Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kärnan - Kärnten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
med Tindekrans i Overensstemmelse med gl.
Kobberstik. En monumental Terrasse danner
nu Overgangen til K. (Litt.: C. G.
Brunius, »Histor. och arkeolog. beskr. om
Hälsingborgs Kärna«; H. Hildebrand,
»Sveriges medeltid«, II, S. 752).
G. Ht.
Kärnten [’kærntən], Prov. i Østerrig,
omfatter en Del af Østalperne og grænser mod S.
til Jugoslavien og Italien, mod V. til Tyrol, mod
N. til Salzburg og Steiermark og mod Ø. til
Steiermark. Arealet er 7700 km2. Provinsen K.
har sit Midtpunkt i Klagenfurth-Bækkenet i de
karniske Alpers Gailtalerkæde. Dette Bækken
er en 75 km lang, 20 km bred Bruddal, i hvis
Midte der ligger et lavt Højdedrag, og som i
øvrigt er fyldt med ungtertiære og kvartære
Aflejringer. Ved Nordranden ligger den
langstrakte Ossiacher Sø. SØ. f. den den større,
ligeledes langstrakte Wörther-Sø. Foruden
Bækkenet omfatter K. den større Del af
Gurktaler-Alperne, N. f. Klagenfurth, og den
sydøstlige Del af Hohe Tauern, hvis Kam danner
K.’s Grænse, samt en stor Del af Drava og
Gail-Dalen. Mod S. strækker K. sig kun til de
karniske Alpers og Karawankernes Kam.
Gennem K., nærmest den sydlige Side, strømmer
Drava og nær Sydranden mellem de karniske
Alpers Hovedkæde og Gailtaler-Alperne dens
Biflod Gail, hvis øverste Løb falder uden for
K. Mod N. falder K. omtr. sammen med
Afvandingsomraadet for Dravas Bifloder: Möll, Lieser
med Malta og Kalser, hvortil den smukke
Alpesø Millstättersøen afvandes, Gurk samt Lavant.
N. f. Drava er Bjergarten krystallinske Skifre
med Undtagelse af et Omraade ved Gurks
øvre Løb, Stang-Alpeomraadet, og et andet N.
f. Klagenfurth-Bækkenet, hvor der findes Perm-
og Karbon-Aflejringer. Mod SV. dannes
Gailtaler-Alperne for største Delen af Trias- og
Juralag; S. f. dem er Gail-Dalen et 3 km bredt
Bælte af krystallinske Bjergarter. Den
karniske Hovedkæde er bygget op af palæozoiske
Lag med derover liggende Trias. Højden er
størst mod NV., hvor Hohe Tauern hæver sine
gletscherdækkede Masser. Paa Grænsen ligger her
Gr. Glockner (3798 m), Johannis Berg (3467 m)
samt Hochnarr (3258 m), Sonnblick (3106 m)
og Schareck (3131 m), medens dens østligste
Parti i Ankogel og Hochalpen Spitze naar henh.
3263 og 3355 m. Om Möll-Dalen bliver Hohe
Tauern lavere. Nær Vestgrænsen naar dog
Petzeck og Rt. Knopf 3283 og 3296 m, men Ø.
f. den øvre Möll-Dal saavel som mellem Möll
og Drava naas kun 2800 m, den Højde, som
angiver Snegrænsen. Som en østlig Fortsættelse
aif Hohe Tauern begynder de steierske Alper
i det gletscherdækkede Hafnereck (3061 m), hvis
sydligste Del i Karlnock (Königstuhl) paa
Grænsen mod Salzburg og Steiermark naar
2331 m. Alpelandet om Gurks Kilder,
Stang-Alperne, naar i Rosen Nock 2434 m, hvorimod
Millstätter-Alperne N. f. Søen kun naar 2000 m.
S. f. Drava-Dalen er Højden stadig under
Snegrænsen. De karniske Alper naar i M. Cavallino
og Kollin K. paa Grænsen mod Italien henh.
