Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kyrillos og Methodios - Kyritz - Kyrkjebø - Kürnberger, Ferdinand - Kyros
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
han i Kloster paa Olympos og lod sig præstevie.
De to Brødre gjorde en betydningsfuld
Missionerejse til Chasarerne; tvivlsomt er det, om
de har missioneret bl. Bulgarerne. 863 bad den
mähriske Fyrste Rostislav den byzantinske
Kejser Michael III om at sende ham Mænd, der
kunde undervise hans Folk paa dets slaviske
Modersmaal; Kejseren, der havde studeret
sammen med Kyrillos, sendte de to Brødre.
Før denne Rejse havde Kyrillos lavet en egen
slavisk Skrift, hvad enten det er det endnu i
Brug værende kyrilliske Alfabet, ell. det er
det glagolitiske (se Glagolica). 864—867
virkede begge Brødre sammen i Mähren, de
holdt Gudstjeneste paa Slavisk og oversatte de
liturgiske Bøger, og inden Methodios døde, var
hele Bibelen oversat undtagen
Makkabæerbøgerne. Mest virksom som Oversætter var
Kyrillos, og han regnes for den slaviske
Litteraturs Fader. De kom i Strid med de tyske
Præster, som med Salzburg som Udgangspunkt
allerede længe havde missioneret i de vestlige
slaviske Lande, og som især saa skævt til
Modersmaalets Brug i Messen. For at udjævne
disse Stridigheder og for at drage den slaviske
Mission ind under Rom kaldte Pave Nikolaus I
Brødrene til Rom 867. Her døde Kyrillos 14.
Febr 869 efter at være bleven bispeviet. Efter
at have lovet at ville holde fast paa
Romerkirkens Lære og Orden blev Methodios viet
til Mährens og Pannoniens Ærkebiskop, men
han blev ved at bruge det slaviske Sprog i
Messen. Da Methodios anden Gang var i Rom for
at forsvare sin slaviske Messe, fik han Pave
Johannes VIII til at godkende Messen saavel
som alle hans andre Indretninger. Methodios
døde 885. Slaverne ærer K. og M. som
Helgener, den rom. Kirke har ogsaa godkendt dem
som saadanne. 1880 bestemte Leo XIII, at
Festen for K. og M. skulde fejres i hele den
kat. Kirke. (Litt.: Götz, »Gesch. des
Slavenapostel Konstantinus (K.) und M.« [Gotha 1897]).
L. M.
Kyritz [’ki.rets], By i preuss. Prov.
Brandenburg, 45 km Ø. f. Wittenberg og ved Banelinien
Neustadt a. D.—Güstrow, har (1919) 5200 Indb.
Seminarium, Stivelsesindustri. Decbr 1635
overvandt Torstenson her Sachserne.
G. Ht.
Kyrkjebø, Herred, Ytre Sogns
Sorenskriveri, Sogn og Fjordene Fylke, (1920) 2585
Indb., paa begge Sider af ytre Sognefjord.
Kysten paa Nordsiden er uden betydeligere
Bugter, naar undtages Vadhejmsfjorden, som
er 5 km lang og 1 km bred og gaar ind ret
mod N. Højangfjorden længere mod Ø. har en
Længde i nordøstlig Retning af 7 km og en
Bredde af 1,5 km. I den førstes Bund munder
tæt ved hinanden 4 Dalfører, vestligst
Dyrnæslidalen, saa Vadhejmsdal, som danner et trangt,
dybt Skar over til Førde mod N.,
Hovlandsdalen og Foselvens Dalføre. S. f. Sognefjorden,
som inden for K. har en Bredde af 4 km,
skærer Fuglsætfjorden sig ind i sydlig Retning, den
er 8 km lang og i Mundingen 2 km bred, men
længere inde ganske smal. Af Fjeldene naar
Runderabben i S. op i 1277 m og Skarfjeld i
N. 1340 m. Herredet er Anneks til Lavik
Præstegæld, og Kirken ligger omtr. midt paa
den vel bebyggede Strand mellem Vadhejms-
og Højangfjordene. Gaarde ligger for øvrigt
spredte langs Sognefjordens Kyst og i Dalenes
nedre Del, højere oppe findes kun Sætere. De
største Gaarde er Østrem og Maaren paa
Nordsiden, og Brekke, Søreide og Bjordal paa
Sydsiden. Hovednæringen er Agerbrug og Fædrift.
