- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
72

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kvægsølvpræcipitat - Kvægsølvpræparater - Kvægsølvrhodanid - Kvægsølvrhodanure - Kvægsølvsalte - Kvægsølvsalve, graa - Kvægsølvsublimat - Kvægsølvsulfat - Kvægsølvsulfid - Kvægsølvturpeth - Kvægsølvtveilte - Kvægsølvtveiltesalte - Kvægsølvtvejod - Kvægsølvtveklor - Kvægsølvtvekloramid - Kvægsølvvitriol - Kvægsølvzinkcyanid - Kvægtiende - Kvægtorv - Kvægtyveri - Kvægtælling - Kvækere

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Kvægsølvpræcipitat, se Merkuriklorid.

Kvægsølvpræparater, til medicinsk Brug
tjenende kvægsølvholdige Præparater, f. Eks.
Kvægsølvforklor, Kvægsølvtveilte,
Kvægsølvpræcipitat, Kvægsølvjodid, Kvægsølvplaster,
Kvægsølvsalve, Sublimat o. m. fl.
E. K.

Kvægsølvrhodanid [-ro-], se
Merkurirhodanid.

Kvægsølvrhodanure [-ro-], se
Merkurirhodanid.

Kvægsølvsalte. Kvægsølv danner to Rækker
Salte, Merkuro- og Merkurisalte (s. d.).

Kvægsølvsalve, graa, en Blanding af fint
udrevet metallisk Kvægsølv, Svinefedt, Lanolin,
Olivenolie og Faaretalg, benyttes i Medicinen
ved Syfilis og som alm. fordelende Middel, ogsaa
undertiden som Middel mod Lus, Rød K.
rød Øjensalve — en Blanding af rødt
Xvægsølvtveilte og Benzoefedt, benyttes ved
Betændelse af Øjelaagsrandene.
E. K.

Kvægsølvsublimat eller Sublimat, se
Merkuriklorid.

Kvægsølvsulfat. Kvægsølv danner to
Sulfater, Merkuro- og Merkurisulfat (s. d.).

Kvægsølvsulfid, se Merkurisulfid.

Kvægsølvturpeth [’pe’t], se
Merkurisulfat.

Kvægsølvtveilte, se Merkurioxyd.

Kvægsølvtveiltesalte, se Merkurisalte.

Kvægsølvtvejod, se Merkurijodid.

Kvægsølvtveklor, se Merkuriklorid.

Kvægsølvtvekloramid, se
Merkuriklorid.

Kvægsølvvitriol, se Merkurisulfat.

Kvægsølvzinkcyanid, se
Merkuricyanid.

Kvægtiende. Herved betegnedes i ældre
Tid i Modsætning til Korntiende den Tiende,
som bestod i hvert 10. Kvæghøved, som fødtes.
Udtrykket Kvæghøved taget i videste Forstand,
omfattende alle Slags Kreaturer, Føl, Kalve,
Lam, Kid, Grise, Høns, Gæs og Ænder. Tiende
af de 4 sidste Slags Kreaturer skiltes dog i
Tidens Løb ud fra Begrebet og henførtes under
et særligt Begreb, der kaldtes Smaatiende ell.
Smaaredselstiende. Ogsaa Tiende af Bisværme
henregnedes til K. Frd. 7. Apr. 1740 bestemte,
at K. i Ordets senere snævrere Forstand ikke
mere skulde udredes in natura, men erstattes
med en Pengeafgift, og ved Frd. 8. Jan. 1810
blev samme Ordning truffet m. H. t.
Smaatienden; dog blev Pengeafgiften her senere
ændret til en Afgift i Korn. K. oppebares i visse
Landsdele, saaledes paa Sjælland og
Lolland-Falster, alene af Præsten. Om K.’s senere
Skæbne, se Tiende.
P. J. J.

