Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila / 128 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kærhøge - Kærlighed

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og de unge Fugle er brune med hvid Bagryg
og gulbrun mørkstribet Underside; den er noget
mindre end forrige Art. Nordgrænsen for denne
Arts Ynglebælte gaar fra de britiske Øer (hvor
den kun ruger faatallig) over det sydlige Norge
og Nordrusland indtil henimod Kamtshatka,
imod S. naar Grænsen til Nordspanien og
Italien. I Norge yngler den sparsomt og spredt i
Fjeldmoser op til Polarkredsen. I Danmark
træffes den paa alle Aarstider og er i nogle
Egne ret hyppig om Vinteren; den har
undertiden ynglet her. Reden anbringer den paa
Jorden mellem Korn, i Rør ell. i lave Buske. Sin
Fangst driver den, idet den flyver lavt over
Jorden og overrasker Byttet, der for en meget
stor Del bestaar af Mus og Græshopper.

Enghøg (Graa Kærhøg, Engfalk)
(C. cineraceus Montagu; C. pygargus) er
mindre, slankere og mere langvinget end de to
foregaaende Arter. Fra dem begge afviger den
desuden ved, at kun 2.—4. Haandsvingfjer (ikke
5.) er indbugtede i Yderfanen; fra den 4. europ.
Art (Steppehøgen) ved, at Indskæringen paa 2.
Svingfjers Yderfane ligger 25 mm. ell. mere
hag Spidsen af Haanddækfjerene; Sløret er
aabent. Hannen er i udfarvet Dragt blaa paa
Oversiden med et sort Baand tværs over
Armsvingfjerene, Bugsiden hvid med røde Striber;
Hunnen og Ungerne er brune. Den er en mere
sydlig Form end de to foreg.; i Storbritannien
yngler den hist og her i ringe Tal, er alm. i
Mellem- og Sydeuropa, i Nordafrika, i Mellem-
og Sydrusland. I Norge er den ikke truffet; i
Danmark var den til for en Snes Aar siden kun
kendt som en sjælden Gæst, er i de sidste
Aartier truffet ret talrig og findes ikke helt sjældent
ynglende i Vestjylland.

Steppehøg (C. pallidus Sykes) er i alle
Aldere og Dragter kendelig paa, at
Indbugtningen paa Yderfanen af 2. Haandsvingfjer er
helt ell. næsten skjult under Haanddækfjerene;
5. Svingfjers Yderfane er hel (uden Indskæring)
som hos Enghøgen, Sløret lukket som hos
Blaahøg. Hannen er blaa som Enghøgen, dog noget
blegere, uden de røde Striber paa Bugsiden og
uden sort Tværbaand over Armsvingfjerene;
Hunnen og Ungerne brune. Det er en mere
sydlig og østlig Art end nogen af de foreg.; den
yngler enkelte St. i Sydeuropa, er ret alm. i
Sydrusland og i det tempererede Asien. I
Danmark og Norge er den kun truffet som tilfældig
Gæst (Litt.: I. H. Blasius, »Über die
Weihen Europas« [Naumannia 1857]; A. L. W.
Manniche, »K.« [»Naturen og Mennesket«,
12 Bd, 1894]).
O. H.

Fig. 2. Enghøg (C. cineraceus).

Kærlighed betegner forsk. meget
sammensatte Affekter ell. Emotioner, i hvilke der altid
indgaar et ell. fl. instinktive Momenter, som
hos lavere staaende Dyr kan forekomme alene
uden noget affektivt Bevidsthedsindhold; i saa
Fald vil man hos disse Dyr vel have K.’s
legemlige Ytringer — ofte endog stærkt
fremtrædende — uden at derfor et tilsvarende
sjæleligt Indhold tør antages. K.’s Former er
bestemte ved de til Grund liggende Instinkter,
der præger Forholdet mellem de paagældende
Individer. Disse Instinkter er: Køns-, Beskytte-
og Flokinstinktet, der enten hver for sig ell. i
Kombination kan medføre de komplicerede
affektive K., hvis Hovedformer er: 1) »Den
erotiske K.«, bestemt i dens primitive Former
alene ved Kønsinstinktet; saasnart Følelsen hos
Mennesket er kommet ud over det rent
elementære, vil dog ogsaa Beskyttelsesinstinktet
være medvirkende. 2) »Moderfølelsen«, d. v. s.
den Beskyttendes K. til den Beskyttede, mest
udpræget i Moderens Forhold til Barnet,
bestemt ved Beskytterinstinktet. Det er nærmest
denne K., der ved Jeg’ets Udvidelse bliver til
Menneske-K. 3) En Følelse, for hvilken et
adækvat Navn næppe haves, men som undertiden
ret uheldigt betegnes som sønlig K. ell.
Pietetsfølelse, d. v. s. den Beskyttedes K. til
Beskytteren; det instinktive Grundlag for denne er
Flokinstinktet. 4) Venskab, som er K. mellem
to nogenlunde ligestillede Individer, der begge
alt efter Omstændighederne kan optræde som
Beskytter og Beskyttet; her vil altsaa baade
Beskytte- og Flokinstinkt gøre sig gældende.
I det daglige Liv og af enkelte Psykologer
(f. Eks. Shand) tales der ogsaa om K. over for
Ting (Mad, gl. Møbler etc.), for bestemte
Virksomheder (rejse, spille Kort, Sport af forsk.
Art o. s. v.) og upersonlige Sager (Haandværk,
Kunst, Videnskab etc.). De Former af K., som
herved fremkommer, har imidlertid ikke
nogen som helst Lighed med de tidligere
omtalte, idet Affekten som oftest er ret
usammensat og sjældent hviler paa et bestemt
Instinktgrundlag; i Alm. vil den blot være en ret
autopatisk Tilfredsstillelse ved Beskæftigelse
med de paagældende Ting, Virksomheder eller
Sager. Disse vil, naar Beskæftigelsen jævnlig
gentages, indgaa som Led i Individets Jeg (s. d.)
og derved give Anledning til, at andre Affekter
(især Vrede, Frygt, Fornøjelse og Misfornøjelse)
fremkaldes, men det er ikke ensbetydende med,
at den primære Affekt selv er sammensat. Det
er saaledes en uheldig Sprogbrug at tale om K.
til andet end Personer, og det har da ogsaa i
det daglige Liv et Præg af latterlig
Overdrivelse, naar en Person siges f. Eks. at »elske«
Kager. Man betegner hellere alle saadanne
Omraader, hvortil der knytter sig Affekter, og
som ved stadig ell. dog jævnlig at beskæftige
Individet bliver Udgangs- og Tilknytningspunkt
for en Kreds af andre Affekter, som Individets
Interesser (se Karakter).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>