I Vadhejm er en større elektrokemisk Fabrik og
Cementstøberi, Høvleri, Brus- og Saftfabrik.
Furu- og Løvskov vokser i de fleste Dalfører og er
tilstrækkelig til Herredets egen Forsyning.
Af Veje fører en Hovedvej gennem
Vadhejmsdalen N. over til Førde, god Vej gaar ogsaa
langs Stranden paa begge Sider af Kirken;
Vadhejm, Kirkebø og Maaren er Anløbssteder
paa Nordsiden og Ortnevik paa Sydsiden for
Dampskibene paa Sognefjorden. Der er gjort
fl. Oldfund, deriblandt et fra Stenalderen.
Antagen Formue 1921 var 13345000 Kr og Indtægt
1920950 Kr. Herredets Areal er 667 km2, hvoraf
33 km2 Indsøer, 7,2 km2 Ager og Eng og 57
km2 Skov.
(J. F. W. H.). M. H.
Kürnberger [’kørnbærgər], Ferdinand,
østerr. Forf., (1823—1879), var fra 1846
Journalist og maatte i Revolutionsaaret 1848 flygte til
München, men vendte 1859 tilbage til Østerrig
og bosatte sig i Graz (1865), senere i Wien
(1867), hvor han virkede som Sekretær ved
Schiller-Stiftelsen, indtil han 1877 atter flyttede
til Graz. Sit Forfatternavn vandt han ved
Romanen »Der Amerikamüde« (1856, ogsaa i
Reclam’s Universalbibl.), som er kulturhistorisk
interessant, og til hvis Hovedperson Nik. Lenau
er benyttet. Derefter udgav han fl. Rækker
Noveller, som bunder i pessimistisk Livsanskuelse
og tit er fantastiske ell. barokke: »Ausgewählte
Novellen« (1857), »Novellen« (3 Bd, 1861—62),
»Novellen« (1878). Desuden Romanen »Der
Haustyrann« (1876). Under Titlen »Siegelringe«
samlede han et Udvalg af sine satirisk-politiske
Feuilletoner til Østerrigs Historie (1874) og en
Samling kritiske og litterære Skr.:
»Litterarische Herzenssachen, Reflexionen und Kritiken«
(1877), som udmærker sig ved deres omfattende
og friske Syn. 1920 udkom K.’s Breve fra hans
Landflygtighed.
(C. A. N.). C. B-s.
Kyros (Navnets gr. Form; pers. Kuru,
lat. Cyrus).
1) Kyros den Ældre, Søn af Kambyses,
Konge af Persien (omtr. 558—30 f. Kr.), var
Grundlæggeren af det pers. Riges Storhed. Opr.
herskede han kun over Ansan i Landskabet
Elam, men gjorde sig omtr. 550 til Herre over
Medien, hvor Kong Astyages herskede. En
Opstand bl. Mederne skal have lettet K. Sejren,
hvorefter Perserne blev det herskende Folk,
men dog i Tidens Løb i høj Grad paavirkedes
af de mere civiliserede Medere. K.’s Erobring
af Medien er tidlig bleven fremstillet paa
sagnagtig Maade. Iflg. det mest kendte Sagn, som
findes hos Herodot, var K. en Søn af Astyages’
Datter Mandane, som var gift med Perseren
Kambyses. Foruroliget ved en Drøm befalede
Bedstefaderen, at det spæde Barn skulde
udsættes i Bjergene, men en Hyrde, hvem
Udsættelsen var bleven overdraget, opdrog ham som sin
egen Søn (efter det ældste Sagn var han bleven
diet af en Hund). Senere blev han genkendt og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
