Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kære - Kæremaal - Kæremaalsudvalg - Kærhøge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mundtlig Forhandling kun undtagelsesvis skal
finde Sted. Kæremaal kan altid afgøres af tre
Dominere.
(P. J. J.). E. T.
Kæremaal, se Kære.
Kæremaalsudvalg, fuldstændig:
Højesterets-K., bestaar i Norge af 3 Højesteretsdommere,
opnævnt af Rettens Formand, som Regel
skiftevis for en Maaned. I civile Sager hører under
K. Kæremaal vedrørende Afgørelser, som er
truffet af Lagmandsretterne eller
overordentlige Domstole med fl. retskyndige Medlemmer,
Afgørelse af Skifteretten ang.
Akkordspørgsmaal, Arbejdsrettens Kendelse, hvorved en
Sag afvises, visse Afgørelser af
Værgemaalsretten, og vedk. Overskøn, som hører under
Lagmandsret. I enkelte Tilfælde kan
Spørgsmaal om Dommeres Ugildhed indbringes for
K. For Anke fra Lagmandsret til Højesteret
kræves K.’s Tilladelse, naar Sagen angaar en
Formueværdi, som ikke overstiger 1000 Kr.
Ogsaa ellers ved Anke til Højesteret træffer K.
visse Afgørelser. I Straffesager afgør K. de
Kæremaal, som indbringes for den. Ankesager
underkaster K. den første Behandling. Her kan
K. i Herreds- og Byretssager frifinde Tiltalte
ell. ophæve Dommen; men Beslutningen
herom maa være enstemmig. Anken kan afvises
som grundløs, ell. den kan henvises til
Prøvelse i Højesteret. Fornyet Behandling for
højere Ret kan i visse Tilfælde alene fremmes
med Samtykke af K.
K. Ø.
Kærhøge (Circus) er Dagrovfugle, hvis
Ansigt er omgivet af en Fjerkrans (Slør),
mindende om Uglernes, hvis Mellemfod har
Tværskjolde baade paa For- og Bagsiden, og hvis
Vinger naar helt ell. næsten til Halespidsen.
De kendes fra Musvaagerne, med hvem de er
ret nær beslægtede, ved den meget slankere
Legemsbygning og de længere og smallere Tæer,
fra Høgene ved det svage Næb og de lange
Vinger, fra Falkene ved de glatte Næbrande uden
Tak i Overnæbbet og uden Indskæringer ved
Undernæbbcts Spids. I fl. Henseender skiller K.
sig fra andre Dagrovfugle; først og fremmest
ved Ansigtsfjerenes Form og Stilling; omkr.
hvert Øje er Fjerene ordnede omtr. radiært
med Øjet som Midtpunkt, og den saaledes
dannede Fjerkreds er omgivet af en Krans af smaa
tætstillede krumme og elastiske Fjer (Sløret).
Fjerkransen kan være lukket, idet de to Slør
mødes under Hagen, ell. aaben. d. v. s. afbrudt
under Hagen. Et Slør af lgn. Form findes kun
hos Uglerne, en Fuglefamilie der iøvrigt staar
K. fjernt. Fra de fleste andre Dagrovfugle
adskiller K. sig endvidere ved den i Alm. stærkt
udprægede Farvemodsætning mellem Hannerne
paa den ene Side, Hunnerne og de unge Fugle
paa den anden; den udfarvede Han er ofte
ganske lys blaa ell. blaagraa, medens Hunnerne
og de unge Fugle altid overvejende er brune.
Et Træk i deres Levevis adskiller dem ogsaa
fra næsten alle andre Rovfugle, nemlig at de
altid bygger Rede paa Jorden, selv om der er
Træer nok i Nærheden. Der findes omtr. 20
Arter udbredte i alle Verdensdele, saavel paa
den nordlige som den sydlige Halvkugle; de
Arter, der yngler i tempereret Klima, er
Trækfugle. Alle K. holder sig til det aabne Land,
færdes aldrig i tæt Skov. De flyver svævende,
næsten maageagtigt, ikke særlig hurtigt, ofte
ganske lavt over Jorden, hviler sig paa Marken,
paa en Tue ell. lgn., sjældent ell. aldrig i Træer.
Deres Føde er overvejende Mus, Firben og
lavere Dyr og for en Del Unger af Vandfugle. —
De 4 europ. K. er alle trufne i Danmark; 3 af
disse Arter ligner hinanden skuffende, særlig i
den brune Hun- og Ungedragt; det paalideligste
Skelnemærke har man altid i Slørets Form
sammenholdt med nogle ejendommelige
Indskæringer paa Spidsen af Haandsvingfjerene.
Rørhøg (Rødbrun Kærhøg,
Fiskehøg) (C. æruginosus, L.) har aabent Slør; 2.—5.
Haandsvingfjer er indbugtede i Spidsen af
Yderfanen. Hannen er brun paa Ryggen, Hovedet
hvidgult med fine brune Streger, Bugsiden gul
med brune Striber, Halen graa; Hunnen har
brun Hale og Underside; den unge Han har
gulhvidt Hoved, den unge Hun kun en gulbrun
stribet Plet paa Nakkefjerene. Hos den gl. Han
kan Dragten blive meget lys paa nogle Dele,
saa Fuglen, især i Flugten, ser ganske broget
ud. Den yngler i Mellem- og Sydeuropa og en
Del af Asien samt i Nordafrika; i Norge er den
kun tilfældigt set, paa de britiske Øer er den
næsten udryddet. I Danmark, der nu paa det
nærmeste er Nordvestgrænsen for dens
Udbredelse, var den tidligere en alm. Fugl, vistnok
efter Musvaage og Spurvehøg den hyppigste
Dagrovfugl, og ynglede talrige St. i Moser og
ved Søer i alle Landets Egne. I de sidste
Aartier er den aftaget stærkt, er fuldstændig
forsvundet fra talrige af dens tidligere
Ynglepladser, findes nu kun ganske enkelte St. i større
Tal. En af Grundene til dens Aftagen er, at
den blev stærkt efterstræbt af Jægere som
formentlig skadelig for Vildtet; jagtbart Vildt har
dog altid kun udgjort en meget ringe Del af
Fuglens Føde.
Blaa K. (Blaahøg, Blaafalk,
Kornfalk; norsk ogsaa Myrhøg) (C. cyaneus L.)
har lukket Slør; Haandsvingfjerene som hos
foreg Art. Den udfarvede Han er maageblaa
paa Oversiden, hvid paa Bagryggen, blaagraa
paa Strube og Bryst, hvid paa Bugen; Hunnen
 |
| Fig. 1. Rørhøg (C. æruginosus). Udfarvet Han; i Baggrunden ung Han. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
