- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
120

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kælvningsfeber - Kæmfer ell. Kæmper - Kämmererit - Kæmner - Kæmnerkasse - Kæmning - Kæmpe - Kæmpeaborre - Kæmpebovist - Kæmpebæltedyr - Kæmpebæver - Kæmpeceller - Kæmpedovendyr

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Oftest finder man Temp. (maalt i Endetarmen)
1—3° under den normale (som er c. 39°).
Dette Fænomen skyldes vistnok Lammelsen af
Endetarmsaabningens Kredsmuskel (Sphincter
ani
), som tillader den atmosfæriske Luft at
trænge ind og virke afkølende paa
Tarmvæggen; længere fremme i Tarmen er Temp.
nemlig normal. Indtil 1897, da en dansk Dyrlæge
(J. Schmidt i Kolding) offentliggjorde sin
opsigtsvækkende Behandlingsmaade, endte
Sygdommen i omtr. Halvdelen af Tilfældene med
Døden. Naar denne indtræder, sker det som
Regel i Løbet af eet ell. to Døgn og ofte ganske
umærkeligt; til Slutning kommer dog gerne
nogle Krampetrækninger. Tager Sygdommen af
sig selv Udgang i Helbredelse, kan denne
komme lige saa pludselig og uventet, som Lidelsen
i sin Tid opstod. Som oftest indfinder
Bedringen sig dog mere gradvis i Løbet af en Dag
ell. to. Undtagelsesvis holder Lamheden sig
(p. Gr. a. en voksagtig Degeneration af
Musklerne) længere Tid efter, at Bevidstheden er
vendt tilbage. M. H. t. Spørgsmaalet om
Sygdommens Væsen og Aarsager har
Undersøgelserne endnu ikke ført til noget ahsolut sikkert
Resultat. Den som oftest pludselig
indskrænkede ell. helt ophørte Mælkeafsondring har
givet Anledning til den hos Lægfolk meget
udbredte Forestilling, at Sygdommen fremkaldes
ved, at »Mælken gaar over i Blodet«, og denne
Opfattelse giver sig bl. a. Udtryk i Betegnelsen
»Mælkefeber«. Selv om nu dette naive Syn paa
Sagen ikke lader sig forsvare fra et
videnskabeligt Standpunkt, er mange Veterinærer dog
tilbøjelige til at betragte Lidelsen som en
Forgiftning, udgaaende fra Dyrets eget Legeme
(Autointoksikation). Andre tænker sig
Sygdommen som en Følge af Cirkulationsforstyrrelser.
— Begge kan, hver paa sin Maade,
tilsyneladende finde Støtte i de udmærkede
Resultater, der er opnaaet ved den »Schmidt’ske
Behandling«, som, netop gaar ud paa at
neutralisere Virkningen af de giftige Stoffer ved en
Jodkaliumopløsning, som indsprøjtes gennem
Mælkekanalen (se Patter) paa Patterne, men
som jo ogsaa kan tænkes at virke ved
Trykkets Indflydelse paa Cirkulationen. Højst
interessant er den Kendsgerning, at
Indpumpning af Luft i Yveret virker
endnu bedre — sikrere og hurtigere —
end den Schmidt’ske Jodkalium-Behandling.
Luftbehandlingen er opr. foreslaaet af den
danske Dyrlæge Jacobsen (Ørbæk paa Fyn).
Dødelighedsprocenten er ved hans Fremgangsmaade
bragt ned til nogle faa %, ligesom Forløbet er
betydelig afkortet, og det er derfor blevet den
gængse Behandling hele Verden over.
(G. S.). F. N.

Kæmfer ell. Kæmper (tysk »Kämpfer«)
betegner i Snedker- og Tømrersproget en
Overligger, nemlig det Stk. Tømmer, som foroven
afslutter en Muraabning, Port, Dør, Vindu;
ogsaa Hammer anvendes i samme Bet. I
Murersproget betegner K. de arkitektoniske Led,
som danner Grænsen mellem en Hvælving og
den Murpille, hvorfra den udgaar (se
Fødselslinie).
(E. S.). C. B-r.

