Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kypselos - Kyras - Kyrasdyr - Kyrasserer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sagnene, at det var ham, der lod udføre det
saakaldte Kypselos’ Skrin; det var en
kostbar Kiste, som iflg. Pausanias var opstillet i
Baghallen (Opistodomos) i Hera-Templet i
Olympia; det var af Cedertræ, og vistnok hele
Ydersiden var dækket af Figurer, der dels var
udskaarne i Træ, dels udførte i Guld og
Elfenben. Efter Sagnet var det en Kiste, som en af
K.’s Forfædre havde ladet forfærdige, for deri
at opbevare sine Klenodier, og hvori K. som
Barn engang var blevet skjult mod
Bachchiadernes Efterstræbelser. Det synes dog, at den
snarere er udført i Slutn. af 7. Aarh. ell. lidt
senere; Anordningen af Billederne synes at
have haft samme Særpræg som 6. Aarh.’s
Vasebilleder (f. Eks. Francoisvasens); Figurerne
var ordnede i 5 Bælter og indeholdt en Række
Enkeltfremstillinger af Emner fra den gr.
Sagnverden, saaledes at de tilsammen
dannede et vel afrundet Hele og gengav de
vigtigste Træk af de nationale, navnlig de
korinthiske Sagn (Pelops og Hippodameia, Paris’
Dom, Odysseus og Kirke, Thetis, der hos
Hefaistos modtager Vaaben til sin Søn Achilleus,
o. s. v.). Billederne var tillige oplyste ved
Indskrifter i Heksametre, udførte med gyldne
Bogstaver. Pausanias kunde ikke oplyse
Kunstnernes Navne, men mente, at Indskrifterne maatte
tilskrives Eumelos fra Korinth. K.’s Skrin nød
i Oldtiden den største Anseelse og ansaas for
et af Verdens største Kunstværker, saaledes
at man endog sammenlignede det med de
ægypt. Pyramider. (Litt. om K.’s Skrin er
særdeles stor; se f. Eks. Pernice i »Jahrb.
d. deutsch. archäol. Institut«, 1888; Winter,
»Jahresheft des oesterr. arch. Inst.«, [1904];
Furtwängler, »Meisterverke d. gr.
Plastik«, S. 723 ff.).
H. A. K.
Kyras (Kyritz), den sidste Levning af
Rustningen. Det benyttes endnu til Parade ved
nogle Kyrasserregimenter og bestaar af en
Bryst- og en Rygplade, der ved Remme spændes
sammen i Siderne og over Skuldrene.
Skulderremmene er hyppig beslaaede med Skæl af
Staalblik, der som Tagsten dækker over
hverandres øverste Kant, der er fastnittet til
Læderremmen. Paa deres nederste Stykke har
disse Skulderremme da en Art Knaphuller ell.
Udskæringer, der er udhuggede gennem
Læderrem og Staalskæl. Naar K. paaspændes,
hages disse Knaphuller, der forneden er runde,
foroven aflangt firkantede, over Knopper,
bestaaende af et kugleformet Hoved med en Stilk,
og som har Udseende som Champignons.
Knopperne er anbragte foran paa Brystpladens
øverste Del. I Modsætning til det gl. K. fra 17. Aarh.,
der for Brystpladens Vedk. skulde være
»skudfrit«, og som bares over en Halskrave af
Staalblik, bæres Nutidens K. direkte paa Skuldrene
og saaledes, at Bryst- og Rygpladens øverste
Skulderkanter naar helt sammen. For det gl.
K.’s Vedk. var der altid en Afstand af 11—16
cm mellem Bryst- og Rygpladens
Skulderkanter. Skulderen dækkedes da af den Pladerne
bærende Halskrave. Nogle K. (fra 18. Aarh.’s
Midte) bares ikke over Halskrave.