Kvægtorv, et med Stalde, Vægte,
Torvehaller, Forretnings- og Administrationsbygninger
m. m. forsynet Anlæg, hvor Handel med Kvæg
finder Sted, og hvortil som Regel er ført
direkte Jernbanespor med Rampeanlæg. I mindre
Provinsbyer er K. henlagt til en aaben
Markedsplads, men i større, t. Eks. Aarhus,
Aalborg, Randers og Odense m. fl., er moderne K.
indrettet med overbyggede Torvehaller, hvor
Kvæghandelen uhindret af Vejrliget kan
foregaa, og hvor den veterinære Kontrol ikke alene
under normale Forhold, men ogsaa under
Epidemier og Optræden af smitsomme Sygdomme,
kan praktiseres paa let og tilfredsstillende
Maade. Til K. er næsten altid knyttet offentligt
Slagtehus og Eksportslagteri.

Det første K. i Danmark aabnedes i Kbhvn
1879. Det blev dengang for Kreaturernes Vedk.
anlagt som en aaben Markedsplads, men er
senere afløst af en stor overbygget Øksnehal
med tilhørende Kalvehal, Faare- og
Lammefolde. Foruden at tjene som Landets største
Handelsplads for Ind- og Udlandet, er der
Opstaldningsrum for ankomne Kreaturer,
ligesom det afgiver Plads for Handel med
Lødekøer. I Øksnehallen findes Plads til 1600 Okser
og i Staldrummene til c. 400 Okser.

Paa Kbhvn’s K., som er et kommunalt
Anlæg, finder Marked Sted hver Mandag og
Torsdag. Handelen foregaar næsten udelukkende
gennem Kommissionærer, som erlægger en
bestemt Afgift i Forhold til Antallet af de Dyr,
de indfører. I Regnskabsaaret 1920—21 tilførtes
Kbhvn’s Kvægtorv: 77002 Øksne, 28762 Kalve,
28507 Faar og Lam, 568 Svin og 6583 Heste.
N. Dalsgård.

Kvægtyveri, se Marktyveri.

Kvægtælling, se
Landbrugsstatistik.

Kvækere, selv kalder de sig »Vennerne«
(Friends) og deres Samfund for »Vennernes
Samfund« (Society of Friends), er Kristne, der
i England midt i Religionskrigenes Aarh. (17.)
kastede alle konfessionelle Modsætninger ud i
Mystikkens dybe Hav, samlede al Teologi i
»det indre Lys« og satte al Kraft ind paa at
virkeliggøre Kristendommen i deres eget og i
Samfundets Liv. De er kristelige Mystikere paa
eng. Grund. George Fox (d. 1671) gav
Bevægelsen Retning, Robert Barclay (d. 1690) gav
Tankerne teol. Iklædning. Navnet K. — af to
quake, ryste, bæve — fik de af deres
Modstandere, fordi de, naar det »indre Lys« tændtes i
dem, fik ekstatiske Rystelser, og fordi George
Fox en Gang udtalte over for sin Dommer:
»Bæv for Guds Dom!«. 1654 traadte K. ind
i Historien. Deres radikale Subjektivisme førte
enkelte ud i taabeligt Sværmeri, den førte alle
paa Tværs af de bestaaende Samfundsordninger,
saa Stat og Samfund udæskedes til Forfølgelse,
men Cromwell, der til en vis Grad personligt
havde Samhu med dem, holdt Haanden over
dem. Efter Restaurationen (1660) begyndte de
at organisere sig som Menighed med
Søndagsgudstjeneste og Kirketugt og med Ældste som
Ledere, og fra 1661 boldt de aarlige Møder i
London, men de nægtede at gøre Krigstjeneste
og at aflægge Ed. 1682 skaffede William Penn
dem et Fristed i den efter ham nævnte
nordamerikanske Koloni, Pennsylvanien, hvis Grl.
hvilede paa de »Menneskerettigheder«, som K.
gjorde sig til Talsmænd for, hvilket bl. a. viste
sig i, at de sagde »Du« til alle og klædte sig
tarveligt, den bløde Hat var et Kendingstegn
for dem lige op til vore Dage, ligesom den i sin
Tid var det for Grundtvigianerne her i Landet.
»Det indre Lys« er alle Menneskers Fælleseje;
det er Samvittigheden, Fornuften, der ved
Syndefaldet blev formørket og svækket, men som
ved den himmelske Kristi Aand optændes og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:37 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/15/0082.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free