- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
133

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kætteri - Kætting - Kæve - Kævle - Kø - Køb og Salg

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Pavevældens Magt steg, og der i 12. Aarh.
begyndte at opstaa talrige Sekter. Efter
Dominikanerordenens Stiftelse og Inkvisitionens
Oprettelse begyndte da de talrige
Kætterforfølgelser i 12. og 13. Aarh., og Princippet: at
betragte K. som en verdslig Forbrydelse, der
maa straffes med den højeste verdslige Straf,
fastholdtes fra nu af. Paa Kirkeforsamlingen i
Toulouse 1229 anordnede Gregor IX
Kætterdomstole og indsatte Kættermestre, der for
frem med stor Grusomhed, udrustede, som de
var, med en næsten ubegrænset Magt (se
Albigensere og Inkvisition). I denne
Betragtning af K. har alle Religionskrige deres
Rod; alle Reformationstidens Kampe, Ludvig
XIV’s Undertrykkelser o. s. v. er i Grunden
Følger af denne Opfattelse af K. Og denne
Betragtning fastholdes stadig principielt af den
rom.-kat. Kirke. Nærmere bestemt er den blotte
Fornægtelse af Kirkelæren selvfølgelig ikke K.,
men Vantro; K. er det derimod at føre falsk
Lære og udgive den for kristelig (modsat ogsaa
Skismatikere, der ikke afviger i Læren, men i
Ritus og Kirkeforfatning). Der skelnes mellem
hæresis formalis ɔ: den bevidste Afvigelse fra
Kirkens Lære, og hæresis materialis, der for
saa vidt er undskyldelig, som Vedk. er
uvidende om, at han er i Strid med Kirkelæren. Og
under de nuv. Kulturforhold kan Romerkirken
ikke anvende andre Straffe mod K. end de rent
kirkelige. — Paa Protestantismens Grund maa
denne Betragtning af K. som en borgerlig
strafbar Forbrydelse bortfalde. Dog herskede der
ikke straks Klarhed herover, ja endogsaa
Dødsstraf bragtes nu og da i Anvendelse (Servet),
og det varede jo længe, inden
Religionsfrihedens Princip anerkendtes. Men selve K.’s
Begreb er ikke forsvundet, da det vilde betyde
en med Kirkens Eksistens uforenelig
Ligegyldighed over for den Lære, der føres. K.’s
Begreb vil vedblivende finde Anvendelse, naar
man skal bedømme en Lære, der vil kaldes
kristelig. Det væsentlige i K.’s Begreb er
nemlig ikke mere Afvigelse fra Kirkens Lære, men,
overensstemmende med Protestantismens
Trosprincip, en saadan Afvigelse fra Trosgrunden,
at den, naar den i sin umiddelbare Konsekvens
blev bevidst, vilde umuliggøre Troslivet selv.
En mindre væsentlig Afvigelse benævnes
derimod Heterodoksi. Men Maalestokken bliver her
altsaa ikke af jur., men af aandelig Art. Smlg.
Inkvisition.
(J. P. B.). L. M.

Kætting, d. s. s. Kæde.

Kæve, d. s. s. Kæbe.

Kævle kaldes i Skovbruget et Stammestykke,
oftest af Løvtræ, som aflægges til Gavnbrug og
sælges i rund Tilstand, almindeligvis med
Barken paa. I nyere Tid er man ved Bøg gaaet
meget bort fra at aflægge K., idet Stammen nu
oftest overskæres og udkløves, hvorefter Veddet
sorteres til forsk. Brug.
C. V. P.

(af fr. queue [kö’], Hale), se Billard;
lang Række (staa i K.).

