Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila / 100 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kyrenaika - kyrenaisk Filosofi - Kürenberg - Kyrene (Nymfe)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ikke helt ringe Plads. Herfra stammer flere
fremragende Filosoffer, f. Eks. Aristippos, der
grundlagde den saakaldte kyrenaiske Skole,
Karneades, som stiftede det ny Akademi i
Athen, og Annikeris; fremdeles Astronomen og
Geografen Eratosthenes og Digteren
Kallimachos. Ovenfor er nævnt Synesios (d. 413 e. Kr.),
der var født af en kyrenaisk Familie; han var
en meget fremragende Mand, der i en tidlig
Alder blev Provinsens Biskop; han udmærkede
sig ogsaa som kristelig Hymnedigter, men døde
ung.

Medens Resterne af de fleste andre
kyrenaiske Byer synes forholdsvis uanselige, men i
øvrigt kun i yderst ringe Udstrækning er
undersøgte, kendes Kyrene selv noget bedre. Byen
laa c. 80 Stadier (15 km) fra Havet, i en Højde
af c. 550 m, paa en frugtbar, kalkagtig
Jordbund; den laa væsentlig paa to Høje, adskilte
ved en Kløft; i Kløften udspringer
Apollo-Kilden, der kommer frem gennem en stor
Klippehule og fører meget og fortræffeligt Vand;
Adgangen til Byen var temmelig vanskelig
undtagen fra Vest- og Sydsiden, hvor Terrainet
var mere jævnt, og hvor der følgelig anlagdes
en Bymur; den vestlige Høj havde en særlig
Befæstning og dannede vistnok Byens Borg.
Fra Oldtidsforfatterne vides det, at K. var en
anselig By med mange smukke Bygninger, af
hvilke særlig et Apollo-Tempel fremhævedes.
Rundt om Byen, navnlig langs Vejene, findes
en stor Mængde Klippegrave, ikke faa er store
og opr. smukt udsmykkede, dels ved
monumentale Facader, dels ved Vægmalerier.
Største Delen af Gravene er nu forlængst tømte.
Paa Bygrunden er der 1860—61 foretaget
Undersøgelser af en eng. Ekspedition; Udbyttet
var meget lovende. Flere Templer og Teatre
fremdroges, og der fremkom en Del
Skulpturværker, navnlig Bacchos- og Apollo-Figurer,
Portrætfigur af Hadrian, Relief med Nymfen
Kyrene, Portræthoveder m. m., næsten alt fra
hellenistisk og rom. Tid. Betydelige Dele,
navnlig Byens Borgklippe, der formentlig har
baaret det ældste Kyrene, er endnu ikke
undersøgte. Italienerne paabegyndte 1914 paa forsk.
Steder i K.-Provinsen arkæol. Undersøgelser,
der dog snart hemmedes af Verdenskrigen og
ikke endnu har bragt afgørende Resultater. Af
Skulpturer er bl. a. fremdraget en god
Afrodite-Statue og en Statue af Alexander den
Store. (Litt.: Hovedværket om Kyrene er endnu
Smith og Porcher, History of recent
discoveries at Cyrene [London 1864, i Folio med
Kort, Planer, kolorerede Afb. og Fotografier
af Fundene; de talrige ved Forf.’s
Udgravninger fremkomne Oldsager findes i British Mus.].
Ældre Rejseberetninger er: Beechey,
Expedition to explore the northern coast of Africa
from Tripoli eastward [4 Bd, London 1828];
Pacho, Voyages dans la Marmarique etc., bl.
a. med nogle Gengivelser af Gravmalerier. Til
Oplysning om Forhold, Kyrene vedrørende, har
i øvrigt danske Videnskabsmænd ydet
væsentlige Bidrag, saaledes navnlig: Thrige,
Historia Cyrenes [Kbhvn 1828], om
Landets Historie; L. Müller,
Numismatique de l’ancienne Afrique I, Les
monnaies de la Cyrénaique [1860], om
Landets Møntforhold; H. C. Ørsted om
Silfium-Planten [i »Vid. Selsk. Forh.«,
1869, Nr 1, jfr »Zeitschr. f. Etnologie«,
III, 197], Arbejder, der hver paa sit
Felt er grundlæggende. — det hosføjede
Kort er udført efter en
Rejseberetning af H. Weld-Blundell i The Annual
of the British School at Athens
1895—96, skønt det i Enkelthederne afviger
noget fra Smith og Porcher’s Kort).
H. A. K.

Fig. 2. Grave ved Kyrene.

kyrenaisk Filosofi er Betegnelse for den
Skole inden for gr. Tænkning, som grundedes
af Aristippos fra Kyrene; den fortsatte sin
Virken i nogle Slægtled, men forsvandt derefter,
idet den i det væsentlige gik op i den
epikuræiske Filosofi.
W. N.

Kürenberg [’ky.ranbærk] (der von K.,
der Kürenberger), østerr. ridderbaaren
Digter fra 12. Aarh. Hans Elskovsdigte, som til
Dels er affattede i Nibelungenstrofer, sættes til
1150—70; de er udgivne af Wackernagel (1827),
i Haupt’s »Des Minnesangs Frühling« (4. Opl.
1858), i Bartsch’s »Deutsche Liederdichter« (4.
Opl. 1901). Fr. Pfeiffer og K. Bartsch anser K.
for Digter af »Nibelungenlied« i dets første
samlede Skikkelse, som er gaaet tabt. (Litt.:
Vollmöller, »K. und die Nibelungen« [1874]).
(C. A. N.). C. B-s.

Kyrene (gr.), en Nymfe, Eponym for Byen
Kyrene. I en Ode til Ære for en kyrenaisk
Sejrherre i de pythiske Lege fortæller Pindar,
at K., der var Datter af Lapithernes Konge
Hypseus, levede som jomfruelig Jægerinde og
vogtede sin Faders Hjorder mod Angreb af
vilde Dyr. Apollon saa hende engang, da
hun vaabenløs paa Bjerget Pelon
overvandt en Løve; han fattede Kærlighed
til hende og udspurgte Cheiron om
hendes Herkomst; han fik det Svar, at han
skulde føre hende over Havet og gøre hende
til Herskerinde over en hellenisk Stad. I
Libyen fødte K. en Søn, som Hermes overgav
Gaja og Horaerne til Pleje; de gav ham
Ambrosia og Nektar, og han voksede op og blev
Naturguddommen Aristaios, Biavlens Gud,
Agerbrugets Beskytter.

Pindar antages i sin Fremstilling at have
fulgt den kyrenaiske Tradition. Sagnene om K.
synes at være gl. og at have deres Udspring
i Thessalien, og Byen Kyrene er vistnok
opkaldt efter hende. Det vides, at hun i Kyrene
havde et Tempel (sandsynligvis det, der laa
NV. f. Stadiet [jfr. Kortet S. 99, Felt J 2],
hvor man har fundet en Marmorstatuette af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>