- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
135

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - købe Katten i Sækken - Købekontrakt - København - Københavner - Købke, Christen Schellerup

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

andre Sprog og sættes gerne i Forbindelse med
en beslægtet Historie om Till Uglspil, der
solgte en Kat, indsyet i Hareskind, for en Hare.
(Litt.: Feilberg, »Jysk Ordbog« IV, 1031).
G. K-n.

Købekontrakt, den i Anledning af et Køb
og Salg indgaaede obligatoriske Kontrakt,
hvorved Sælgeren forpligter sig til, naar de aftalte
Vilkaar, navnlig vedrørende Betalingen af
Købesummen, er opfyldte, at overdrage
Ejendomsretten over den omhandlede Ting til Køberen.
Særlig ved Salg af faste Ejendomme oprettes i
Reglen først en K., saaledes at Skødet, hvorved
Ejendomsoverdragelsen endelig foregaar, først
udstedes, naar Køberen har opfyldt
Betingelserne efter Kontrakten. Denne giver altsaa indtil
da Køberen kun en obligatorisk Bet, ɔ: en Ret
til, i sin Tid, naar Salgskonditionerne er
opfyldte, af Sælgeren at forlange Skødet udstedt.
Derimod sikrer den ikke Køberen mod
Retsforfølgning fra Sælgerens Kreditorers Side saa lidt
som mod Indgreb fra dens Side, hvem Sælgeren
senere trods Afhændelsen maatte overdrage
Ejendommen til, ell. mod dennes Kreditorer.
Ved imidlertid at lade sin K. tinglæse opnaar
Køberen, at Sælgeren ikke mere kan skade hans
Ret ved ny Afhændelser ell. Behæftelser,
hvorimod Tinglæsningen fremdeles ikke beskytter
ham mod Angreb fra Sælgerens Kreditorer, naar
denne gaar fallit ell. disse gør Udlæg i
Ejendommen.
K. B.

K. ang. fast Ejendom er i Norge ved
Udstedelsen underkastet samme Stempelafgift som
Skøder, L. 24. Juni 1915. Kan Overdragelsen
efter K. ikke finde St., fordi dertil fornøden
lovbestemt Tilladelse (Koncession) nægtes ell.
Forkøbsret gøres gældende af nogen til saadan
berettiget, bortfalder Pligten til at svare
Stempelafgift, og allerede erlagt saadan betales
tilbage. Naar Stempelafgiften er berigtiget ved K.,
bliver det Skøde, hvorved K. fuldbyrdes, fri for
Stempelafgift.
K. Ø.

København, kbhvnsk Blad, stiftedes 1889 af
Ove Rode og Osc. Madsen som et af den
kbhvn’ske Oppositions Organer; i de første Aarg.
indeholdt det en Del litterært Stof, men senere
har Bladet antaget alm. Dagblads Karakter og
repræsenterer nu nærmest den konservative Del
af Venstrepartiet, ligesom det navnlig i
nationale Spørgsmaal afgjort støtter sig til
nedarvede og traditionelle Synspunkter. Siden 1900 var
H. Witzansky i over 20 Aar Bladets
Hovedredaktør, bistaaet for den litterære Dels Vedk.
først af Henning Jensen, senere af Harald
Nielsen. Den ansvarshavende Redaktør er nu
(1923) Politikeren J. A. Hansen.
J. Cl.

Københavner er et af Fiskere benyttet
Navn for den alm. Ulk (Cottus scorpius).
Ad. J.

Købke, Christen Schellerup, dansk
Maler, f. i Kbhvn 26. Maj 1810, d. smst. 7. Febr.
1848. I en Alder af 12 Aar blev han Elev af
Kunstakademiet og begyndte lidt senere at male
under Lorentzen, af hvem hans tidligste
Arbejder, nogle Portrætter, viser stærk Paavirkning
i koloristisk Henseende, medens dog i alt Fald
enkelte af dem er prægede af en helt
selvstændig Formopfattelse. Fra 1828 kom han til at
arbejde paa Eckersberg’s Malerstue og sluttede
sig her til de bedste af hans andre Elever,
Küchler, Roed, Constantin Hansen og Marstrand;
sammen med dem studerede han under
Mesterens Vejledning og paa egen Haand i det
fri ivrig efter
Naturen,
tegnede meget og
malede
Studier, dels
efter levende
Model, dels
efter Landskab
og Arkitektur
saavel i
Kjøbenhavns
Omegn som i og
ved Aarhus,
hvor han
opholdt sig 1829
og bl. a.
udførte Studier i
Domkirken;
paa Grundlag
af disse malede
han et af de fire
Billeder, hvormed han 1831 for første Gang
mødte paa Charlottenborg som Udstiller; det
blev købt af Kunstforeningen; allerede i disse
tidlige Arbejder viser K. sig som en fin og
ejendommelig Iagttager af Lys- og Luftforhold,
hos hvem Eckersberg’s Paavirkning er
umiskendelig. I Sommeren 1831 tilbragte K. en Tid
i Frederiksborg sammen med Høyen, fra hvis
Side han modtog stærke og frugtbare Impulser;
et Resultat af hans Ophold der blev et større
Billede af Frederiksborg Slot i Aftenbelysning,
der erhvervedes af Kunstforeningen. Sine bedste
Kræfter viede han dog i de flg. Aar
Portrætmaleriet, og allerede 1833 var han paa dette
Fags Omraade saa udviklet en Kunster, at han
kunde udstille et Par af sit Livs ypperste
Frembringelser, Portrættet af Høyen’s gl. Moder og
det kostelige »Brystbillede af en gl Sømand«,
der nu hører til Perlerne i den danske Afdeling
af Statens Malerisamling, udmærket, som det er,
ikke mindre ved glimrende Gennemførelse af
Formen i smaat som i stort, ved sin klare
liflige Farve og ved fuldendt Sikkerhed og Liv i
Foredraget end ved sin dybe, trofaste og
kærlighedsfulde Opfattelse af Modellen. Ikke mindre
højt staar i enhver Henseende det
Kunstforeningens Studiesamling tilhørende lille »Portræt
af en gl Bondekone«, »Marstrands Portræt«
(Nationalgaleriet) og fl. af de Portrætter, især
de smaa, som K. udførte i Tiden til henimod
Udgangen af 1830’erne. Hans fortrinligste
Landskaber og Arkitekturbilleder er fra samme
Periode, saaledes »Parti uden for den nordre
Kastelsport« (1834, Brygger Carl Jacobsen’s
Samling) og det anselige »Parti af Østerbro i
Morgenbelysning« (1837) med en rig og fortræffelig
formet Staffage af Mennesker og Køer
(Nationalgaleriet), ligeledes »Udsigt fra Dosseringen
ved Sortedamssøen mod Nørrebro«
(Nationalgaleriet). Skønt disse Billeder er udførte i
Atelieret og til Dels endog paa Grundlag af
Blyantstegninger, bærer de dog i høj Grad det
umiddelbare Naturstudies Præg, friske som de

C. S. Købke.
C. S. Købke.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:57:42 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/15/0145.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free