- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
96

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kynewulf - Kyniatri - Kyniker - kynisk - kyniske Skole - Kynlyn - Kynologi - Kynoskefalal - Kynosura - Kynthos - Kynuria - Kyp - Kyparissiai - Kyparissos - Kype - Kyper - Kypris - Kypros - Kypselos

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

havde været omvandrende Sanger og senere
gik i Kloster. De Værker, der tilskrives ham,
er: en Samling Gaader, Riddles, dernæst 3
religiøse Digtninge: Juliana, en Helgenindelegende,
Elene, Legenden om Kejserinde Helena’s
Opdagelse af det hellige Kors, og Crist, en Rk.
Digte om Kristi tredobbelte Komme til Jorden.
Digtet Dream of the Rood, der danner en
Slags Indledning til Elene, er maaske ogsaa af
K., ligesom ogsaa Digtet The Phoenix (oversat
paa Dansk af Grundtvig 1840) er blevet ham
tillagt. (Litt.: B. ten Brink, »Geschichte
der engl. Litt.« [1. Bd, Berlin 1877]).
(T. L.). I. O.

Kyniatri (gr.), Kunsten at helbrede Hunde.

Kyniker, der opr. betegner en Tilhænger
af en Retning inden for den gr. Filosofi (den
kyniske Skole), bruges ogsaa overført om
Mennesker, der har en kras realistisk Opfattelse af
alle Livets Forhold og giver denne et utilhyllet
Udtryk, selv hvor det kan virke som
Sjælsraahed og være saarende ubarmhjertigt mod
andre.
W. N.

kynisk (gr.), smudsig; raa, uanstændig i
Tanke ell. Handling.

kyniske Skole kaldtes den filosofiske Skole,
der udgik fra Antisthenes, som efter
Sokrates’ Død samlede Disciple om sig i
Gymnasiet Kynosarges. Skolens Grundtræk,
Forkyndelse af en asketisk praktisk Moral, bevaredes
i den flg. Tid og udviklede sig til Karikatur hos
den mest bekendte Repræsentant, Diogenes;
i den hellen.-rom. Tid øvede Skolen ikke ringe
Indflydelse ogsaa ad litterær Vej, da den
skabte de for den jævne befolkning tilpassede
Genrer, der indeholdt paa en Gang underholdende
og moraliserende Betragtninger, Diatriben,
hvis Hovedrepræsentanter er Bion og Teles,
og den efter Menippos opkaldte Satire, der
var affattet afvekslende i Prosa og Vers.
Klarest træder hele Retningen os imøde hos Dion
fra Prusa, gennem hvis talrige bevarede Skr
vi faar et levende Indtryk af disse Oldtidens
Kapucinerprædikanter i Kejsertiden. At denne
Retning i den antikke Kulturs sidste Dage
maatte mødes og forenes med Asketer og
Moralprædikanter indenfor den kristne Kirke er
naturligt nok; Maximos fra Alexandria er den
typiske Repræsentant for denne Synkretisme.
W. N.

Kynlyn, d. s. s. Kwenlyn.

Kynologi (gr.), Lære om Hunden.

Kynoskefalal [ky’nåskefa’la^i’] (ɔ:
Hundehovederne), Højdedrag i Thessalien N. f.
Oldtidsbyen Skotussa. Stedet er bekendt ved fl. Slag,
saaledes mellem Thebanerne og Alexander af
Ferai, hvori Pelopidas faldt (364 f. Kr.), og
det Slag, hvori Romerne under Flamininus
overvandt Filip III af Makedonien (197 f. Kr.).
H. H. R.

Kynosura (gr., egl. Hundehale), en lang
og smal, fremspringende Landtunge paa
Østsiden af Øen Salamis, lige over for Peiraieus.
Under Søslaget ved Salamis (480 f. Kr.) støttede
den venstre Fløj af Persernes Flaade sig til
denne Landtunge, og her rejstes efter Slaget
et Sejrstegn af Themistokles. — K. er ligeledes
Navnet paa et Forbjerg i Attike, V. f. Marathon.
H. A. K.

