Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kvægracer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Indpas. Hvad Fødens Beskaffenhed angaar, er
det holl. Kvæg derimod ikke kræsent, og det
er derfor fordelagtigt at holde, ikke alene, hvor
Græsgangene er yppige, men ogsaa, hvor man
raader over større Mængder
Affaldsfoderstoffer, saasom Mask, Bærme o. l. Det giver
megen, men i Reglen mager Mælk, og dog har
man i Amerika og i Sverige ved fornuftigt
Udvalg af Avlsdyr formaaet at danne Stammer
af holl. Kvæg, som ikke lader noget tilbage at
ønske i H. t. Mælkens Fedme.
I Holland skelner man mellem det
vestfrisiske Kvæg, som er fortrinligt, harmonisk
bygget Malkekvæg, det nordhollandske
Kvæg (Fig. 7), som er større, men næppe
mælkerigere, og Groningerkvæget (Fig.
8), som i Bygning, Præg og Ydeevne nærmer sig
Kødkvæget. Løden hos det holl. Kvæg er som
Regel sortbroget, sædvanlig med sort Mule;
hos Groningerkvæget er Mulen dog ofte
kødfarvet ell. tigret, og Løden sort med hvidt
Hoved med sorte Ringe omkr. Øjnene, hvid
Bug og Halespids samt hvide Ben.
Mangfoldige er de Lande, hvortil man har
indført holl. Kvæg, dels for at drive Renavl
med det, dels for ved Krydsning dermed at
søge hidført Forbedring af de stedlige
Landracer. Bl. Kvægslag, som er beslægtede med
og utvivlsomt stammer fra det holl., kan nævnes
Cleverkvæget (i de nordvestlige Dele af
Prov. Düsseldorf ved Nedre Rhin), som er knap
saa svært og grovere af Præg, samt
Danzig-Lavlandskvæget (paa den frugtbare
Marsk ved Floderne Weichsels og Nogats Udløb
i Østersøen), som dog er noget spinklere
bygget end det holl. Kvæg i dets Hjemstavn.
I øvrigt er der i de sidste 15—20 Aar i Egne
med lettere Jorder, som i Overyssel, Geldern
og Limburg, drevet en ret udstrakt Avl med det
rødbrogede Maas-Yssel-Rhin-Kvæg. Det
er som Helhed en typisk Mellemform, men ikke
saa ensartet som de gl. holl. Racer. Nogle St.
er Malkepræget stærkest fremtrædende og
Mælkeudbyttet ogsaa stort, t. Eks. c. 4000 kg
gennemsnitlig om Aaret for Køer i større
Besætninger; andre Steder har Kvæget derimod
Køddyrets Legemsbygning.
f. Belgien. I Belgien findes et forholdsvis
stort Antal stedlige Racer og Typer, t. Eks.
Campine-Kvæg, Ardenner-Kvæg,
forskellige Slags Marskkvæg etc. Til sidstnævnte
Typer hører Furnes-Ambacht-Kvæget,
som er et Krydsningsprodukt af Korthorn og
flamsk Kvæg. Uagtet det har hjemme i en
Egn, som blev meget stærkt hærget
under Verdenskrigen, er man godt i Gang med
at oparbejde Racen ved Renavl med et lille
Antal gode, velformede Avlsdyr. Paa samme
Maade søger man at faa fornyet Liv i Avlen med
den blaa Race — la race bleue — som
havde faaet stor Udbredelse før Krigen. Men da
det i dette Tilfælde drejer sig om et
Krydsningsprodukt mellem Korthorn, holl. og stedligt
belg. Kvæg, og det har Tilbøjelighed til at
skille sig ud i Grundtyperne, er det muligt, at
denne »Race« vil faa mere videnskabelig
Interesse end praktisk Bet. for den belg.
Kvæg-»Avl«.
g. Schweiz. Schweizerkvæget hører for
største Delen til to større Racegrupper, der
omfatter en Mængde Kvægslag, som dog
langtfra alle kan henregnes til de forbedrede
Landracer. Den ene af disse Grupper kaldes med et
Fællesnavn det brogede, den anden det
brune Alpekvæg ell. blot Brunkvæget.
Til den første hører det gul- ell. rødbrogede
Bernerkvæg, hvis Hjemsted er det
nordlige og vestlige Schweiz, og hvis mest ansete
Repræsentant er Simmenthalerkvæget
(Fig. 9), et Kvægslag, som ogsaa uden for
Hjemstavnen, navnlig i Syd- og Mellemtyskland,
samt Østerrig er blevet meget benyttet baade til
Renavl, og, især, som Krydsningsmateriale.
Det er stort, særdeles velbygget, dybt, bredt og
kødfuldt, men samtidig noget grovknoglet; det
nærmer sig i Form og Præg mest Kødkvæget,
og Individer af de bedre Stammer er ret tidlig
modne. Men alligevel er det særdeles godt
Malkekvæg; det fri Liv giver den gode kraftige
Bygning; det fortrinlige Alpegræs og Brugen
udvikler Malkeevnen. Fremfor alt udmærker det
 |
| Fig. 7. Nordhollandsk Ko (H. Goldschmidt fot.). |
 |
| Fig. 8. Groningerko (H. Goldschmidt fot.). |
 |
| Fig. 9. Simmenthalerko (H. Schnaebeli & Co. fot.). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
