- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
113

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kyzikos - Kyzyl - Kæbe (Ansigtsdel) - Kæbe (Søv.) - Kæbe (se Kæft) - Kæbeben - Kæbehule - Kæbekule - Kæbeposer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Kyzikos [’kytsikås] var i Oldtiden en mægtig
og anset gr. By paa Sydsiden af en Ø i
Propontis (Marmara-Havet), kun adskilt fra
Lilleasiens Fastland ved et smalt Stræde, som i
senere Tid er blevet opfyldt, saa at Øen er
blevet til en Halvø (nu Kapu Dagh). Fra først
af skal Stedet være blevet besat af thessaliske
Pelasger, men senere kom der Kolonister fra
Milet til. Som de andre gr. Byer i Lilleasien
kom K. imidlertid i Afhængighedsforhold først
til Lyderne og senere til Perserne, indtil det c.
365 f. Kr. lykkedes Kyzikenerne at fordrive den
pers. Besætning og vinde Uafhængighed for
deres By. I den flg. Tid hævede den sig til stor
Rigdom og Magt; dens Handelsforbindelser
strakte sig vidt, og dens Mønter nød stor
Anseelse. Da Romerne udbredte deres Magt i
Lillasien, anerkendte de K. som en Fristad,
særlig under Hensyn til det Heltemod, hvormed
den 73 f. Kr. havde forsvaret sig mod Kong
Mithradates. Men under Kejser Tiberius mistede
Byen for bestandig sin Frihed (25 e. Kr.). Den
bestod endnu i lang Tid, men led senere meget
ved Jordskælv (443) og Arabernes Angreb (675).
— Stedet er endnu kendeligt ved adskillige
Levninger af Bymuren, et Amfiteater, et Tempel,
som antages at have været helliget Kejser
Hadrian, m. m., foruden at der er blevet
fremdraget ikke faa Indskrifter, som giver
Oplysninger om offentlige Forhold i Byen. (Litt.:
J. Marquardt, »Cyzicus und sein Gebiet«
[Berlin 1836]; Perrot, Guillaume og
Delbet, Exploration archéologique de la Galatie
et de la Bithynie
, I, S. 69 ff. [Paris 1872]).
H. H. R.

Kyzyl (tyrk.) betyder »rød«, hyppig
Sammensætningsled i tyrk. Stedsnavne.
J. Ø.

Kæbe kaldes de Dele af Ansigtets Knogler,
der bærer Tænderne. Overkæben og
Mellemkæben er i fast Forbindelse med det øvrige
Ansigtsskelet. medens Underkæben ved et Led
er i bevægelig Forbindelse med Hovedskallen.
Overkæben dannes af et højre og et
venstre Overkæbeben (os maxillæ), der bærer
Hjørne- og Kindtænderne; Mellemkæben
af to Mellemkæbeben (os intermaxillare),
ligeledes eet paa hver Side af Midtlinien; i
dem sidder Fortænderne. Hos Mennesket vokser
Overkæbebenet tidlig sammen med
Mellemkæbebenet paa samme Side; den
sammenvoksede Knogle benævnes da under eet
»Overkæbeben«. Nedadtil mod Mundhulen bærer dette en
bueformet Benvold, Gummebuen (processus
alveolaris
) med Tandgruberne
(Alveolerne), hvori Tænderne sidder fast
indkilede. Den øverste Del af Overkæbebenet
strækker sig ved Siden af Næsen helt op til
Øjenhulen og indeslutter i sit Indre en Hulhed,
Kæbehulen (antrum Highmori),
»Highmores-Hulen«, som ved en lille Aabning staar i
Forbindelse med Næsehulen, hvis Slimhinde
bugter sig ind i Hulen og beklæder dens Vægge. —
Underkæben (mandibula) bestaar hos de
fleste Pattedyr af en højre og en venstre
Sidehalvdel; kun hos Mennesket, Aberne og enkelte
andre vokser de to Halvdele tidlig sammen til
et enkelt Ben. Dettes vandrette Del
danner en Bue, som spænder fra den ene
Kæbevinkel (angulus mandibulæ) til den anden, og
som opadtil bærer en Gummebue med
Tandgruber ligesom Overkæbens. Underkæbens
lodrette Del, een paa hver Side af Ansigtet,
stiger fra Kæbevinklen lige foran Øret op mod
Tindingebenets Underflade, med hvilken dets
øverste Ende, Ledknoppen, er i bevægelig
Forbindelse ved Hjælp af Kæbeledet; dette
bestaar af to Ledkamre (se Led), et øverste og
et nederste, der er adskilte fra hverandre ved
en Baandskive. I disse to Dobbeltled (et foran
højre og et foran venstre Øregang) kan flg.
Bevægelser udføres af Underkæben: ved en
Hængselbevægelse (se Led) kan Underkæben
fjernes fra ell. nærmes til Overkæben (Aabning
og Lukning af Munden); dernæst kan den i sin
Helhed skydes frem og tilbage (f. Eks.
saaledes, at Fortænderne i Undermunden kommer
foran dem i Overmunden); endelig kan denne
sidste Bevægelse udføres alene paa højre ell.
paa venstre Side, saa Underkæben stilles skævt.
Disse sidste Bevægelser er af stor Bet., idet
Føden derved »males« mellem Kindtænderne.
S. B.

