Print (PDF) - On this page / på denna sida - Kvægracer ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kvægsølvpræcipitat — 72 — Kvægsølvpræcipitat, seMerkuriklorid. | Kvægsølvpræparater, til medicinsk Brug | tjenende kvægsølvhdldige Præparater, f. Eks. Kvægsølvforklor, Kvægsølvtveilte, Kvægsølvpræcipitat, Kvægsølvjodid, Kvægsølvplaster, Kvæg-sølvsalve, Sublimat o. m. fl. E. K. K vægsølvrhodanid [-ro-], se Merkuri-rhodanid. _ Kvægsølvrhodanure [-ro-], se Merkuri-rhodanid. Kvægsølvsalte. Kvægsølv danner to Rækker Salte, Merkur o- og Merkur is alt e (s. d.). Kvægsølvsalve, graa, en Blanding af fint udrevet metallisk Kvægsølv, Svinefedt, Lanolin, Olivenolie og Faaretalg, benyttes i Medicinen ved Syfilis og som alm. fordelende Middel, ogsaa undertiden som Middel mod Lus, Rød K. — rød Øjensalve — en Blanding af rødt Xvæg-sølvtveilte og Benzoefedt, benyttes ved Betændelse af Øjelaagsrandene. E. K. Kvægsølvsublimat eller Sublimat, se Mer ku r i k 1 or i d. Kvægsølvsulfat. Kvægsølv danner to Sulfater, Merkuro^og Merkurisulfat (s. d.). Kvægsølvsulfld, seMerkurisulfid. Kvægsølvturpeth [rpe't], se Merkuri-lulfat. Kvægsølvtvéilte, se Merkurioxyd. | Kvægsølvtvéiltesalte, se Merkurisalte. j Kvægsølvtvéjod, seMerkurijodid. Kvægsølvtvéklor, se Merkuriklorid. Kvægsølvtvékloramid, se Merkuriklorid. Kvægsølvvitriol, se Mer kur isulf at. Kvægsølvzinkcyanld, se Merkuricy-a n i d. Kvægtiende. Herved betegnedes i ældre Tid i Modsætning til Korntiende den Tiende, som bestod i hvert 10. Kvæghøved, som fødtes, Udtrykket Kvæghøved taget i videste Forstand, omfattende alle Slags Kreaturer, Føl, Kalve, Lam, Kid, Grise, Høns, Gæs og Ænder. Tiende af de 4 sidste Slags Kreaturer skiltes dog i Tidens Løb ud fra Begrebet og henførtes under et særligt Begreb, der kaldtes Smaatiende ell. Smaarcdselstiende. Ogsaa Tiende af Bisværme henregnedes til K. Frd. 7. Apr. 1740 bestemte, at K. i Ordets senere snævrere Forstand ikke mere skulde udredes in natura, men erstattes med en Pengeafgift, og ved Frd. 8. Jan. 1810 blev samme Ordning truffet m. H. t. Smaa-tienden; dog blev Pengeafgiften her senere ændret til en Afgift i Korn. K. oppebåres i visse Landsdele, saaledes paa Sjælland og Lolland-Falster, alene af Præsten. Om K.'s senere Skæbne, se Tiende. P. J. J. | Kvægtorv, et med Stalde, Vægte, Torvehaller, Forretnings- og Administrationsbygninger | m. m. forsynet Anlæg, hvor Handel med Kvæg finder Sted, og hvortil som Regel er ført direkte Jernbanespor med Rampe anlæg. I mindre Provinsbyer er K. henlagt til en aaben Markedsplads, men i større, t. Eks. Aarhus, Aalborg, Randers og Odense m. fl., er moderne K. indrettet med overbyggede Torvehaller, hvor Kvæghandelen uhindret af Vejrliget kan foregaa, og hvor den veterinære Kontrol ikke alene under normale Forhold, men ogsaa under Epi- demier og Optræden af smitsomme Sygdomme, kan praktiseres paa let og tilfredsstillende Maade. Til K. er næsten altid knyttet offentligt Slagtehus og Eksportslagteri. Det første K. i Danmark aabnedes i Kbhvn 1879. Det blev dengang for Kreaturernes Vedk. anlagt som en aaben Markedsplads, men er senere afløst af en stor overbygget Øksnehal med tilhørende Kalvehal, Faare- og Lamme-folde. Foruden at tjene som Landets største Handelsplads for Ind- og Udlandet, er der Opstaldningsrum for ankomne Kreaturer, ligesom det afgiver Plads for Handel med Lødekøer. I Øksnehallen findes Plads til 1600 Okser og i Staldrummene til c. 400 Okser. Paa Kbhvn's K., som er et kommunalt Anlæg, finder Marked Sted hver Mandag og Torsdag. Handelen foregaar næsten udelukkende gennem Kommissionærer, som erlægger en bestemt Afgift i Forhold til Antallet af de Dyr, de indfører. I Regnskabsaaret 1920—21 tilførtes Kbhvn's Kvægtorv: 77002 Øksne, 28762 Kalve, 28507 Faar og Lam, 568 Svin og 6583 Heste. N.Dalsgård. Kvægtyveri, se Marktyveri. Kvægtælling, se Landbrugssta tistik. Kvækere, selv kalder de sig »Vennerne« (Friends) og deres Samfund for »Vennernes Samfund« (Society of Friends), er Kristne, der i England midt i Religionskrigenes Aarh. (17.) kastede alle konfessionelle Modsætninger ud i Mystikkens dybe Hav, samlede al Teologi i »det indre Lys« og satte al Kraft ind paa at virkeliggøre Kristendommen i deres eget og i Samfundets Liv. De er kristelige Mystikere paa eng. Grund. George Fox (d. 1671) gav Bevægelsen Retning, Robert Barclay (d. 1690) gav Tankerne teol. Iklædning. Navnet K. — <af to quake, ryste, bæve — fik de af deres Modstandere, fordi de, naar det »indre Lys« tændtes i dem, fik ekstatiske Rystelser, og fordi George Fox en Gang udtalte over for sin Dommer: »Bæv for Guds Dom!«. 1654 traadte K. ind i Historien. Deres radikale Subjektivisme førte enkelte ud i taabeligt Sværmeri, den førte alle paa Tværs af de bestaaende Samfundsordninger, saa Ståt og Samfund udæskedes til Forfølgelse, men Cromwell, der til en vis Grad personligt havde Samhu med dem, holdt Haanden over dem. Efter Restaurationen (1660) begyndte de at organisere sig som Menighed med Søndagsgudstjeneste og Kirketugt og med Ældste som Ledere, og fra 1661 boldt de aarlige Møder i London, men de nægtede at gøre Krigstjeneste og at aflægge Ed. 1682 skaffede William Penn dem et Fristed i den efter ham nævnte nordamerikanske Koloni, Pennsylvanien, hvis Grl. hvilede paa de »Menneskerettigheder«, som K. gjorde sig til Talsmænd for, hvilket bl. a. viste sig i, at de sagde »Du« til alle og klædte sig tarveligt, den bløde Hat var et Kendingstegn for dem lige op til vore Dage, ligesom den i sin Tid var det for Grundtvigianerne her i Landet. »Det indre Lys« er alle Menneskers Fælleseje; det er Samvittigheden, Fornuften, der ved Syndefaldet blev formørket og svækket, men som ved den himmelske Kristi Aand optændes og Artikler, der savnes under K, maa søges under C.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
