, der tillader Holdet a>f større og
derfor,  absolut  taget, mere  produktive Kvæg-

racer; og dette er især Grunden til, at der kun
tilkommer Angler-Racen som saadan en Del af
Æren for det gode Standpunkt, det røde danske
Kvæg (som er stærkt paavirket af
Angler-Kvæ-get) indtager. — Langs den slesvig-holstenske
Vestkyst, i Marsken og i de øvrige Dele af
Sønderjylland, som ligger V. f. den Højderyg,
der strækker sig fra N. til S. gennem
Halvøen, træffer man en Række Kvægslag, som
delvis er af blandet Herkomst og væsentlig
skylder den eng. Kulturrace Korthornet deres
gode Egenskaber (se S. 65). Kun eet af dem,
det rødbrogede Breitenburgerkvæg
(Fig. 6), er nogenlunde upaavirket af
fremmed   Blod.   Det   har   hjemme   i   Flækken

Fig. 6.   Breitenburgerko (H. Goldschmidt fot.).

Breitenburg (i Krempermarsken, SØ. f. Floden
Stor), er ret stort, velproportioneret, værdifuldt
Malkekvæg, men er dog ofte mere kødfuldt end
ensidig udviklede Malkeracer, til Dels som
Følge af, at det ikke er ganske frit for et
»Stænk« Korthornsblod. Ligesom Anglerkvæget
er det meget søgt i Tyskland og udføres til
Egne, hvor Forholdene vel tillader Hold af
Malkekvæg, men hvor Opdrætningsforholdene
ikke er saa gunstige som i Marsken. — I
Nordtyskland, SØ. f. Hertugdømmerne (i
Øst-friesland og i Storhertugdømmet
Oldenburg) træffes fortrinlige, sort- ell. graa-,
sjældnere rødbrogede Kvægslag, som er meget
nær beslægtede med det holl. Kvæg; dog
overgaar de til Dels dette i H. t. Størrelse,
Trivelighed og god, harmonisk Bygning. Dette
gælder især det østfrisiske Kv æg og
Kvæget fra de østlige Egne af Oldenburg, hvor
Opdrætningsforholdene er omtr. lige saa
gunstige som i den slesvig-holstenske Marsk.
Kvæget derfra (W esermarsk- eller B u d j
a-dingerkvæget) faar derfor ogsaa, hvad
Form og Præg angaar, en Del Lighed med
Kødkvæget. I de vestlige Egne af Oldenburg
lægges mere ensidig Vægt paa Udvikling al
Dyrets Malkeevne, og Præget hos dette Kvæg
(Jeverlan d-K v æ g e t) er derfor kun lidet
forsk, fra det holl.  Kvægs.

e. Holland. Her, navnlig i de vestlige, paa
Marskenge rige Provinser, har det
verdensberømte holl. Kvæg sit Hjem. Det er stort,
meget udpræget som Malkekvæg og
overordentlig produktivt. Men da det stiller store
Fordringer i H. t. Ernæringens Rigelighed, er det kun
paa sin Plads, hvor disse Fordringer kan
fyldestgøres, og dette kan langtfra siges at være
Tilfældet  overalt, hvor  dette Kvæg  har faaet

Artikler, der savnes under K, maa søges under C.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Oct 18 02:16:47 2008 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/15/0069.html

Valid HTML 4.0!