Print (PDF) - On this page / på denna sida - Kvægracer ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
xf«n — „«~ Vægt Aarlig Mælke-
Malkeracer { k| mæn «de i kg
Jersey ................ 300-350 2500-3000
Guernsey............. 350-400 2500-3000
Rødt kullet Kvæg .... 500-600 2500-3000
Ayrshire.............. 400—450 2500-3000
Kerry................ 250-300 2000-2500
Arbejds« og Væfft
Kødracer i kg
Ungarsk sie-
benburgsk.. 500
Højlands .... 500—600
Shetlands ... 175—200
Limousiner.. 475—550
Auvergne ... 450—500
Sdheinfelder. 550
Harrpr 400—450
Arbejds- og Vægt
Kødracer i kg
Devon ......500—550
Sussex .....600—650
Hereford .. .550-600
Korthorns .. 550-650
Angus og
Galloway ...... 500—600
Charolais.... 550—650
- 67
Kvægracer
Danmarks Kvægavl.
Af Danmarks K. er 1. Det jyske ell.
sortbrogede danske Kvæg det i H. t.
Herkomst mest ublandede. Det har, som Navnet
antyder, hjemme paa den'jyske Halvø; det er
muligt, at Landets første Nybyggere har
benyttet dets Forfædre som Husdyr, og saafremt
Tamkvæget stammer fra Uroksen, er det heller
ikke udelukket, at der i Danmark, hvis
Tørvemoser er rige paa Skeletter og Skeletdele af
bos primigenius, har fundet Tæmning af Okser
Sted — men i øvrigt kender man ikke
synderlig til det jyske Kvægs Forhistorie og
Herkomst. Kun saa meget er vist, at det er
beslægtet med de andre nordeuropæiske
Lav-landsracer, saasom det holl. Kvæg (derom
vidner Hovedskallens Form), og at Kvæget i
Jylland allerede fra gl Tid af, ogsaa uden for
Danmarks Grænser og navnlig i Tyskland og
England, har kunnet glæde, sig ved et vist Ry
for sine gode Egenskaber. Dengang var det især
søgt, fordi dets Kød var særdeles godt, og der
er ingen Tvivl om, at de jyske Landmænd
allerede i umindelige Tider har lagt. Vind paa
og.har forstaaet at producere Slagtekvæg, der
var forholdsvis godt og svarede til Tidens
Fordringer. Men med 19. Aarh. begynder disse
Fordringer at stige, og da man dengang mente,
at det jyske Kvæg ikke var godt nok i sig
selv, søgte man, navnlig i 1820'erne, at forbedre
det ved-■• Krydsning med forsk, fremmede
Racer, saasom Kvæg fra Schweiz, Tyrol, den
holstenske Marsk og England. Disse
»Forædlings-forsøg« fik dog kun en 'kort Levetid, fordi der
rejste sig mange ivrige Forsvarere for~ den
jyske Races Bevarelse og Forbedring ved sig
selv. Senere har den jyske Races selvstændige
Bestaaen atter gentagne Gange været truet —
man indførte f. Eks. i 1840'erne en Del
Ayr-shire-Kvæg (til Skanderborg Amt) og i
1850-erne Galloway-Kvæg (til Ringkøbing Amt),
ligesom der ogsaa kom en Del østfrisisk og holl.
Kvæg til Jylland; men ingen af disse Racer fik
blivende Bet. For Tiden findes der dog en Del
holl. Kvæg i de sønderjyske Landsdele.
Ved Midten af 19. Aarh. var det jyske Kvæg
en Mellemform, hverken en udpræget
Mal&e-race ell. en decideret Federace. Det var
tilsyneladende en udmærket Race, hvor man, som
i Jylland, lagde stærk Vægt paa Opdrætning af
Handelskreaturer (Stude til Fedning, Kvier til
Malkebrug), men i øvrigt ogsaa selv drev
Studefedning og Mejeribrug. Man prøvede paa at
udvikle Racen yderligere for at faa den endnu
bedre egnet i disse Retninger, men opgav det
igen. Saa forsøgte man at spalte Racen i 2
Typer, en Kødtype og en Malketype. I sidste
Fig. 20. »Elkær Felix«, jysk Tyr af Malkerace.
Halvdel af 19. Aarh. var der ved
Landmandsforsamlings-Dyrskuerne en Afdeling for hver af
disse 'Former. Fedetypen, som kaldtes »det
mere tætte Slag«, er imidlertid nu forsvundet
fra saavel Dyrskuerne som Avlen. Der var
ingen Betingelse for at oparbejde en saadan
Race. Fedeanlægget har ikke været saa stærkt
Fig. 21. Jysk Ko af Malkerace.
udtalt, at det »tætte« Kvæg kunde konkurrere
med Korthornet, som første Gang indførtes til
Landet i 1860'erne. De jyske Kvægopdrættere
har heller ikke kunnet finde sig i, at
Malkeevnen reduceredes til et rent Minimum, og
Naturforholdene i Jylland er ikke saa gunstige, som
de maa være, for at det skal lykkes at skabe
Fig 22. »Sø IV«. Jysk Tyr af det »tælte« Slag.
højt kultiveret Kødkvæg. Det gik langt lettere
med at udvikle Racen til en Malkerace. De
Anlæg, den opr. Race besad, saavel som de
Forhold, Dyrene levede under, passede bedst
til dette Formaal. Interessen for Udvikling af
en yderig Malkerace øgedes ogsaa stærkt i den
Artikler, der savnes under K, maa søges under C.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
