- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
73

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kvækere - Kvækerfinke - Kvæld - Kvældning - Kvældsvagt - Kvælerslanger ell. Kæmpeslanger

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og styrkes paa ny og vinder Skikkelse i os som
et indre Guds Ord, en aandelig Kristus. Biblen
er det ydre Guds Ord, der er et
Vækkelsesmiddel for den indre Aabenbaring, men ikke
dens Prøvesten. Social-politisk er det Ny Test.
vejledende for K.: der er ikke Forskel paa Træl
og paa Fri, paa Mand og paa Kvinde, paa
Jøde, Græker, Romer og Barbar. De er de
aldrig trættede Forsvarere for aandelig Frihed
og politisk Lighed. Fredssagen og Kvindesagen
staar i stor Gæld til dem, og deres Indsats for
Fængselsvæsenets Forbedring ved Elisabeth Fry
og for Negerslaveriets Afskaffelse ved William
Allen vil aldrig glemmes. Paa Skolens Omraade
har de været Foregangsmænd baade for Børn
og Voksne, deres Skole i Fircroft rog
Woodbrooke staar i levende Forbindelse med de
danske Folkehøjskoler. I Storindustrien
træffer man dem (Cadbury) og i Politikken (John
Bright); under Verdenskrigen virkede de for
Sygeplejen, og efter den træffer man dem trods
deres Faatallighed overalt for at læge Saarene
og forkynde og virkeliggøre Broderkærligheden.
»Vennernes Samfund« tæller f. T. i England
noget over 20000 Medlemmer, i U. S. A. c.
175000, men de findes spredt i smaa bitte Kredse
Verden over, i Danmark er der f. T. (1922) 66,
i Norge er der en Del flere.

K. har ingen særlig Lærerstand. Ved deres
Sammenkomster kan enhver tage Ordet, efter
som Aanden tilsiger; det kan ske, at slet ingen
tager Ordet, saa det bliver silent meetings
(tavse Møder). Sang og Musik bruges
almindeligvis ikke ved Gudstjenesten; Sakramenterne
forkastes, dog anses de af nogle K. som
betydningsfulde Symboler. Alle selvstændige
Menighedsmedlemmer samles een Gang maanedlig
for at drøfte Menighedssager, 4 Gange aarlig
samles Udsendinge fra Menighederne i et vist
Distrikt, og disse sender Ombud til de aarlige
Generalforsamlinger, som er lovgivende og
højeste Instans i Sager vedrørende
Samfundets Forfatning og Tugt.

K.’s udprægede Subjektivisme har
naturligvis medført Spaltninger. Mange fandt, at
William Penn gav sig for meget af med det
verdslige, og K. spaltedes i de liberale (the wet, de
vaade) og de rigoristiske (the dry, de tørre).
Da nogle K. gik med i den nordamerikanske
Frihedskrig, udsondredes de som »de
Kæmpende«. I Beg. af 19. Aarh. søgte Elias Hicks
at føre K. ud i Rationalisme og Panteisme,
og da c. 10000 sluttede sig til ham (Hicksitter),
dannede de øvrige et Samfund af Evangelical
friends
, som godkender den hellige Skrift som
Norm. (Litt.: Book of Christian Discipline of
the religious Society of Friends in Great Britain,
consistent of Extracts on Doctrine, Practice
and Church Government from the Epistles and
other Documents issued under the Sanction of
the Yearley Meeting held in London from its
first Institution in 1672 to the Year 1883

[London 1883]; The Journal of the Friend’s Historical
Society
, I—XV [London 1903—18]; W. C.
Braithwaite
, The second period of
Quakerism
[London 1919]; Eduard Grubb,
What is quakerism? An exposition of the
leading principles and practices of the Society
of Friends as based in the experience of »the
inward light«
[London 1917]).
L. M.

Kvækerfinke, se Bogfinke.

Kvæld er i Norden Betegnelsen for Aften ell.
den senere Del deraf. Oldnorsk kveld, Svensk
qväll. Ordet genfindes ogsaa i andre
oldgermanske Sprog.
H. F.

Kvældning er en af de fra det daglige Liv
bedst bekendte Tilstandsændringer hos
Kolloiderne, se Kolloidkemi.
K. E.

Kvældsvagt (Søv.), Vagten mellem Middag
og Kl. 4 Em.
C. B-h.

Kvælerslanger ell. Kæmpeslanger,
Boidæ, en Familie aF Slangernes Orden, der
omfatter de største af alle Slangearter. Et
udmærket Kendetegn for K. er de rudimentære
Baglemmer, som de kun har tilfælles med een
anden Slangefamilie: Ilysierne. Disse to
Familier skelnes fra hinanden derved, at
Ilysierne har Hjernekassens Ben mere ell. mindre
solidt forbundne med hinanden, medens Kæbe-.
Gane- og Vingeben hos K. er bevægelige. K.’s
Hoved, der hos de fleste Arter minder noget
om et Hundehoved, er tydeligt fremtrædende,
for det meste beklædt med Skæl og forsynet
med et stort Gab. Den kraftige, muskuløse Krop
er paa Rygsiden dækket af smaa sekskantede
Skæl, paa Bugsiden af korte brede Skinner. Af
Baglemmerne, der har Plads paa begge Sider
af Gattet, ses udvendig kun et Par smaa Kløer.
Den forholdsvis korte Gribehale benytter de
sammen med Kløerne til at holde sig fast om
Træstammerne. K. bebor meget forskelligartede
Lokaliteter, hovedsagelig inden for det tropiske
Bælte. Mange af de største Former hører
hjemme i Urskovene. Fl. Arter er Vanddyr, der
driver deres Jagt i Vandet ell. langs Bredderne og
kun gaar paa Land for at sove ell. for at sole
sig. Enkelte synes at sky Vandet, og nogle er
udprægede Ørkendyr. K.’s Øjne med den
lodrette Pupil lader formode, at de er Natdyr,
hvad Iagttagelser over fangne Individer fuldt
ud bekræfter. Af og til er det vel iagttaget, at
de har overfaldet et Dyr om Dagen, men i
Reglen ligger de træge og dorske hen og begynder
først i Skumringen at søge efter Bytte. Om
Dagen ser man dem indtage de forskelligste
Hvilestillinger: Nogle ligger sammenslyngede
paa Jorden, andre snor sig omkr. Træernes
Grene, ruller sig helt sammen ell. griber kun
fast med Halen og lader Kroppen hænge frit
ned. Alle bevæger sig saa lidt som muligt. Kun
naar de tror sig i Fare ell. som Følge af Sult
faar Lyst til at kaste sig over et Bytte, forandrer
de Stilling. I sidste Tilfælde hæver Slangen sit
Hoved og vikler sig op, hvorefter den med fuld
Kraft styrter over Offeret, griber det med sit
kraftige Bid, slynger sin Krop fl. Gange om det
og kvæler det. Naar Dyret har udaandet, løsner
Slangen sine Bugtninger og begynder at sluge
det. Et Pattedyr kvæles i Løbet af faa Minutter,
men Øgler holdes undertiden omslyngede i fl.
Timer, forinden de udaander. I Alm. knuses
Offeret saa fuldstændigt, at selv temmelig store
Dyr kan glide ned gennem det stærkt
udvidelige Gab, men Fortællingerne om, at K. skulde
kunne sluge voksne Mennesker ell. Dyr som
Okser ell. store Hjorte, er usande. I det højeste

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 21:41:32 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/15/0083.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free