Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila / 114 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kæbeposer - Kæberem - Kæbestykker - Kæde (se Anker) - Kæde (se Vævning) - Kæde (som Maskinorgan) - Kæde (i Dans) - Kædeakse - Kædebjerge - Kædebom - Kædebro - Kædebrøk

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Gnavere aabner sig i en stor lodret Spalte uden
paa Kinderne; deres Indre er helt haarklædt,
og hele Dannelsen er at opfatte som en
mægtig Indfoldning af den haarklædte Hud paa
Kinderne; disse K., der strækker sig helt ned
af Forkroppens Sider, fyldes og tømmes ved
Fornoternes Hjælp.
R. Hg.

Kæberem, Rem, der spændes om Hestens
Kæbe for at hindre den i at smøge Hovedtøjet
af sig.
(C. G. B.). O. P.

Kæbestykker, Remme, der paa Hestes
Hovedtøj ligger ned langs Kæbernes Sider, og hvori
Biddet spændes.
(C. G. B.). O. P.

Kæde, Udtryk for Ankerkæde, se Anker.

Kæde, se Vævning.

Kæde, som Maskinorgan, anvendes aaben til
Ophejsning af Byrder og kaldes da ofte
Krankæde, lukket (uden Ende) til Overførelser af
Bevægelse. Materialet er som oftest Jern eller
Staal, ved smaa K. ogsaa Messing ell. Bronze.
De enkelte Led dannes af rundt ell. sjældnere
fladt Materiale. I første Tilfælde bestaar K.
udelukkende af saadanne i hinanden stukne Led,
i sidste Tilfælde forbindes de flade Ledstykker,
Laskerne, ved Bolte gennem Enderne. Særegne
K. anvendes til Fastgørelse, saasom
Ankerkæder, til Maaling, Landmaalerkæder, til Pryd,
Urkæder, Halskæder o. s. v., disse sidste ofte
af ædle Metaller. K. veksler meget i
Konstruktion og Størrelse, de fineste saakaldte
Venetianerkæder har 12—40 Led paa en Længde af
10 mm, det eng. Admiralitets sværeste
Ankerkæde af Smedejern har en Godstykkelse af 66
mm, Ledet er indvendig 260 mm langt, Vægten
af løbende Meter 92,44 kg, Brudbelastningen
172430 kg. K. til mindre Kræfter har Led, der
kun er bøjede sammen, saaledes til Væggeure;
K., af hvilke der kræves større Kraft, har de
enkelte Led lukkede i Reglen ved Svejsning,
en særegen K. faas ved at udhugge Materialet
i Ottetalform, bukke Emnet sammen, stikke
næste Led gennem de to sammenlagte Øjer,
bukke det, føre tredie Led igennem o. s. v.
Denne K. udføres i det smaa af Messing, i det
store har man udført den af Staal, men disse
»Ankerkæder uden Svejsning« har ikke kunnet
trænge igennem, for en Del fordi de ikke
lægger sig godt paa deres Tromler. Fig. 1—7 viser
forsk. Kædeformer. Fig. 1—3 benævnes med
Fællesnavn Ankerkæder ell. Ringkæder, Fig. 1
er den kortleddede (eng.), Fig. 2 den
langleddede (tyske), Fig. 3 er Stegkæden, Stegerne
afstiver og styrker K. og forhindrer den fra at
blive uklar. Ved Væggeure finder smaa
langleddede K. af Messingtraad Anvendelse, Fig. 4 og
5 viser den fra Hængelamper kendte
Vaucansonske Baandkæde, Fig. 6 og 7 Galle’s Ledkæde
ell. Laskekæde, navnlig anvendelig ved langsom
Bevægelse af store Kræfter baade som
Krankæde og som Drivkæde, Ledet bestaar ofte af
et større — altid lige — Antal af Lasker,
Boltene gøres af Staal og kan mellem Laskerne være
stukne gennem en løs Rulle (saaledes f. Eks.
ved Cykler) for at lette Paa- og Afvikling af
Kædehjulet.
F. W.

Fig. 1.

Fig. 2.

Fig. 3.

Fig. 4.

Fig. 5.

Fig. 6.

Fig. 7.

Kæde (fr. chaîne), den Bevægelse ell. Figur
i Dansen, der fremkommer derved, at de
Dansende krydses, medens de rækker hinanden
skiftevis højre og venstre Haand.
S. L.

Kædeakse (bot., Sympodium) er en saadan
tilsyneladende enkelt Akse, som i Virkeligheden
er dannet af fl., i hverandres Forlængelse
stillede, nedre Stykker af paa hinanden flg.
Døtreakser. Rodstokkene af mange Urter, især
Enkimbladede (saasom Kalmus og Konval),
Langskuddene hos Vinranken, Blomsterstandsaksen
hos mange Arter af Rubladfamilien og
Natskyggefamilien, i det hele taget Svikkelens
Hovedakse o. fl. a. er Eksempler paa K. Smlg.
Enfodsakse.
(V. A. P.). A. M.

Kædebjerge kaldes langstrakte Bjerge, der
i Reglen bestaar af fl. parallelle Rygge eller
Kamme og er dannede ved Foldning af
Jordskorpen (»Foldebjerge«), Alle typisk udviklede
K., som f. Eks. Alperne, Karpatherne, Kaukasus
og Himalaya, synes geol. set at være unge
Dannelser, medens K. fra ældre Tider, f. Eks.
Böhmerwald, Schwarzwald og Vogeserne, p.
Gr. a. Erosionen har mistet deres opr.,
udprægede Kædeform.
J. P. R.

Kædebom, se Vævning.

Kædebro, en Hængebro, ved hvilken der i
St f. Staaltraadskabler er anvendt Kæder; se
Broer, S. 56.
A. O-d.

Kædebrøk (mat.) er i sin simpleste
Skikkelse et Udtryk af Formen
a₀ + 1/
a₁ + 1/
a₂ + 1/
a₃ ..., hvor a’erne, de
ufuldstændige Kvotienter, er positive hele Tal og
mindst = 1 undtagen a₀, der kan være = 0;
Udviklingen kan standse med et a ell.
fortsættes i det uendelige, i hvilket sidste Tilfælde K.
altid har een endelig bestemt Grænseværdi. En
fuldstændig Kvotient er hele
Udviklingen efter en Brøkstreg. Skal en positiv
Størrelse x udvikles i K., bliver a₀ det nærmest
lavere hele Tal, da i x=a₀+ 1/x₁ den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>