- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
74

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kvælerslanger ell. Kæmpeslanger

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

er de vel i Stand til at sluge et Pattedyr af
Raadyret« Størrelse. For Mennesket er de ikke
farlige, da de næsten altid flygter, naar man
nærmer sig dem. Nogle K. føder Unger;
andre er æglæggende. Paa fangne Pythoner er
det iagttaget, at Væksten foregaar hurtigst de
4 første Aar. Af de største Arter har man i
europ. Museer Individer paa over 6 m’s
Længde, og det vides, at enkelte i det mindste naar
en Størrelse af 8—9 m. De store K. er
efterstræbte af Jægere baade i Afrika og
Sydamerika. Deres Kød spises; Fedtet tilskrives
helbredende Virkninger, og Huden anvendes til
forsk. Slags, Prydelser. Jagten foregaar nu
hovedsagelig med Ildvaaben. De dræbes ved et
Skud Hagl i Hovedet og synes at være mindre
sejglivede end andre Slangearter. Adskillige
fanges til Brug i europ. Menagerier.

K. omfatter c. 20 Slægter og 70 Arter, der er
udbredte over Sydøsteuropa, Mellem- og
Sydasien, Afrika, Australien, Mellem- og
Sydamerika og Vestindien. Familien deles i to Grupper:
Python-Gruppen og Boa-Gruppen,
af hvilke den første hører hjemme i den gl.
Verden og Australien, den sidste hovedsagelig
i Sydamerika. Pythonerne skelnes ved en
enkelt anat. Karakter: Tilstedeværelsen af et
lille Ben over Øjet (et supraorbitale), fra
Boaerne, ligesom de i Reglen afviger fra disse ved at
have dobbelte Haleskinner. Fl. Arter udmærker
sig ved at udruge deres Æg og vise Omsorg
for Ungerne. Selve Python-Slægten har den
forreste Del af Hovedets Overside dækket med
regelmæssige Skjolde, medens den bageste Del
er skælklædt. En af dens berømteste Arter er
Tigerslangen (Python molurus L., Fig.

1), der er udbredt over Sydøstasien. Om dens
Graadighed fortæller Inderne mange Fabler,
men der er næppe Tvivl om, at den trods sin
mægtige Størrelse er ganske ufarlig for
Mennesket. Dens Farve er paa Ryggen lysebrun
med en Række af firkantede, rødbrune Pletter
med mørk Rand; paa Bugen er den hvidgul.
Nær beslægtet med Tigerslangen er den
mægtige Gitterslange, Python reticulatus
Schneid., der vistnok er den gl. Verdens
største Slange og utvivlsomt kan naa en Længde af
9 m. Den lever i Siam, Birma, Malakka og paa
de sydøstasiatiske Øer. En tredie
kæmpemæssig Python-Art er Assalaen, Python sebæ
Gmelin, der er udbredt over Mellem- og
Sydafrika. Dens Krop er farvet af en Mængde
brunlige Pletter af vekslende Form paa graagul
Grund. Den saakaldte Argusslange, Python
spilotes
Lacép. (Coluber argus L.), er maaske
den smukkeste af alle Kæmpeslanger. Rygsidens
sorteblaa Grund er besat med glinsende gule
Ruder, og Undersidens lysegule Grund er tegnet
med mørke Pletter og Tværbaand. Den hører
hjemme i Australien og New Guinea og naar
en Længde af c. 4 m. Boa-Gruppen er
udbredt over Mellem- og Sydamerika. Kun
Sandkvælerslangerne og ganske enkelte
Arter af andre Slægter forekommer i den gamle
Verden ell. Australien. Den berømteste af
Boaerne er Kongeslangen (Boa constrictor
L., Fig. 2), der lever i Sydamerika. Det
prægtigt farvede Dyr har et tydelig afsat, fortil
afstumpet Hoved, dækket af smaa Skæl. Kroppen
er cylindrisk ell. svagt sammentrykt og
Skællene glatte. Grundfarven er smukt rødgraa ell.
lysebrun, og langs Ryggen findes der 15—20
mørkebrune Tværbaand, der udvider sig til
Siderne og, idet de gaar over i mørke Sidestriber,
indeslutter en Række af store ovale Pletter
med den lyse Grundfarve. Hovedet er tegnet
med 3 mørke Længdestriber. Den synes at
ynde tørre og varme Egne med Skove og Krat,
hvor ofte 4—5 Individer træffes sammen. Den
bliver ikke saa stor som de største Pythoner,
men naar dog en Længde af c. 4 m. Undertiden
gaar den under Navnet Afgudsslangen,
da man har ment, at de gl. Meksikanere tilbad
den. Det samme Navn kunde tilkomme
Assalaen, der endnu er Genstand for Tilbedelse i
Vestafrika. Anakondaen, Eunectes murinus
L., er Amerikas største Slange og i det mindste
lige saa stor som den gl. Verdens største

Fig. 1. Tigerslange (Python molurus).
Fig. 1. Tigerslange (Python molurus).


Fig. 2. Kongeslange (Boa constrictor).
Fig. 2. Kongeslange (Boa constrictor).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:57:42 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/15/0084.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free