Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kvægracer - Kvægsand - Kvægsyge - Kvægsølv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
meget Afkom som muligt. Men adskillige særlig
interesserede og dygtige Opdrættere har ogsaa
som Avlsledere udrettet et stort og nyttigt
Arbejde, der er kommet det samlede Kvægbrug
tilgode. Der er dog først kommet rigtig Fart i
Udviklingen, efter at man er begyndt at
arbejde i Fællesskab og at træffe visse
offentlige Foranstaltninger til
Kvægbrugets Fremme. Til en
Begyndelse holdt man sig til Dyrskuer, men 1884
gik man over til at foretage Bedømmelse
af hele Kvæghold hos selve
Opdrætterne. Ved saadanne Konkurrencer
mellem hele Kvæghold kunde man langt
bedre end ved Dyrskuerne faa Lejlighed til at
vurdere Dyrene baade som Brugsindivider og
som Avlsdyr, især etter at man var gaaet over
til at kontrollere de enkelte Individers
(Hundyrenes) Ydelser, først Mælkemængden, senere
Mælkens Fedtindhold. En systematisk og
tilstrækkelig nøjagtig Kontrol med
Mælkens Fedtindhold foretoges første Gang
ved en Konkurrence, som Fyns Stifts
patriotiske Selskab paabegyndte 1894.
Aaret efter oprettedes den første
Kontrolforening (»Kontrolforeningen for Vejen og
Omegn«); den blev Forbilledet for et meget
stort og hurtigt voksende Antal lgn. Foreninger
og førte derved til, at et stort Antal af Landets
Køer kom under Kontrol. Ved Hjælp af
Talmaterialet fra Konkurrencerne og
Kontrolforeningerne har man søgt at
finde ud af, hvilke Tyre der har givet
Fremgang i Ydelse, og hvor stor
Fremgangen har været. Paa Grundlag af saadant
Materiale begyndte man paa Fyn 1912 at
udsende Beretning om forsk.
Tyreslægters Indflydelse paa Afkommets
Ydelse. — Oprettelsen af Tyreholds- ell.
Kvægavlsforeninger, som især tog
Fart, efter at Husdyrloven af 1887 var
kommet frem, har ogsaa spillet en betydelig Rolle.
Naar nemlig flere Opdrættere slutter sig
sammen om en Tyr, kan selv mindre Bemidlede
faa Andel i en god Tyr, saa meget mere som
Staten yder Tilskud til nævnte Foreninger.
Naar der arbejdes i Fællesskab, kommer der
ogsaa altid en Del Kvægbrugere med, som
ellers vilde have holdt sig uden for Arbejdet
til Fremme af Landets Kvægbrug. Da Staten
kun giver Tilskud til anerkendte Dyr, og da
Tilskuddet er des større, jo bedre Kontrol der
føres, faar Kvægavlsforeningerne en vis
Tilknytning til saavel Dyrskuerne som
Kontrolforeningerne. Det fortjener endelig at nævnes,
at ogsaa Stambogsføringen (s. d.) har
haft Bet. for Kvægbrugets Udvikling. (Litt.:
se under Kvæg).
H. G.
Kvægsand, d. s. s. Kviksand.
Kvægsyge, se Kvægpest.
Kvægsølv, Hg=200,6, er et metallisk
Grundstof, der hører til den 2. Gruppe i det periodiske
System. Det er i Modsætning til alle andre
Metaller flydende ved alm. Temp. Det findes i
Naturen navnlig som Merkurisulfid,
Svovlkvægsølv, HgS, der bruges til
Farve under Navnet Cinnober, men det
forekommer ogsaa i fri Tilstand. Enkelte
Falertser er kvægsølvholdige og kan indeholde indtil
17 % K. De vigtigste Kvægsølvminer findes
ved Almaden i Spanien, Idria i Krain, samt i
Meksiko, Kalifornien, Chile, Peru, Kina og
Japan. Det meste K. vindes af Cinnober; ved
Iltning af dette dannes luftformig Svovldioxyd
og frit K. Cinnober ophedes under Luftens
Adgang (»ristes«), herved reagerer det med
Luftens Ilt efter Ligningen HgS+O2=Hg+SO2.
Det frigjorte K. fordamper, og Dampene
fortættes i særlige Kondensationsindretninger,
medens Svovklioxydet gaar bort i Luftform.
Ovnene var tidligere altid til periodisk Drift, men
nu anvendes Ovne til kontinueret Drift, og
særlig Skaktovne paa 5—10 m Højde efter Novak
med Kondensation efter Czermak. Ovnen har en
firkantet muret Skakt med
Indfyldningsindretning foroven til Cinnobermalm og Trækul og
forneden 4 Aabninger, hvor den afristede
Masse trækkes ud. Forbrændingsluften træder ind
gennem Ovnens Bund gennem en Kegle med
mange Aabninger og stryger op gennem Ovnen
og ud foroven til Kondensation. 3 saadanne
Ovne er pansrede ind sammen i Jernplader
og staar paa en Jernplade for at opfange det
K., der gaar gennem Murværket. Til
Kondensation anvendes Stentøjsrør med ovalt
Tværsnit staaende i 4 Rækker med 6 i hver,
udvendig overrislede af Vand. Rørene er aabne ved
de nederste Ombøjninger og staar her i
Forbindelse med Kasser, som er fyldt med Vand
og tjener til Opsamling af K.; hele Rørsystemet
udmunder til sidst i Kondensationskamre, hvor
Resten af Kvægsølvdampene fortættes. K. kan
ogsaa frigøres ved Ophedning af Cinnober med
Kalk ell. Jern uden Luftens Adgang, men denne
Metode anvendes ikke mere. K. bringes i
Handelen paa Jernflasker, idet Jern ikke angribes
af K. Handelskvægsølv indeholder i Reglen
smaa Mængder af andre Metaller; for at rense
det, lader man det dryppe gennem et højt Lag
fortyndet Salpetersyre ell. en
Merkuronitratopløsning, hvorpaa det vaskes med Vand, tørres
og destilleres ved lavt Tryk i en
Kuldioxydstrøm. Rent K. er et flydende, sølvhvidt Metal,
hvis Vf. ved 0° er 13,6. Det fryser ved ÷ 39,4°
og krystalliserer i regulære Oktaedre; allerede
ved alm. Temo. fordamper det langsomt; det
koger ved 360°. Dets Dampe er meget giftige.
Kvægsølvdampenes Vf. er c. 6,96 i Forhold til
atmosfærisk Luft og c. 100 i Forhold til Brint.
Dets Molekylvægt er derfor c. 200; da nu dets
Atomvægt er 200,6, bestaar Kvægsølvmolekylet
kun af eet Atom. K. forandres ikke i Luften ved
alm. Temp.; ophedes det derimod til henimod
sit Kogepunkt under Luftens Adgang, iltes det
langsomt til det røde Merkurioxyd. Det
paavirkes ikke af Saltsyre og af fortyndet
Svovlsyre; varm koncentreret Svovlsyre omdanner
det under Udvikling af Svovldioxyd til
Merkurisulfat. Af Salpetersyre paavirkes det let
og omdannes derved til Nitrat (Merkuro- eller
Merkurinitrat). Med Halogenerne (Klor, Brom
og Jod) og med Svovl forener det sig direkte
ved Opvarmning. — Ved de senere Aars
Undersøgelser over Atomernes Bygning har man
opdaget, at K. er en Blanding af muligvis 6
Isotoper (s. d.) med Atomvægte fra 197 til 204,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
