Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kystsignalstation - Kystsikring - Kystskipper - Küstrin - Kystskyts - Kystterne - Kysyl Irmak - Kysyl Kum - Kysylza - Kythera - Kythereia - Kythnos - Kütshük Menderé - Kützing, Friedrich Traugott
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Signaleringsmidler og er i Forbindelse med Landets
Telegraf- ell. Telefonnet, mange er tillige forsynet
med Radiotelegraf. Særlige K. etableres i
Krigstilfælde udelukkende til Brug for den militære
Magt, som Regel i Forbindelse med en
Kystudkigsstation.
C. B-h.
Kystsikring, se Kystbeskyttelse.
Kystskipper. Den danske Sønæringslov Nr
50 af 28. Febr 1916 sondrer inden for
Førerbeviserne mellem Beviser henh. som Skibsfører
(s. d.), som Sætteskipper (s. d.), som K., som
Fiskeskipper (s. d.) og som Lystsejler (s. d.).
Bevis som K. giver Ret til at være Fører af
dansk Skib af ikke over 100 t i udvidet
Kystfart (se Kystfart) samt til at være Fører
af Lægter ogsaa uden for denne Fart. For at
faa Bevis som K. kræves bl. a., at den
Paagældende har bestaaet den ved L. Nr 48 af
28. Febr 1916 om Navigationsundervisningen
indførte Kystskipperprøve.
E. T.
Küstrin [kø’stri.n], By i preuss. Prov.
Brandenburg, ved Indløbet af Warthe i Oder,
Jernbaneknudepunkt paa Berlin—Landsberg-
og Stettin—Breslau-Banerne, har (1919) 19000
Indbyggere. K. bestaar af den egentlige By
mellem Oder og Warthe samt af den saakaldte
lange Forstad og den korte Forstad, henh. paa
venstre Oder-Bred og højre Warthe-Bred. K.
har Gymnasium. Korn- og Træhandel har størst
Bet., desuden findes en Del Industri. K. opstod
som Fiskerby, tilfaldt 1262 Brandenburg, fik
Stadsret 1530 og omdannedes 1535—43 under
Markgrev Johan til en Fæstning. Aug. 1758 blev
K. bombarderet af Russerne, og 1806 overgaves
den uden Modstand til Franskmændene, der
først efter Freden rømmede den 20. Marts
1814 efter en længere Belejring.
G. Ht.
Kystskyts kaldes det svære Skyts, der er
bestemt til Bestykning af Værker, som er
anlagte til Beskyttelse af Kyster, Havne, Byer,
der grænser til Vandet o. l. Da det Maal, K.
sædvanlig vil komme til at virke imod, er
Panserskibe, udfordres der meget kraftig
Virkning af Projektilerne, og K.’s Kanoner maa
derfor have store Kalibre og udskyde deres
Projektiler med meget store Hastigheder.
Vægten af Kanonerne bliver af underordnet Bet.,
da de ikke skal flyttes, naar den blot ikke
bliver større end, at Kanonen kan betjenes ved
Hjælp af de Midler, man kan Have til
Raadighed. Af disse meget svære Kanoner anvender
man Kalibre fra 30 til 45 cm med Vægte fra
c. 50000 til 120000 kg. Foruden disse indeholder
Kystartilleriet Kanoner af noget mindre
Kaliber, 24—30 cm, hvis Projektiler kan
gennemskyde middelstærke Panserskibe. Disse Pjecer,
der har Vægte fra c. 15000 til 40000 kg, udgør
Hovedmassen af Kystartilleriet, dels begrundet
i, at Flaaderne har flest middelstærke
Panserskibe, dels af økonomiske Hensyn. Til
Beskydning af upansrede Skibe, de upansrede Dele af
Panserskibe og let pansrede Krydsere haves
Kanoner af 15—17 cm’s Kaliber med Vægte fra
4000—7000 kg. Til Gennembrydning af Skibenes
Dæk indgaar sædvanlig i K. en Haubits af stort
Kaliber, 28—32 cm, der har stor Anslagskraft
for Projektilet og betydelige Nedslagsvinkler
(45—65°). Foruden de nævnte Pjecer indgaar
i K. Maskinskyts og hurtigskydende Kanoner
af mindre Kaliber til Beskydning af
Betjeningsmandskab, til at afslaa voldsomt Angreb og
Baadangreb o. l.
