- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
123

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kæmpeskildpadder - Kæmpeslanger - Kæmpevandhøns - Kæmpevise - Kæmpevækst - Kæmpeøgler - Kämpfer, Engelbert

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hurtig Tilbagegangen er foregaaet, kan anføres
flg.: i 17. og første Halvdel af 18. Aarh. var K.
saa talrige paa Rodriguez og Mauritius, at man
kunde se Flokke paa fl. Tusinde Stk. De til
Indien sejlende Skibe lagde til ved disse Øer
og medførte Tusinder af Dyrene som Proviant.
Deres Kød smagte fortræffelig, og da Dyrene
kunde leve meget længe uden at faa noget at
spise, var det særlig fordelagtig at tage dem
med om Bord. En medvirkende Aarsag til deres
Aftagen i Antal var ogsaa Indførelsen af Svinet,
der ødelagde Ungerne. Ved 19. Aarh.’s Beg.
var Antallet meget stærkt formindsket, og i
vor Tid er de fuldstændig udryddede paa begge
Øerne. De bedste Oplysninger om K.’s Levevis
skyldes Darwin, der 1835 besøgte
Galapagos-Øerne. Han meddeler, at de fortrinsvis holdt
til paa høje og fugtige Lokaliteter og spiste
Bladene af Træer og Buske. De, der fandtes
paa tørre Øer, levede mest af saftige
Kaktusplanter. Skildpadderne paa Øerne i det ind. og
det stille Hav er nær i Slægt med hinanden og
ligeledes nær beslægtede med en fra
Kvartærlagene paa Malta udgravet kæmpemæssig
Landskildpadde. Alle hører til Slægten Testudo, der
er udbredt i alle Verdensdele undtagen
Australien. Forsk. Arter er bleven kaldte
Elefantskildpadder med Henblik paa deres
betydelig Størrelse. Adskillige Individer havde en
Længde af 1 1/2 m og en Højde af 1 m, og det er
iagttaget, at de kunde have en Vægt af
200—400 kg. Og dog stod de betydelig tilbage i
Størrelse for Tertiærtidens mægtigste
Landskildpadder, af hvilke een, der er udgravet fra
Siwalik-Lagene ved Himalaja. Colossochelys
atlas
, havde et Panser af tre m’s Længde og to
m’s Højde og Lemmeknogler af Størrelse som
Næsehornets.
(A. C. J.). R. H. S.

Kæmpeslanger, se Kvælerslanger.

Kæmpevandhøns (Aramus) kaldes en i
Sydamerika levende Fugleslægt, i Udseende og
Levevis nærmest lgn. Rikserne (Rallidæ),
medens deres anat. Bygning stiller dem i
Nærheden af Tranerne (Gruidæ).
O. H.

Kæmpevise findes i Dansk fra 16. Aarh. og
til langt ind i 19. Aarh. brugt som Betegnelse
for de fortællende Digte fra Middelalderen, dem
som man i 19. Aarh.’s sidste Halvdel hyppigst
har benævnet »Folkeviser«. Dog kan denne Brug
af Ordet ikke være den opr.; den store Mængde
af Viser omhandler ikke Kæmper, men
»Riddere«; Kæmper er Betegnelse for Fortidens
store Helte, dels af nord., dels af tysk Oprindelse,
og fra disse K., der var meget yndede, er
Navnet blevet overført til den hele Digtart.
(A. O.). H. El.