Kynthos, Bjerg paa Øen Delos (106 m højt);
fra dets Top, hvorpaa der i Oldtiden laa et
Tempel for Zeus Kynthios og Athene Kynthia,
er der en vid Udsigt over Delos og de
nærliggende Smaaøer.
H. A. K.

Kynuria var i Oldtiden et Landskab paa
Østkysten af Peloponnes langs med den
argoliske Bugt imellem Argolis og Lakonien. I den
ældste Tid var det afhængigt af Argos, men i
Midten af 6. Aarh. f. Kr. underkastede
Spartanerne sig efter fl. Kampe Landet. Argiverne
arbejdede dog stadig paa at vinde Landet
tilbage, hvilket de ogsaa opnaaede 338 ved Filip
af Makedonien’s Mellemkomst. De vigtigste Byer
var Thyrea og Anthene.
H. H. R.

Kyp (Kup), siamesisk Længdemaal = 1/2
Sok = 0,25 m.
Th. O.

Kyparissiai var i Oldtiden en gr. By paa
Messeniens Vestkyst ved den efter den opkaldte
kyparissiske Bugt. Den bar i Middelalderen
Navnet Arkadia, men har i nyere Tid faaet sit
antikke Navn tilbage.
H. H. R.

Kyparissos (gr.), Søn af Telefos, en af
Apollon’s Yndlinge; da han i den hede
Sommertid af Vanvare var kommet til at dræbe sin
Yndlingshjort, sørgede han saa utrøstelig over
I den, at han af Apollon forvandledes til en
Cypres. Sagnet er fortalt af Ovid.
H. A. K.

Kype, se Indigo.

Kyper, Vinkyper, kaldes den Mand, der
i en Vinforretning forestaar Vinens Behandling
(Klaring, Lagring, Forskæring, Aftapning o. s. v.).

Kypris (gr.), Tilnavn til Afrodite (s. d.).
Navnet afledes for det meste af Øen Cypern,
hvor hun efter Hesiodos’ Teogoni var født, og
hvor hun var Genstand for megen Dyrkelse.
H. A. K.

Kypros, se Cypern.

Kypselos (gr.) var Søn af Eetion fra
Petra (nær Korinth), af en af de korinthiske
Adelsslægter, som blev fordrevne under
Bachchiadernes Oligarki, og Labda, der var fra
Bachchiadernes Æt; da et Orakelsvar fra
Delfoi havde erklæret, at Eetion’s Søn vilde blive
frygtelig for Korinths Høvdinger, søgte disse
at rydde Barnet af Vejen; han undgik
imidlertid deres Efterstræbelser, og som Mand lykkedes
det K. med det menige Folks Bistand at gøre
sig til uindskrænket Herre (Tyran) i Korinth.
Sine Modstandere nedslog han haardt, men
regerede i øvrigt med Mildhed, saaledes at det
siges, at han ikke engang behøvede at omgive
sig med en Livvagt; det lykkedes ham i hvert
Fald at befæste sin Magt saa godt, at han selv
kunde beholde den i c. 30 Aar (657—c. 625 f.
Kr.) og derefter lade den gaa i Arv til sin Søn
Periander. K. var en ivrig og virksom Hersker,
førte en kraftig Udenrigspolitik og var i det
hele en Ven af store Foretagender; Korinth
hævede sig betydelig under hans Herredømme,
men han tvang Borgerne til at betale anselige
Skatter; de herved indkomne Beløb brugte han
bl. a. til at lade udføre en Række skønne
Tempelgaver; til Tak fordi det delfiske Orakel
havde støttet hans Statskup, lod han i Apollon’s
Tempel opstille et Palmetræ af Malm. Til
Olympia lod han udføre en kolossal
Zeus-Statue af drevet Guld. Ligeledes siges det i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:57:42 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/15/0106.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free