Kämmererit, se Klorit.

Kæmner, af det lat. camerarius, er
Benævnelse for den Tjenestemand, hvem Bestyrelsen
af Købstadkommunernes Kasse- og
Regnskabsvæsen er overdraget. I Middelalderen
paahvilede Hvervet i Reglen et Medlem af Raadet.
Senere var Varetagelsen af det et borgerligt
Ombud, hvortil Borgemester og Raad aarlig
udnævnte en dertil skikket Mand. Efter den
nugældende danske Lovgivning (L. 26. Maj 1868
§ 18) er K. en lønnet, af Byraadet beskikket
Tjenestemand, der i Reglen fungerer for
Livstid. I Kbhvn findes Embedet ikke, idet de
tilsvarende Forretninger her er fordelt mellem
forsk. Myndigheder, navnlig et Direktorat for
Stadens Hovedbogholderi og Revision og et
Hovedkassererkontor.
P. J. J.

Kæmnerkasse er den alm. Benævnelse paa
en Købstadkommunes Kasse.
P. J. J.

Kæmning, se Uld.

Kæmpe, stærk og stridsdygtig Mand, især
naar han er af usædvanlig Størrelse; Væsen af
overnaturlig Størrelse (afledt af »Kamp«; gl
norsk kempa, Endelsen tyder paa gl. Laan
fra Tysk ell. Engelsk); bruges i den
middelalderlige danske Digtning om Fortidens store
Helte (jfr. Kæmpevise): har i de danske
Folkesagn helt fortrængt det ældre Jætte ell.
Jæten, og der dannes Hunkønsformer af det:
Kæmpekone, Kæmpinde. Se tillige
Kæmpevækst.
(A. O.). G. K-n.

Kæmpeaborre, se Aborrefamilien.

Kæmpebovist, se Støvbold.

Kæmpebæltedyr, se Bæltedyr.

Kæmpebæver (Castoroides) kaldes en
bæveragtig Gnaver af Bjørnestørrelse, hvis
Levninger er fundne i nordamerikanske
Pleistocenlag. Den stod vor nulevende Bæver ret nær,
dog var dens Tænder uden aaben Rod; iflg. sin
hele Bygning har den sikkert været et
udpræget Vanddyr. Paa Antillerne synes der at have
levet beslægtede Former, Amblyrhiza og
Loxomylus.
R. Hg.

Kæmpeceller er Celler, der nærmest ligner
de hvide Blodlegemer, men er adskillige Gange
større og har mange Kerner. De findes normalt
i Benmarven og forekommer i visse sygelige
Dannelser, f. Eks. visse Former af Kræftsvulster
og navnlig i Tuberkler, hvor de i Reglen
indeholder Tuberkelbaciller.
S. B.

Kæmpedovendyr (Megatheriidæ). Medens
den tertiære og eftertertiære Tid i den gl.
Verden navnlig karakteriseres ved sine mange
Kæmpehovdyr, er disse svagere repræsenterede
i den ny Verden, men denne har til Gengæld
i Datidens Gumlere lige saa vældige og
forunderlige Former at opvise. En af disse
Familier af Fortidsgumlere er K. — De hører til
de ældste kendte Pattedyr; deres første
Repræsentanter finder vi sammen med
Kæmpeøgler i Sandstene fra den ældre Kridttid i
Patagonien. Derefter tiltager Arterne i Antal
indtil den yngre Eocentid, her repræsenteret af
den saakaldte Santa-Cruz-Formation; men det
er dog først i den eftertertiære, pleistocene Tid,
at disse K. har naaet den fulde Størrelse, og
det er dels i Brasiliens Knoglehuler, men
navnlig i de saakaldte Pampas-Lag, en rødlig,
sandet Lerart, der er udbredt over det meste af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:57:42 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/15/0130.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free