Kæmpevækst (Gigantismus eller
Makrosomia). Inden for de enkelte Menneskeracer er
der kun forholdsvis ringe Forskel paa de
udvoksne Individers Størrelse. Gennemsnitshøjden
for voksne Europæere har man beregnet til
154—162 cm, for Nordeuropæerne til 170—175
cm. Nogle faa Procent overskrider dog denne
Middelhøjde og naar indtil 200 Cm. En saadan
»Højvækst« er arvelig i visse Familier, men
kan endnu ikke kaldes K., bl. a. fordi disse
Mennesker er normale i enhver Henseende,
saavel aandeligt som legemligt. I Modsætning
hertil er de egl. »Kæmper« altid mere ell.
mindre abnorme. — Stundom er K. medfødt, idet
Barnet allerede ved Fødslen er
uforholdsmæssig stort og vedbliver at vokse
uforholdsmæssigt stærkt i hele Vækstperioden, hvilket staar
i Forbindelse med, at Knoglernes Epifyser kun
sent ell. aldrig vokser sammen med Diafyserne
(se »Benvævets Udvikling« under Art. Ben).
I andre Tilfælde er Barnet i de første Aar af
normal Størrelse, men begynder saa mere ell.
mindre pludselig at skyde i Vejret. Af og til ser
man en delvis K., idet f. Eks. en Fod ell. en
Arm giver sig til at vokse stærkere end det
øvrige Legeme og undertiden antager en
virkelig kæmpemæssig Størrelse. I Sammenhæng
hermed staar det vel sagtens, at Kæmperne
kun sjældent er fuldstændig vel
proportionerede. I Reglen er deres Arme og navnlig deres
Ben forholdsvis for lange og Hovedet for lille,
med plump og fremstaaende Underkæbe, tykke
Læber og Næse (Træk, der minder om den
akromegaliske Legemsbygning, se
Akromegali). Musklerne er, med Undtagelse af
Tyggemusklerne, i Reglen kun lidet udviklede; det
samme gælder Haarvæksten og Kønsorganerne.
Kræfterne staar sjældent i Forhold til
Legemets Størrelse, og Aandsevnerne er i Reglen
kun lidet udviklede; de skildres gerne som
godmodige, træge, lidt enfoldige Mennesker;
dog findes der enkelte Undtagelser fra denne
Regel. — K. er hyppigere hos Mænd end hos
Kvinder. Man har beskrevet mandlige Kæmper
paa indtil 280 cm’s Højde; en større Højde end
253 cm er dog næppe sikkert konstateret. Den
største Højde for Kæmpekvinder synes at være
235 (250?) cm. I nogle Tilfælde synes K. at bero
paa et arveligt Anlæg, idet man, om end
sjældent, har set fl. Kæmper indenfor samme
Søskendeflok. Derimod ser man saa godt som
aldrig, at en Kæmpe nedstammer fra en anden,
idet de nemlig altid synes at være ufrugtbare.
— Om Aarsagerne til K. har man indtil for faa
Aar siden været ganske uvidende. De senere
Aars Studier over »Kirtler med indvendig
Sekretion« har for saa vidt bragt noget Lys i
Sagen, som det har vist sig, at sygelige
Forandringer i Hypofysen (et kirtelagtigt Organ paa
Undersiden af Hjernen) kan medføre K., naar
Sygdommen rammer Individet i Barndommen,
medens en tilsvarende Sygdom i den voksne Alder
kun fremkalder delvise Vækstforstyrrelser
(Akromegali). Muligvis kan ogsaa Sygdomme i
Kønskirtlerne spille en Rolle i nogle Tilfælde; i al
Fald ser man forøget Længdevækst af
Knoglerne, naar man fjerner Kønskirtlerne paa unge
Dyr, hvilket Indgreb i øvrigt ogsaa kan bevirke
en Forstørrelse af Hypofysen og muligvis ad
denne Vej fremkalde K.
S. B.

Kæmpeøgler, se Dinosaurier.

Kämpfer [’kæmpfər], Engelbert, tysk
Lærd, Rejsende og Læge (1651—1716), f. i Lemgo
i Lippe Detmold. Efter at have studeret
Botanik, Medicin o. a. Videnskaber ved fl.
Universiteter gik han 1680 til Sverige, hvor Brødrene
Pufendorf tog sig af ham og fik ham ansat som
Læge ved et Gesandtskab, som Karl X 1683 sendte
til Rusland og Persien. Fra Persiens Sydkyst
gik han 1685 som Læge paa et holl. Skib til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:37 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/15/0133.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free