2688 og 2679 m. Gailtaler-Alperne naar i deres
vestligste Del i Spitz-K. 2718 m, medens deres
østligste Parti er det for sin Udsigt kendte
Dobratsch (2167 m). De skovdækkede,
romantiske Karawanker kulminerer i Stol med 2239
m. Mod V., N. og Ø. fører fra
Klagenfurth-Bækkenet fl. Dale og Passer; mod Ø. og V. giver
Drava-Dalen en god Vej, tidligere saa meget
mere betydningsfuld, som den uden Pashøjde
fører direkte gennem Puster-Dalen til Italien,
og den benyttes af Jernbaner. Mod N. benyttes
det i Lavant-Dalens Fortsættelse liggende
Obdacher Pas (945 m) af Jernbane, medens en
anden fra Klagenfurth følger Gurk mod N., for
uden Pashøjde at naa Mur-Dalen. Mod NV.
fører en 7 1/2 km lang Tunnel i den nedre
Möll-Dals Fortsættelse gennem Hohe Tauern nær
Passet Hohe Tauern (2463 m) V. f. Ankogel.
De karniske Alper og Karawankerne spærrer
derimod mod S. og har kun faa og
vanskeligere Passer. Kun gennem Kanal-Dalen
mellem de to Kæder gaar der Jernbane.
Klagenfurth-Bækkenet og de fleste af Floddalene er
frugtbare og dyrkede. Det dyrkede Areal er
dog i alt kun 14 %, medens henved Halvdelen
af K. er skovdækket. Hovednæringsvejen er
Bjergværksdrift, og Befolkningen er ret tæt, 50
pr km2. 304300 er tysktalende, 82200 sloveniske
og 360 slovakiske. Næsten alle (1910) 371300
Indb. er rom.-kat., kun faa tilhører andre
Samfund, saaledes er 600 evangeliske, og af Jøder
findes 340. Bjergværksdriften er særlig
Blyudvinding, men desuden findes Brunkul, særlig
i Gail-Dalen, og S. f. Bleiburg i
Karawankerne, betydelige Zinkmalmlejer samt Jernmalm.
Maskinindustri findes særlig i Klagenfurth, Ober
Ferlach. Kemisk Industri har udviklet sig i
Klagenfurth og Willach. I Klagenfurth findes
desuden Læderindustri. Hovedstaden er den
noget Ø. f. Wörther-Sø liggende Klagenfurth.
Ved Bækkenets vestlige Ende, hvor Gail-Dalen
og Drava-Dalen begynder, ligger Willach, der
i Middelalderen var et vigtigt
Samfærdselsknudepunkt. Turiststrømmen har Betydning for
mange Bebyggelser, saaledes for den under
Gr. Glockner i Möll-Dalen liggende Landsby
Heiligenblut.
I Spidsen for Landsforvaltningen staar
Landsregeringen i Klagenfurth, som tillige er Sædet
for Landsret, Finansforvaltningen og
Bjergværksledelsen. Justitsvæsenet staar under
Overlandsretten for Steiermark og K. i Graz, medens
K. i kirkelig Henseende danner
Fyrstbispedømmet Gurk med Bispesæde i Klagenfurth.
Vaabnet er et efter Længden delt Skjold, til
venstre med 3 Tværbjælker af Sølv i rødt Felt,
til højre med 3 Løver i gyldent Felt.
K. er ligesom de karniske Alper sandsynlig
opkaldt efter de takkede Klippespidser (kelt.
carn ell. corn, lat. cornu), der ogsaa har givet
Navn til det keltiske Folk Karnerne (Carni),
som i Oldtiden boede i K., Krain og Friaul.
Efter at have tilhørt Noricum kom det paa
August’s Tid (16 f. Kr.) under Romerriget. Af
K.’s Hovedstad Virunum findes endnu Spor ved
Maria-Saal paa Zollfeld (N. f. Klagenfurth),
hvor i Middelalderen Hyldning fandt Sted. I
anden Halvdel af 6. Aarh. bosatte Slovenerne
ell. Venderne sig i K., det daværende
Karantanien og de omliggende Egne. K. stod nu
først under Avarerne, blev omtr. ved Midten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
