Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kystlandet - Kystlinie - Küstner, Friedrich - Küstner, Karl Theodor von - Kystom - Kystpoliti - Kystprovinsen - Kystrev - Kystsignalstation
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hvor Poik forsvinder i Adelsberggrotten. Paa
Grund af den afsides Beliggenhed er her
endnu en Del Skov. SV. herfor bag en stor af
Wippach, Poik og Reka gennemstrømmet
Sænkning, hvori Kystprovinsens Hovedstad Görz
ligger, kommer Triestiner og Tschitschenkarst,
nær hvis Østende findes Hulerne Skt Canzian,
hvori Reka forsvinder, og Divaca. I
Karstlandet er kun Sandstensdalene og Poljerne
dyrkelige, Floddalene er lidet farbare og
Befolkningen er meget tynd. Ang. Istrien, se denne Art.
I det inderste Hjørne af den Bugt, som
begrænser Istrien mod N., ligger Triest. Befolkningen
i K. er (1910) 1420000, hvoraf 356500 ital., 266600
slovensk, 170800 serb.-kroatisk, 29100 tysk, 2700
slovakisk og 900 rumænsk talende. 877000 er
rom.-kat., 3100 gr.-orientalske og 500 gr.-kat.,
3600 er evangeliske og 1200 helvetiske, 6500 er
Jøder.
G. Ht.
Kystlinie, se Kyst.
Küstner [’køstnər], Friedrich, tysk
Astronom, f. 22. Aug. 1856 i Görlitz, studerede
Astronomi i Strasbourg og blev 1879 Assistent
ved Observatoriet i Berlin, 1882 Observator i
Hamburg, 1884 i Berlin og 1891 Direktør for
Observatoriet og Professor i Astronomi i Bonn.
Af K.’s Arbejder kan mærkes: »Neue Methode
zur Bestimmung der Aberrations-Constante
nebst Untersuchungen über die Veränderlichkeit
der Polhöhe« (1888), »Untersuchungen über die
Eigenbewegungen von 335 Sternen« (1897),
»Katalog von 10663 Sternen« (1908), »Katalog
von 2083 Sternen« (1916). I den senere
Tid har K. mere beskæftiget sig med
spektrografiske Studier over Stjerners Bevægelse i
Visionsradien og deltager i den internationale
Undersøgelse af denne Gren af
Stellarastronomien. I Fagtidsskrifter har han publiceret
enkelte foreløbige Resultater foruden Afh.: »Eine
spektrographische Bestimmung der
Sonnenparallaxe« (1905). Tillige har han fotografisk
kortlagt enkelte Stjerneklyriger som Messier 3,
15, 50 (1922, 21, 20). Han har udg. 2. Udg. af
Argelander: »Atlas des nördlichen gestirnten
Himmels« (1899) med tilhørende
»Sternverzeichniss« (Bonner Durchmusterung, I—III, 1900).
J. Fr. S.
Küstner [’køstnər], Karl Theodor von,
tysk Teaterdirektør, f. i Leipzig 26. Novbr 1784,
d. smst. 28. Oktbr 1864. Han var først Jurist,
saa Husarofficer i Felttoget 1814, men viede sig
derpaa Teatervirksomhed, idet han for egen
Regning overtog og ledede Leipzigs
»Stadttheater« (1817—28) og hævede det til en betydelig
Højde, medens han samtidig sørgede for
Skuespillernes materielle Vel ved at grundlægge ét
Pensionsfond (»Ruckblick auf das Leipziger
Stadttheater«, 1830). 1830—31 var han Direktør for
Hofteatret i Darmstadt, 1833—42 for Hofteatret
i München, hvor han udgav Sørgespillet »Die
beiden Brüder« (1833) og blev ophøjet i
Adelsstanden (1837). 1842—51 var han
Generalintendant ved Det kgl. Teater i Berlin og indførte
her fl., betydningsfulde Reformer, navnlig i
teknisk og økonomisk Henseende. Han har gjort
sig fortjent af Skuespillerstanden ved at
indføre Tantième-Systemet (1845) og ved Stiftelsen
af »Bühnenverein« (1846). Han har desuden
udgivet »Vierunddreissig Jahre meiner
Theaterleitung« (1853), »Taschen- und Handbuch für
Theaterstatistik« (1855. 2. Opl. 1857) og »Album
des königlichen Schauspiels und der königlichen
Oper zu Berlin« (1855).
