Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Købstad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Byernes Bet. har til de forsk. Tider været
stærkt skiftende. I østens gl. Kulturlande
Ægypten, Babylon, Assyrien, Persien, Kina o.
s. v. fandtes saa langt tilbage, som
Forholdene kendes, Byer, og deriblandt adskillige
med et anseligt Indbyggerantal, og i disse
Egne er Byerne Tiderne igennem vedblevne at
spille en ret anselig Rolle. I Grækenlands
Storhedstid var dets Udvikling væsentlig
knyttet til Byerne, og i det rom. Verdensrige
bredte siden Bykulturen sig fra Italien og de
østlige Egne til næsten alle Dele af Riget. I
det gr. og rom. Samfund var opr. hver By
med et tilgrænsende Landdistrikt en Stat for
sig; paa Byens Torv afgjordes Statens
Anliggender, og Statens egl. Borgere havde
sædvanlig deres virkelige Hjem i Byen, selv om
de ejede anselige Landsbesiddelser. Ogsaa
efter at det hele var samlet under den rom.
Stat, vedblev Byerne at staa som særlige
Kommuner, hver med sit afhængige Landdistrikt.
Den klassiske Oldtids Kultur blev da i hele sin
Karakter en Bykultur. Byernes Størrelse var
anselig: Athen regnes i sin Storhedstid til
mindst et Par Hundrede Tusinde Indb., og Rom
i Kejsertiden til henimod 2 Mill., medens Byer
som Alexandria og Antiocheia skal have haft
c. 1 Mill., og Konstantinopel senere naaede en
lgn. Størrelse.
Romerrigets Forfald fulgtes imidlertid af en
stor Tilbagegang for Byerne; Industri og
Handel forsvandt næsten, og Byerne blev
efterhaanden ganske smaa, Bykulturen var afløst
af en højst primitiv Landbokultur. Dette
gælder dog i fuldt Omfang kun de ny
vesteuropæiske Stater. I det byzantinske Rige og de
østligere Egne bevaredes nogenlunde Bylivet,
og om end mindre var dette ogsaa Tilfældet i
Italien og Spanien; det sidste Sted fik det
endda under den mauriske Styrelse en vis Bet. I
Tiden omkr. Aar 1000 begyndte imidlertid en
ny, om end foreløbig svag, Bevægelse fremad
for Byerne. Handelen og det industrielle Liv
vaagnede atter langsomt, og forøget Fart fik
denne Udvikling ved den Forbindelse med
Orienten, der begyndte lidt før Korstogene og
stærkt fremmedes ved disse. De Byer, som
nu voksede op, fik en Stilling, der skarpt skilte
dem ud fra Landet, ligesom saa mange andre
Grupper i det middelalderlige Samfund fik hver
af dem sine gennem Privilegier sikrede
Særrettigheder. Alm. bestod disse for Byerne i:
Eneret til Handel og visse Arter af
Haandværk, en selvstændig efter By forholdene
afpasset Styrelse baade af administrative og
retslige Anliggender og en begunstiget Stilling
for Købstadens Jordtilliggende m. H. t.
Beskatningen. De mægtigste af Byerne opnaaede en
næsten helt uafhængig Stilling omtr. Side om
Side med de store adelige Vasaller, medens
andre vedblev at staa i Afhængighed af Fyrster
og Lensherrer. Udviklingens Fart og Karakter
var dog en Del forsk. i de forsk. Lande. I
Italien uddannedes Forhold, der havde
Lighedspunkter med Oldtidens. De mægtigste Byer var
ikke blot selv helt uafhængige, men de
herskede tillige over omliggende Landdistrikter og
nærliggende Byer, saa de stod ganske lige med
de alm. Territorialfyrster. I Frankrig
udvikledes de ny Forhold i 12. Aarh. Byerne
opnaaede her sædvanlig Frihedsbreve, besvorne af
deres Lensherre ell. af Kongen; helt
uafhængige blev dog ingen af dem, og de beherskede
heller ikke de omliggende Egne. I England
opstod ogsaa Byer, men noget senere, og her
skiltes de foreløbig ikke skarpt fra Landet og
fik ikke i saa stort Omfang som paa
Fastlandet særlige Privilegier. I Tyskland endelig var
Forholdet nærmest som i Italien; en Del Byer
var næsten helt uafhængige og besad anselige
Landdistrikter, andre stod under
Territorialfyrsterne, men nød dog en betydelig Frihed.
Deres Rettigheder fastsloges i Stadsretter, alm.
bekræftede af vedk. Overherre, og de
hævdedes ved faste Byforbund. — Middelalderens
Byer styredes paa meget forsk. Vis, men visse
Hovedtræk synes dog at være fælles. I den
første Tid efter de ny Bysamfunds Dannelse har
Borgerne vistnok været ret ligestillede i Magt
og Anseelse saavel som i Rigdom, men
efterhaanden er der opstaaet en Kreds af rige og
ansete Patricierfamilier, hos hvilke da ogsaa
Magten er kommet til at ligge. Det sædvanlige
blev da, at Byerne styredes af ret talrige
Byraad, der oftest rekruteredes fra de
velstaaende Købmandsslægter, hvad enten Valget
foregik paa den ene eller den anden Maade.
Derefter skabtes imidlertid en i Lav organiseret,
talrig og mange Steder kraftig
Haandværkerstand, der søgte at gøre de raadende Slægter
Rangen stridig. I talrige Byer, men dog
langtfra overalt, lykkedes dette i nogen Grad, saa
Haandværkerne enten fik Adgang til Byraadene
ell. fik skabt særlige Borgerudvalg, hvori de
var repræsenterede. Disse Kampe gav Fyrsterne
Lejlighed til at blande sig i Byernes Forhold,
og i endnu højere Grad blev dette Tilfældet ved
de økonomiske Vanskeligheder, der
fremkaldtes dels ved den indre Strid, dels ved de
stigende Krav til den kommunale Virksomhed.
Denne forøgede Kontrol fra oven blev især af
Bet. i Frankrig og i Middelalderens allersidste
Tid i det nyskabte Spanien. Selv her naaedes
dog hverken en regelmæssig Kontrol ell. fælles
Regler for alle Byer ell. større Grupper af
dem, og i de andre Lande betød
Indskrænkningerne i Bystyrelsens Frihed oftest endnu
kun lidt. Fra Korstogstiden til Middelalderens
Slutning voksede Byerne ganske stærkt, især
ved Indvandring fra Landet, men store blev
Byerne dog ikke. De største Byer var Paris og
London og enkelte ital. Byer, som Neapel,
Venedig, Milano, Firenze og Rom, af hvilke
de to første antagelig har nærmet sig en halv
Million, medens de andre har været omkring
100000. Tysklands Byer var dog langt mindre;
efter den nu alm. Mening naaede ingen af
dem over 30000.
I Danmark fandtes ved den hist. Tids Beg.
kun ganske enkelte by lignende Samfund, og
først i Valdemarernes Tid opstod der Byer i
større Antal; fra denne Tid stammer det store
Flertal af Danmarks Byer. De danske Byer
fik ved de saakaldte Stadsretten der udstedtes
ell. i hvert Fald bekræftedes af Kongen, de
sædvanlige Privilegier: Næringsforrettigheder,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
