Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Købstad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
allerede tidligere havde haft en særlig
Styrelse, fik nu ved Enevældens Indførelse sin
egen Forfatning. En Magistrat bestaaende af
Præsident, Borgemestre og Raadmænd
udnævntes af Kongen, og ved Siden af den
stilledes, men med ret begrænset Myndighed, en
Borgerrepræsentation: de 32 Mænd. Første
Gang valgtes disse af nogle Repræsentanter
for Borgerne, men senere supplerede de sig
selv under nogen Medvirkning af Magistraten.
Denne Ordning bevaredes væsentlig til 1840.
En langt større Udvikling fandt Sted i
Provinsbyernes Styrelse. Ved Privilegierne af 1661
bekræftedes deres særlige Næringsrettigheder, og
samtidig bestemtes det, at
Raadsmedlemmerne fremtidig skulde udnævnes af Kongen,
ligesom det samme forudsattes som selvfølgeligt
for Byfogder og Byskrivere. Derimod bortfaldt
Lensmændenes Tilsyn, og det erstattedes
foreløbig kun ved tilfældige
Kommissionsundersøgelser. Den økonomiske Elendighed efter
Krigen bragte imidlertid væsentlige Ændringer i
Forholdene. Borgernes Virksomhed sygnede
hen, saa Udvalgene forsvandt saa nær som i 4
Byer: Helsingør, Odense, Ribe og Nakskov, og
Byraadenes Medlemstal svandt ind, medens de
tilbageværende oftest var økonomisk ødelagte.
1682 formindskedes da Raadsmedlemmernes
Tal til langt mindre end Halvdelen; der var
fra nu af i alt 237 Øvrighedspersoner i danske
Provinsbyer, Byfogder og Byskrivere
iberegnede. Indtægterne blev derved noget større for
de enkelte, og i de flg. Tider fortsattes stadig
denne Indskrænkning i Tallet samtidig med,
at man begyndte at forene andre Stillinger
med Byembederne. Ad denne Vej var man ved
Midten af 18. Aarh. naaet saa vidt, at
Embedsmændene var Folk, der levede af deres
Lønning, men denne var dog vedblivende yderst
tarvelig og Standens Sammensætning derfor
meget daarlig. Tilsynet med Byerne var 1682
overdraget Stiftamtmændene, og de endelige
Regler derfor udstedtes 1690. Det var dog først
efter 1700, at dette Tilsyn fik større praktisk
Bet., og i den flg. Tid voksede det jævnt, saa
det ved Aarh.’s Midte var blevet ganske
indgaaende. Endelig begyndte Borgerudvalgene (de
saakaldte eligerede) igen at opstaa, især efter
1720, og ved Midten af 18. Aarh. fandtes
saadanne i henimod Halvdelen af Byerne.
Efter at Krigene var sluttede 1720, begyndte
Byerne saa smaat at komme til Kræfter igen,
og dette fik Udtryk i en Befolkningsforøgelse,
der først var svag, men i Aarh.’s sidste
Menneskealder tog stærk Fart. De 66 Byers
Indbyggertal var 1769 foruden Garnisonerne 73615;
1787 var Indbyggertallet: 81982 (hvoraf 7926 i
Garnisonerne), 1801: 89784. Samtidig var Kbhvn
1787 naaet til 90032 og 1801 til 100975. I
Forbindelse hermed foregik en stærk Udvikling i
Bystyrelsen. Stiftamtmændenes Kontrol fik en
særdeles regelmæssig og grundig Karakter, og
i endnu højere Grad forbedredes Tilsynet, efter
at det i Aarene efter 1794 var flyttet til
Amtmændene. Byernes Embedsstand forbedredes
særdeles stærkt; 1736 var jur. Eksamen blevet
oprettet og blevet sat som Betingelse for
Opnaaelsen af Dommerembeder. I Beg.
overholdtes dette aldeles ikke, men i Aarh.’s sidste
Menneskealder skete det saa nogenlunde; de
fleste af Byembedsmændene blev nu Jurister,
om end en stor Del af disse endnu var danske
Jurister. Desuden steg nu de sportellønnede
Embedsmænds Indtægt ganske betydelig ved
Fremgangen i Befolkningens Tal og dens
økonomiske Stilling. Ogsaa Borgernes Deltagelse
i Styrelsen gik stærkt frem. 1787 fandtes
Borgerudvalg, i saa godt som alle Byer, og Regeringen
gav nu i dette Aar faste Regler for deres
Magt. De stilledes i Kommunalstyrelsen
væsentlig lige med Embedsmændene; Uenighed
skulde afgøres af højere Myndighed. 1797
indførtes derpaa overalt frit Borgervalg, medens
Valg- ell. Udnævnelsesmaaden hidtil havde
været højst forsk.; de fleste Steder skete Valgene
dog vedblivende paa Livstid. Provinsbyernes
kommunale Udgifter var ved Aarh.’s Slutning
c. 300000 Kr. Ved Siden deraf kom der nu
ogsaa Liv i Byernes Fattig- og Skolevæsen o. l.,
der kom under Bestyrelse af særlige
Kommissioner af Embedsmænd og Borgere (se i
øvrigt Kommunestyrelse). I Norge var
Udviklingen i Enevældens Tid ganske svarende
til den danske; i Hertugdømmerne og i
Sverige bevaredes derimod i langt højere Grad de
gl. Forhold, Magistraten vedblev for en stor
Del at bestaa af næringsdrivende Borgere, og
skønt der ogsaa her opstod Borgerudvalg og
skabtes en noget større Regeringskontrol,
vedblev dog i disse Lande den største Magt at
være hos de velstaaende Borgere.
Den fr. Revolution og de ny Anskuelser, der
derved vandt Bet., fik ogsaa, lidt før ell. lidt
senere, næsten overalt afgørende Bet. for
Købstadsstyrelsen. I Frankrig skiftede
Ordningen i selve Revolutionstiden Gang efter Gang.
Man begyndte med at lægge al Magt i
Hænderne paa folkevalgte Raad og næsten helt
afskaffe de højere Myndigheders Tilsyn, men
efterhaanden fjernede man sig atter noget fra
disse strengt gennemførte
Decentralisationsprincipper. Derimod fastholdtes det stadig, at
By og Land skulde have en ensartet
Kommunalstyrelse, og at de styrende Raad skulde
være ulønnede Borgere. Dette Grundprincip
bevaredes ogsaa, da Napoleon 1800 indførte en
varigere Ordning. Derimod blev ved denne en
enkelt Mand, Mairen, den virkelig styrende
Myndighed, medens Raadenes Magt næsten helt
indskrænkedes til at optræde som
raadgivende. Baade Mairen og Raadsmedlemmerne
udnævntes inden for Lister, der fremkom ved, at
alle 21-aarige Mænd udpegede en Tiendedel
af det hele Vælgertal; skønt Formerne
skiftede lidt, var det i Virkeligheden
Præfekten, der afgjorde, hvem der skulde være
med i Bestyrelsen. Desuden indførtes en
indgaaende og fast ordnet Kontrol af højere
Myndigheder. En vidtgaaende Centralisation
afløste Revolutionstidens Decentralisation. Det
Embedsstyre, der her indførtes, viste sig praktisk
heldigt, og i Restaurationstiden 1814—30
bevaredes det. Efterhaanden som Napoleon’s
dygtige Embedsstand forsvandt og Frihedsideerne
atter fik Overhaand, blev det dog uholdbart,
og efter Julirevolutionen 1830 gennemførtes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