Køb og Salg, den gensidige Retshandel,
der har til Indhold, at den ene Kontrahent,
Sælgeren, skal overdrage en Ting ell. en anden
Formueværdi til den anden Kontrahent,
Køberen, mod af denne at faa Vederlag derfor i
Penge, ell. hvad dermed kan sættes i Klasse.
Bestaar Vederlaget i andre Ting, Løsøre ell.
fast Ejendom, kaldes Retshandelen Bytte ell.
Mageskifte. Genstanden for K. er oftest
legemlige Ting, individuelt bestemte Ting ell. Varer
af en vis Art — ogsaa Penge kan købes —, men
kan ogsaa være Formueværdier af anden Art,
f. Eks. en Forpagtningsret ell. en Fordringsret,
som Retten til at forlange Skøde udstedt, se
Købekontrakt, en Forfatterret, Patentret
ell. Driften af en Forretning o. s. v. Udtrykket
K. bruges for øvrigt baade i Lovsproget og i
daglig Tale saavel om den obligatoriske
Retshandel, hvorved Køberen bliver berettiget til,
naar han har opfyldt Salgsvilkaarene, at faa
vedk. Ting overdraget — Købekontrakten i
snævrere Forstand — som om den tinglige
Retshandel, hvorved Overdragelsen fuldbyrdes,
og altsaa ikke blot en Fordringsret stiftes, men
Ejendomsretten over Tingen gaar over til
Køberen.

I nord. Ret er Regler om K. nu givne ved
dansk L. om K. af 6. Apr. 1906, sv. Lag om
köp och byte af lös eiendom af 20. Juni 1905 og
norsk L. om K. af 24. Maj 1907, hvilke Love
er en Frugt af den nord. Civillovkommission af
1901 og i det væsentlige overensstemmende.
Denne Lovgivning gav dog for dansk Rets
Vedk. i meget ringe Grad nye Regler, men var
nærmest en Kodifikation og Præcisering af
allerede tidligere gældende, men væsentlig
uskreven, særlig gennem Videnskab, Praksis og
Sædvane udviklet Ret. Loven angaar derhos kun
Løsørekøb, ikke K. af fast Ejendom, og den er
endelig kun af deklaratorisk Indhold, d. v. s.
den viger for modstaaende udtrykkelig ell.
stiltiende Aftale, ligesom den er uanvendelig, f. s. v.
andet følger af Handelsbrug ell. anden
Sædvane.

Retshandelens Stiftelse afhænger af
Kontraktslærens alm. Regler om Løfter (s. d.). Til dens
Gyldighed kræves derfor som Regel Myndighed
fra begge Parters Side. Mangel paa Raadighed
ell. Kompetence over Tingen er derimod i og
for sig ikke til Hinder for, at et gyldigt Salg
kan foregaa. Den, der mangler Ret til at raade
over Tingen, f. Eks. fordi han har laant ell.
staalet den ell. ikke har tilstrækkelig
Fuldmagt til at disponere over den, kan vel som
Regel ikke ved Salg af Tingen overføre Køberen
nogen Ret over ell. til Tingen, men han hæfter
i øvrigt og er ansvarlig for den indgaaede
Kontrakt, og denne er altsaa for saa vidt gyldig.
I øvrigt er der efter dansk Ret — og endnu
mere efter fremmed Ret — Tilfælde, hvor
Overdragelse fra en ikkekompetent ogsaa kan
overføre selve Ejendomsretten, se
Godtroenhedserhvervelser. Former for K. og
Salg er efter dansk og norsk Ret ikke
foreskrevne, jfr. dog som Undtagelse D. L. 5—2—80,
norsk Arvelov af 31. Juli 1854 § 74 (Arvekøb).
Visse Salg er i Reglen forbudte, enten af
Hensyn til enkelte (saaledes Salg af den Arv, man
har i Vente, D. L. 5—2—81, Frd. 21. Maj 1845
§ 14, norsk Arvelov § 73) ell. af Hensyn til
Almenvellet (Salg af giftige ell. paa andre
Maader farlige Ting, som skjulte Vaaben, jfr. d. Pl.
24. Decbr 1823 § 1, ell. Salg, der strider mod

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:57:42 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/15/0143.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free