- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
124

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kämpfer, Engelbert - Kämpferia - Kæneus - Kænguruer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Indien og Java og traadte derpaa i det
holl.-ostindiske Kompagnis Tjeneste; 1690 blev han
Medlem af et holl. Gesandtskab til Siam og
Japan. I dette sidste Land opholdt K. sig 2
Aar og indsamlede her mangfoldige højst
værdifulde Oplysninger om Forholdene, baade om
Natur- og Menneskeliv i Japan; 1693 kom han
tilbage til Batavia; 1694 gik han til Holland,
hvor han i Leyden blev Dr. med., og hvorfra
han derpaa vendte hjem. Han blev nu Livlæge
hos den regerende Greve af Lippe, men hans
Virksomhed som Læge i Forening med et
mindre kraftigt Helbred hindrede ham i at faa
sine mange Optegnelser udgivne i Trykken. Selv
udgav K. kun Amoenitates exoticæ (1712), en
Rk. etnografiske og historiske Afhandlinger.
Men hans haandskrevne Værker gik heldigvis
ikke til Grunde; de erhvervedes af Sir J. Soane
i London og er nu i British Museum.
Scheuchzer udgav en eng. Overs. af et af dem, History
of Japan and Siam
(2 Bd, 1727). Det blev siden
af Dohm oversat fra Engelsk tilbage paa Tysk
(1777), ogsaa paa Fransk (1729—32). Banks
udgav 1791 hans Icones selectæ plantarum quas
in Japonica collegit K.
, og Adelung et Uddrag
af hans Diarium itineris ad Aulam
Moscoviticam
. I hans Fødeby er der blevet rejst et
Mindesmærke for ham.
V. S.

Kämpferia L., Slægt af Krydderurterne,
tropiske Vækster med knoldformede Rødder, ofte
med 2 meget store og brede Løvblade ved
Stængelens Grund og siddende mellem disse en kort
Blomsterstand. Fl. Arter, f. Eks. K. Roscoeana
Wall. (Birma), findes dyrkede i Væksthuse.
Af K. Galanga L. (Cochinchina) benyttes
Rodstokken af Hinduerne til Parfume.
A. M.

Kæneus, d. s. s. Kaineus.

Kænguruer (Macropodidæ) danner en meget
stor slægt- og artrig Familie inden for
Pungdyrene; navnlig er de i Ydre
ejendommelige ved Baglemmernes oftest
uforholdsmæssig stærke Udvikling i
Forhold til Forlemmerne og Forkroppen
og ved den lange kraftige Hale,
Forhold, der dog er mindre stærkt
udprægede hos de Former, der har
omformet sig til delvis klatrende Dyr. Fam.
findes kun i Australien og paa de
omliggende Øer. K. er udelukkende
Planteædere, og Tandsættet er udformet
i Overensstemmelse hermed. Overmundens 6
Fortænder er lodret stillede, brede og skarpe,
virkende mod Underkæbens 2 store, lange, ret
spidse og fremadrettede Fortænder. Mellem
Fortænder og Kindtænder findes et tandløst
Mellemrum, højst findes en lille Hjørnetand i
Overmunden, aldrig i Underkæben.
Kindtænderne, højst 6 i hver Kæbe, har hver, med
Undtagelse, af de to forreste, 2
Tværforhøjninger, der ved Sliddet fremtræder som to
dobbelte Emaillefolder. Med Alderen falder fl. ell.
færre Tænder ud, saaledes at gl. K. kun har
de to bageste Kindtænder tilbage. Tandskiftet
er indskrænket til 1 Forkindtahd. Ørerne
oprette, ofte store; Øjnene store og klare,
Hovedet i det hele mindende om Antilopens, Halsen
ofte ret tynd og lang. Forkroppen ganske
overordentlig spinkel i Forhold til den svære
muskuløse Bagkrop. Veludviklede Nøgleben findes.
Forlemmerne korte og tynde; Poterne med 5
Fingre, der bærer spidse Klør. Forlemmerne
kan bevæges meget frit og bruges næsten som
Hænder til at gribe Føden, rense Skindet ell.
til Forsvar. Til Gang bruges de kun, naar Dyret
under Græsningen gaar langsomt frem, idet de
et Øjeblik hviler paa Hale og Forben, medens
de fører Bagbenene frem uden om og foran
disse. Laarets Muskulatur er meget kraftig og
Benene meget lange. Halen lang og hos de
udprægede springende K. meget tyk og muskuløs,
bruges som Støttehale, naar Dyret sidder i sin
sædvanlige oprette Stilling. Lændehvirvlerne og
de forreste Halehvirvler er kolossale med store
Tappe til Fæste for de kraftige Muskler i denne
Del af Legemet. Skinne- og Lægben er meget
længere end det mere tykke Laarben. Foden
er lang og smal med en meget ejendommelig
Bygning. Foden bestaar hovedsagelig af en
Taa, Nr 4 med dertil hørende Mellemfodsben.
Tommelen mangler helt; 2. og 3. Taa er
overordentlig fine og tynde, hver med sin Klo, men
forenede i en fælles Hud (Syndactuli) og
hjælper ikke med til at bære Dyret; de dertil
svarende Mellemfodsben er ogsaa yderst spinkle
og ligger støttede op til den indre Side af Nr 4,
symmetrisk med Nr 5 paa den ydre Side. Den
hertil svarende Taa er ret kraftig med en svagt
krummet Klo og støtter Foden noget, medens
Hovedvægten dog hviler paa den vældige 4.
Taa, hvis stærke, temmelig lige, spidse Klo er
Dyrets bedste Vaaben, der kan blive farligt
baade for Hund og Jæger. Hele Foden rører
Jorden under Hvilen, medens den tykke
Halerod afgiver en god Hjælpestøtte. Aner de Fare,
rejser de sig straks paa Tæerne og Halen, ser
sig om og sætter derpaa af Sted i Hop, idet de
i opret Stilling kun bruger Bagbenene; de store
Arter kan sætte afsted i Spring paa omkr. 10
m; herunder rører Hælen ikke Jorden, idet
Mellemfoden for hvert Hop virker som en
Fjeder ved sine spændte Sener. — De har

Fig. 1. Kæmpekænguru (Macropus giganteus).
Fig. 1. Kæmpekænguru (Macropus giganteus).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:37 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/15/0134.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free