Det danske K. omfatter Pjecer af flg. Kalibre:
37 mm, 47 mm, 120 mm, 15 cm, 17 cm, 24 cm,
29 cm, 30 1/2 cm og 35 1/2 cm lange Kanoner samt
en 29 cm Haubits. Desuden haves af
Maskinskyts 8 mm Mitrailleuser. Det norske K. har
Pjecer af flg. Kaliber: 30,5 cm, 26,7 cm, 24 cm,
21 cm, 16,7 cm, 15 cm, 12 cm, 8,4 cm, 7,5 cm.
Desuden Maskinkanoner af Kaliber 6,5 cm og
5,7 cm, Revolverkanon 3,7 cm samt 28 cm’s
Haubitser.
H. H.
Kystterne, se Terner.
Kysyl Irmak, se Kisil Irmak.
Kysyl Kum, se Kisil Kum.
Kysylza, lille tatarisk Stamme, lever i
Jenissejs Dal i Guv. Jenissejsk. Hovederhverv er
Kvægavl og Agerdyrkning.
K. B.-S.
Kythera [-’te.-], Oldtidens Navn for det nuv.
Cerigo, en Ø S. f. Peloponnes. Øen blev
tidlig besat af Fønikerne, som kom der for
Purpurmuslingernes Skyld. Af den af dem
medbragte Astarte-Dyrkelse udvikledes der senere,
da Fønikernes Rolle var udspillet, en
Afrodite-Dyrkelse; efter den gr. Myte var det ved K.,
at Afrodite var steget op af Havets Skum. K.
kom senere under Argos, men blev i 6. Aarh.
erobret af Spartanerne. Under Krigene mellem
Sparta og Athen blev K. gentagne Gange
erobret af Athenerne, saaledes 455, 424 og 393, men
Athenernes Besiddelse af den blev dog kun
forbigaaende. — Hovedstaden K. laa inde i
Landet.
H. H. R.
Kythereia [-te’ræ^ia] (gr.), Tilnavn til
Afrodite; det afledes for det meste af Øen Kythera,
hvortil efter Hesiodos Gudinden først havde
nærmet sig, efter at hun var fremstaaet af
Havet; iflg. Pausanias fandtes paa Kythera det
helligste og ældste Afrodite-Tempel, hvorfra
Gudinden som Afrodite Urania ell. K. gjorde
sit Triumftog gennem Hellas.
H. A. K.
Kythnos [’kytnås], Oldtidsnavn for det nuv.
Thermia, en af de gr. Kyklader. I Oldtiden
skal Øen opr. have været beboet af Dryoper;
senere blev den imidlertid ligesom de fleste
omliggende Øer besat af Athenerne. Af
Hovedstaden K., som laa paa Vestsiden, findes der
nogle Ruiner.
H. H. R.
Kütshük Menderé, se Kaystros.
Kützing [’køtseŋ], Friedrich Traugott,
tysk Botaniker, f. 8. Decbr 1807 i Ritteburg ved
Artern, d. i Nordhausen 9. Septbr 1893. Det er
som speciel Algolog, at han har blivende Bet.
Hans store algologiske Arbejder: Phycologia
generalis (1843), »Die kieselschaligen Bacillarien
oder Diatomeen« (1844), Species Algarum (1849),
men fremfor alt hans Kæmpeværk Tabulæ
Phycologicæ (Bd 1—19, 1845—70), med 2000
Plancher, tegnede og litograferede af ham selv, blev
ikke saa højt skattede, som de fortjente, af
hans Samtid, der ikke kunde forlige sig med
hans stærke Spaltning af de tidligere Slægter
og Arter. Af senere Algologer sættes dog K.
meget højt p. Gr. a. hans utrættelige Flid og
skarpe Formsans.
(N. W.). C. H. O.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