Kæbe (Søv.), et Stykke Træ, udhulet paa
Midten. Kæbeklampe, en Træklods med en
Udhuling, der tjener til Leje for Rodenden af
et Rundholt.
C. B-h.

Kæbe, se Kæft.

Kæbeben, se Kæbe.

Kæbehule, se Næse.

Kæbekule kaldes Rummet mellem
Underkæbens Grene hos Dyrene.

Kæbeposer kaldes hos Pattedyrene Hulrum
i Kinderne, som Regel aabnende sig ind i
Mundhulen, bestemte til midlertidig Opbevaring
af overflødige Næringsmidler; de er da
udklædte med Mundhuleepithel og deres Vægge
har en mere ell. mindre udviklet Muskulatur;
de tømmes dels ved dennes Hjælp, dels ved
Tryk fra Kæbemuskulaturen ell. ved
Forpoternes Hjælp, medens de fyldes ved Hjælp af
Tungen. K. findes hos Medlemmer af fl.
Pattedyrordener. Hos Næbdyr er saaledes de ret
store K. udklædte med et haardt Hudlag. Hos
Gnavere ses de ikke sjældent; hos
Hamsteren (Cricetus frumentarius) er de meget store
og strækker sig bagud til midt paa
Brystkassen; de kan trækkes tilbage og derved
forstørres ved Hjælp af en lang Muskel, fæstet til 2.
Lændehvirvel. Lgn., men langt mindre K.
findes hos Jordegern (Tamias), hvor de naar
til Nakken, hos Præriehunde (Cynomys),
Murmeldyr (Arctomys), Steppeegern
(Spermophilus), Hamsterrotter
(Cricetomys) og Saccostomus. Hos Paka’en
(Coelogenys paca) staar Mundhulen gennem en lille
Aabning i Forbindelse med et stort Hulrum
inden i den mægtig store, oppustede
Kindbueknogle; uvist er det dog, om dette Rum bruges
som Kæbepose. Ogsaa hos en Del Aber findes
K., saaledes hos Bavianer (Macacus og
Cynocephalus) og Marekatte
(Cercopithecus, Cercocebus). Hos Flagermus findes ikke
egl. K., men Kinderne er hos nogle Former
(Noctilio, Epomophorus) meget udvidelige. Af
en anden Oprindelse er de mægtig store K. hos
Gopherne (Geomyidæ), idet de hos disse

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:57:42 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/15/0123.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free