(C. A. N.). C. B-s.
Kystom, d. s. s. Cystoma.
Kystpoliti. Ved Kancelliplakat af 28. Febr
1817 organiseredes for Kyststrækningen fra
Køge til Issefjordens Indløb et saakaldet K.,
hvis Opgave var: at vaage over, at
mistænkelige Personer ikke forlader Landet ell.
landsættes, at mistænkelige Koster ikke ind- ell.
udsniges, og at Løsgængeri ell. utilladelig
Omstrejfen ikke finder Sted langs Kysten. Kysten
deltes i 4 Hoveddistrikter, hvert under vedk.
Politiøvrighed og inddelt i mindre Distrikter,
i hvilke private, der bosatte Personer ansattes
som Distriktskomimissærer. Politichefen i Kbhvn
var K.’s øverste Leder. K. er nu ophævet.
A. Gl.
Kystprovinsen (Primorskaja Oblastj),
Prov. i det østlige Sibirien, omfatter Landet
mellem Kysten af det jap. Hav, Amur-Floden
og dens Biflod Sungari, Arealet beløber sig til
547330 km2 med (1909) 281110 Indb., hvoraf 1/3
bor i Vladivostok. Kysten mellem Vladivostok
og Amur-Mundingen er fattig paa Havne og
næsten ubeboet. Straks inden for Kysten hæver
de c. 1500 m høje Sichota-alin-Bjerge sig stejlt
i Vejret. Mod V. sænker de sig derimod jævnt
ned imod Ussuri og Amur. Klimaet har i det
Indre det sædvanlige østsibiriske Præg. Ved
Kysten er Vinteren mildere undtagen ud for
Kystbjergenes Passer, gennem hvilke de kolde
Vinde fra det Indre har fri Passage. Saaledes
har Vladivostok en Januartemperatur af
÷ 15,0°, Nikolajevsk ÷ 22,9°, medens Ajan, langt
nordligere i Prov. Kamtshatka, men i Læ for
Landvinden, kun har ÷ 20,4°.
Julitemperaturerne for de samme Stationer er 20,8, 16,4 og 12,4.
K. er meget skovrig. Ved Ussuri veksler
græsrige Enge med herlige Løvskove (Eg, Ahorn,
Valnød, Ælm o. s. v.), medens Bjergene bærer
Skove af Fyr (Pinus mantshurica). Endnu
Amur-Dalen har Skove af Eg og Ahorn, medens
Bjergene er bevoksede med Lærk og Ædelgran
(Abies sibirica). Befolkningen bestaar i
Nærheden af Byerne og ved Ussuri af Russere
(Ussuri-Kosakker), desuden af Tunguser
(Golder, Lamuter), Giljaker samt kin. og koreanske
Arbejdere. Agerbruget lider ved
Amur-Mundingen ved Sommerens Kølighed, derimod er den
sydlige Del af Prov. vel egnet til Agerbrug og
Kvægavl, ligesom den i sine Skove besidder
uhyre Ridomme. Den sibiriske Pacifikbane
gennemskærer K. fra Vladivostok til Chabarovsk
og gaar gennem dens bedste Egne.
M. V.
Kystrev, se Koraller.
Kystsignalstation (Søv.). En Signalstation
til Brug for Meddelelser mellem Skibe og Land.
K. til offentlig Brug er internationale. De
findes rundt om paa Kysterne, som Regel i
Forbindelse med et Fyretablissement. Til disse kan
forbipasserende Skibe af enhver Nationalitet
ved Hjælp af det internationale Signalsystem
afsende og modtage Telegrammer og modtage
Oplysninger om Isforhold, Fyrskibes og
Lystønders Fraværelse fra Station m. m. K. er
forsynet med de internationale
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
