Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kyd, Thomas - Kydathenaion - Kydippe og Akontios - Kydnos - Kydonia - Kydoniæ - Kyffhäuser - Kyfose - kyfotisk - Kügelgen, Franz Gerhard von og Karl Ferdinand v. og Wilhelm v.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Teknik. Han nøjes ikke med at lade Tilskuerne
gennem de Agerendes Tale erfare
Handlingens Forløb, men fører Handlingen ind paa
Scenen, saa Tilskuerne med egne Øjne kan følge
Konfliktens Udvikling. Med Sikkerhed ved vi
kun, at han er Forf. til den berømte Spanish
Tragedy, men meget taler for, at han ogsaa er
Forf. til Soliman and Perseda og Arden of
Feversham, samt at han har medarbejdet ved
Titus Andronicus. Desuden har han skrevet et
nu tabt Hamletdrama, der maa betragtes som
Forbillede, maaske endda Grundlaget for
Shakespeares. (Litt.: Sarrazin, »K. und sein
Kreds« [1892]; Boas, Works of K. [1901];
Lundbeck, »Det eng. Drama før
Shakespeare« [1890]; Østerberg i
Kommentarerne til hans Overs. af »Tragedien om Hamlet«
[1921]; Samme, »Studier over
Hamletteksterne« [1920]).
I. O.
Kydathenaion, se Athen S. 313.
Kydippe og Akontios (gr.) var
Hovedpersonerne i et tabt Digt af Kallimachos;
Sagnet blev senere behandlet af Ovid. Kydippe
var Datter af en fornem Athenienser; under
en Fest paa Øen Delos fik Akontios, en ung
Mand fra Keos, Øje paa hende og blev
forelsket i hende. Da de engang begge opholdt
sig i Artemis’ Tempel, kastede Akontios hen for
Kydippe’s Fod et Æble, hvorpaa var skrevet
Ordene: »Jeg sværger ved Artemis’ Helligdom,
at jeg vil ægte Akontios«. Han ventede, at K.
vilde tage Æblet op og højt gentage disse Ord,
idet hun derved uden at mærke det vilde
komme til at aflægge en ubrødelig Ed; det gik, som
han havde ventet; Kydippe læste Ordene højt
og kastede derpaa Æblet bort. Senere vilde
Kydippe’s Fader bortgifte Datteren til en
anden; kort før Brylluppet blev hun imidlertid
syg, og dette gentog sig 3 Gange. Faderen
raadspurgte da Oraklet i Delfoi og fik til Svar, at
det, som var hændet, var en Straf, sendt af
Artemis, som havde hørt de i hendes Tempel
udtalte Ord og ikke tillod, at Eden blev brudt.
Faderen bifaldt da, at Kydippe ægtede
Akontios, skønt han var hende underlegen i Stand.
H. A. K.
Kydnos (Cydnus), Oldtidsnavn paa en
Flod, som flød gennem Byen Tarsos i Kilikien,
nu Tersus-tschaï.
H. H. R.
Kydonia, By paa Nordkysten af Kreta i
Oldtiden (nu Kanea). Det var en af Øens
sanseligste Byer, som kun stod tilbage for
Gortyn og Knosos. Folket Kydoner omtales
allerede hos Homer. Kvædetræet (Cydonia)
stammer herfra.
H. H. R.
Kydoniæ, se Aivalyk.
Kyffhäuser [’kefhå^yzər], Bjergryg i
Thüringen, Tyskland, S. f. Harzen, hvorfra det
skilles ved Goldene Aue. K. deles ved en
østligvestlig Længdedal i to Kamme, af hvilke den
nordlige bærer Ruinerne af Rothenburg (386
m) samt paa sin højeste Spids Levninger af
Borgen K. (457 m). Borgen er anlagt under
de sachsiske Kejsere i 10. Aarh. Iflg. Sagnet
skal Kejser Frederik Barbarossa (ell. iflg. en
ældre Version Kejser Frederik II) sove i K.,
ventende paa Genoprettelsen af Tysklands
Magt.