Skulderremmene var i saadanne Tilfælde paa Stykket
mellem Bryst- og Rygpladens øverste Kanter —
11—16 cm — udforede med fl. Lag tykt Læder,
for at Remmene ikke skulde skære i Skuldrene.
Under K. bares tidligere en Læderkøllert,
senere en tyk Klædes Vaabenkjole. I 18. Aarh.
bestod K. undertiden kun af en svær Brystplade.
Denne bares da af Krydsremme, der altid paa
Ryggen i Krydset var sammenholdte af en tynd,
rund Jernblikplade af c. 8 cm’s Diameter.
Remmene var da tillige ofte beslaaede med Skæl
ell. rektangulære tynde Jernblikstykker.
Krydsremmene kunde være fastgjorte paa to Maader
til Brystpladen. Enten var de fastsyede i
smalle, rektangulære Udskæringer i Brystpladens
Skulderflige; herfra gik de krydsvis ned over
Ryggen, rundt om Livet og sammenspændtes
omkr. Brystpladens nederste Del forpaa. Eller
de var forsynede med Udskæringer som foran
beskrevet, der som en Art Knaphuller greb ned
om Knopper — undertiden Hager — paa
Brystpladens øverste Del, forenedes i Kryds paa
Ryggen og sammenspændtes forpaa om Brystpladen.
Brystpladen var i begge Tilfælde i Siderne
forsynet med nedadvendende Hager, der greb ned
over Remmen. I Danmark aflagdes Rygpladen
ved de fleste Rytterregimenter under Frederik
IV. Den anlagdes dog atter, og det senere K.
Uge til vor Tid har altid Rygplade. Ryg- og
Brystplade var forede, i Reglen med groft
Lærred.
Benævnelsen K. hidrører fra lat. corium (fr.
cuir), »Læder«, fordi Romernes opr. Rustninger
var af dette Materiale. K. benævnedes paa
ældre Dansk Kyritz, men betegnede da
almindeligvis Rustningen. I 17. Aarh.’s 1. Halvdel
benævnedes saaledes det sværeste Rytteris
Rustning Kyritz og Rytterne Kyrasserer. Men disse
Kyrasserer var bedækkede med Jern fra Issen
til under Knæet, bar en lukket Hjelm med
Visir og var rustede med en stærk 4 m lang
Lanse og Sværd. Senere bortfaldt Lansen en
Tid, og Rustningen simplificeredes til K. Se i
øvrigt Rustning.
C. H.
Kyrasdyr, d. s. s. Bæltemus, se
Bæltedyr, S. 381.
Kyrasserer er den sidste Levning af
Middelalderens pansrede Rytteri. I de Stater, der har
svært Rytteri, bar det sværeste af dette et Kyras
indtil Tiden 1870—80. Efter Krigen 1870 gik
Bestræbelserne overalt ud paa at forringe den
Vægt, Hestene bar, og Kyrasset maatte ofres.
Kun een Stat, Frankrig, beholdt det til
Feltbrug, og i enkelte andre Stater benyttedes det
endnu til Pynt under Fredsforhold. Frankrig
afskaffede Kyrasset kort Tid, efter at
Verdenskrigen 1914 begyndte, og anvender det nu ikke
mere hverken til Felt- eller Paradebrug.
Navnet K. er derimod saa godt som overalt
bibeholdt. Man stillede opr. den Fordring, at
Kyrasset skulde kunne modstaa Geværprojektiler,
men denne Fordring er under Skydevaabnenes
Udvikling forlængst frafaldet. Det var derfor
allerede i Midten af 19. Aarh. kun beregnet
paa at yde Beskyttelse mod de blanke Vaaben
Lanse, Sabel og Bajonet. At det i denne
Henseende ydede god Nytte, opviser Krigshistorien
talrige Eksempler paa. Selv Forskellen mellem
Enkeltkyras (Brystplade) og Dobbeltkyras
(Bryst- og Rygplade) har gjort sig gældende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