G. Ht.
Kyfose (gr.) betyder ligesom Gibbasitet
abnorm Krumning af Hvirvelsøjlen, saaledes,
at denne bøjes konvekst mod Legemets
Rygflade, der herved hvælves. Ved jævnt buede
svage Krumninger viser Kyfosen sig som
Rundryggethed, ved stærkere udtalte og særligt ved
vinklede udvikles den som Pukkel (gibbus lat.)
betegnede Abnormitet. Aarsagen til Kyfose er
hyppigst Betændelse i Rygraden (Spondylitis)
sædvanligvis af tuberkuløs Natur, endvidere
Engelsk Syge (Rakitis), sjældnere andre
Knoglesygdomme. Kyfose kan desuden optræde
som Følge tilstand efter svære, mekaniske
Beskadigelser af Hvirvelsøjlen.
Johs. F.
kyfotisk (gr.) kalder man den, der bærer en
Pukkel (se Kyfose). P. Gr. a.
Ligevægtsforholdenes Forandring hos den kyfotiske
omdannes efterhaanden Hvirvelsøjlen baade oven for
og neden for det egl. opr. syge Parti,
Pukkelen, saa at Formforandringerne efterhaanden
griber over paa Bækkenet, ja helt op til Hals
og Hoved. Derved faar den kyfotiske en
karakteristisk Holdning, et ejendommeligt Udseende,
der yderligere markeres ved den
Omstændighed, at disse Individer ofte er og endnu oftere
føler sig som Genstand for Spot; dette
medfører en vis Mistænksomhed over for andre, en
Væren paa Post over for Medmenneskene, en
Trang til at retorkvere mod andre Mennesker.
Dette Forhold har i gl. Dage ført til, at talrige
af disse Stakler beklædte Narrenes Plads ved
Hofferne, hvor bl. a. deres svage Legeme, som
man nødig forgreb sig paa, gav dem et
Frisprog, som den kampdygtige, der maatte staa
til Regnskab med sin Krop, ikke havde. — Hos
k. Kvinder udvikler Bækkenet sig paa en særlig
Maade, hvorved opstaar det k. forsnævrede
Bækken, der kan medføre
Fødselsvanskeligheder.
(E. A. T.). Johs. F.
Kügelgen [’kygəlgən], 1) Franz
Gerhard von, tysk Maler, f. 1772 i Bacherach a.
Rh., d. (myrdet) i Nærheden af Dresden 27.
Marts 1820. Efter en Studietid i Koblenz og
Würzburg kom K. paa Kurfyrsten af Köln’s
Foranstaltning til Rom, rejste derpaa over
München og Riga til Petrograd, hvortil han kom
1799, og hvor han blev meget sysselsat; 1805
blev han Prof. ved Dresden’s Akademi. Han
malede myt. og religiøse Billeder, uden stærkt
Særpræg, de sidste ret fantastiske og sødlige
(mange i Slottene i Petrograd, Eutin, Berlins
Nationalgaleri o. fl., i Dresden’s Galeri det
kønne »Den fortabte Søn«); han har ogsaa
udført mange Portrætter, af Goethe, Herder,
Schiller, Wieland, Oehlenschläger, Alexander I
etc. (Litt.: Hasse, Biografi af F. G. K.
[Leipzig 1824]; K. v. Kügelgen, »K.« [1901]. —
2) Tvillingbroderen Karl Ferdinand v. K.,
f. 1772, d. Jan. 1832 i Reval, havde samme
Udviklingskaar som Broderen, blev dog et Aar
længere end denne i Rom, men mødtes med
ham i Rusland. Her fik han sit Stade, blev russ.
Hofmaler og udførte for Kejseren en stor
Mængde Landskabstegninger (og paa Grundlag af
disse ogsaa mange Oliemalerier) fra Rejser paa
Krim og i Finland (1818); en Mængde krimske
Prospekter af K. findes saaledes i Kejserens
Sommerresidens Kamenoi Ostrov. Han udgav
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
