Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila / 141 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Købstad

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

I Danmark afskaffedes 1807 Borgernes
Ret til frit at vælge Byraadsmedlemmerne; i
Fremtiden skulde de vælge dem mellem 3
foreslaaede af Magistraten. Efter 1830 genoptoges
imidlertid Fremgangsbevægelsen, og Resultatet
deraf blev L. af 1837. Byraadet blev atter frit
valgt, og Vælgerne blev nu Grundejerne og de
næringsdrivende Borgere, der betalte en vis
Skat. Derimod vedblev Magistraten at bestaa af
kongevalgte Embedsmænd, kun i enkelte større
Byer kom der desuden enkelte borgerlige
Raadmænd. Stridsspørgsmaal mellem Magistrat og
Byraad skulde afgøres af Amtmanden eller
Regeringen. 1840 indførtes noget friere Regler for
Kbhvn, idet Byraadet her fik en ret betydelig
Indflydelse paa Magistratens Sammensætning.
1860 udvidedes Valgretten i K. til alle
Skatteydere, men disse deltes i to Klasser: de
Højestbeskattede og den alm. Vælgerklasse, af hvilke
den sidste vælger den større Halvdel af
Byraadet. De Højestbeskattede blev omtr. 1/3 af
alle Vælgerne. 1868 ophævedes den særlige
Magistrat; Borgmesteren vedblev at være
kongevalgt og lønnet, men traadte ind i Byraadet
som dets Formand. Desuden udformedes
Reglerne om de højere Myndigheders Tilsyn.
Byraadsvalgene foregik længe uden stor
Deltagelse, og Kandidaterne udpegedes i al
Fredelighed af de toneangivende Familier. I den
Henseende kom imidlertid fra 1890’erne en stor
Forandring, ved at Venstres og
Socialdemokratiets Kamp mod Højre ogsaa førtes over paa
det kommunale Omraade. Ved Valgene i K. 1900
deltog 75 % af Vælgerne, og i Kbhvn har
Forholdet været et lgn., saa Deltagelsen var større
end i noget af Landets politiske Valg. 1908
indførtes alm. Valgret baade for Mænd og
Kvinder, der en vis Tid havde været Skatteydere
i Byen; Valgene skulde foregaa ved
Forholdstalsvalg. Det samme blev Tilfældet for Kbhvn.
1917 bestemtes, at Magistraten i Kbhvn vælges af
Borgerrepræsentationen med Anvendelse af
Forholdstalsvalg, dog er Overpræsidenten
vedblivende kongevalgt. 1919 bestemtes, at
»Borgemesteren«, Byraadets Formand, skal vælges af
Byraadet, og Byraadene fik desuden Ret til,
naar de ønskede det, at vælge nogle
Raadmænd med Anvendelse af Forholdstalsvalg. I
Sverige stod Udviklingen stille lige til 1862.
I dette Aar bestemtes det, at Magistraten
skulde bestaa af Borgemestre udnævnte af Kongen
bl. nogle foreslaaede og Raadmænd valgte af
Byraadet. Byraadsmedlemmerne skulde vælges
af Skatteyderne, men saaledes, at disses
Stemmer gjaldt i Forhold til deres Skat, saa Valgene
overalt ganske beherskedes af de Rigeste.
Efterhaanden indskrænkedes dog denne Forret
for de Rigeste, og den er nu bortfaldet; de sv.
Byraad vælges nu af Byens Skatteydere ved
alm. Valgret med Anvendelse af
Forholdstalsvalgmaaden. Kontrollen er lidet indgaaende.

K.’s privilegerede Stilling i Næringslivet er
i Tiden efter den fr. Revolution næsten overalt
blevet stærkt formindsket. I Danmark
forsvandt saaledes i det væsentlige deres
Privilegier ved Næringsloven af 1857. Det er
imidlertid saa langt fra, at dette har formindsket
Byernes Indbyggerantal og økonomiske Bet., at
denne tværtimod er gaaet stærkt frem. Denne
Fremgang, der i første Række skyldes
Udviklingen af den moderne Storindustri og Handel,
er af en hidtil ganske ukendt Karakter, og den
er især kommet de allerstørste Byer til gode.
Adskillige mindre Byer staar stille, men
samtidig skabes ikke faa ny Byer. Et Udtryk for
Bevægelsen vil findes i flg. Tal for
Bybefolkningen i Forhold til hele Befolkningen.

Frankrig	1846 24,42 %	1871 31,06 %	1891 37,40 %
Tyskland		1871 36,10 %	1890 47,00 %
Preussen	1849 26,52 %	1871 32,33 %	1890 39,35 %
Østerrig	1845 c. 20,00 %		1890 c. 33,00 %
De forenede Stater i Amerika	1840 8,52 %		1890 29,12 %

I England er denne Udvikling endnu videre
fremskreden. Her regnedes 1910 for
England-Wales Bybefolkningen til 77 %, for Skotland
66, medens Irland kun var 28. Her er dog
mindre Byer medregnet end de andre St. Ogsaa i
de Lande, hvis Kultur er længere tilbage, er
Udviklingen gaaet hurtig i samme Retning. Ved
1900 var Bybefolkningen i Frankrig c. 37 %, i
Tyskland 54. De fleste St. synes ogsaa den
store Krigs Omvæltninger snarere at have
fremmet end hæmmet denne Udvikling; dog er det
modsatte Tilfældet i Rusland, hvor Opløsnings-
og Nødstilstanden synes at have medført en
stærk Affolkning af Byerne.

I Danmark var Bybefolkningen 1801 omtr.
21 %, og videre var man 1840 ikke naaet.
Derefter steg den til 24 % 1860, og nu fulgte efter
Næringsfrihedens Indførelse en rask Opgang,
saa man 1880 var naaet til 29 %, 1890 til 34 %,
i 1921 var den 43 %. (Litt.: Liebenam,
»Die Städteverwaltung im römischen
Kaiserreiche« [Leipzig 1900]; Hüllmann,
»Städtewesen des Mittelalters« [4 Bd, Bonn 1825—29];
A. Hesse, L’administration provinciale et
communale en France et en Europe 1785—1870
[Amiens 1871]; K. Hegel, »Geschichte der
Städteverfassung von Italien« [2 Bd, Leipzig
1847]; Luchaire, Les communes françaises
[Paris 1890]; Giry, Documents sur les
relations de la royauté avec les villes en France
1180—1314 [Paris 1885]; Guilbert, Histoire
des villes de France [6 Bd, Paris 1844—49];
Thierry, Essai sur l’histoire du tiers état
[Paris 1853]; Babeau, La ville sous l’ancien
régime [Paris 1884]; Taine, Les origines de la
France contemporaine. Le regime moderne, I
[Paris 1890]; Leroy-Beaulieu,
L’administration locale en France et en Angleterre
[Paris 1871]; Gneist, »Geschichte und heutige
Gestalt der englischen Communalverfassung oder
der Selfgovernment« [2. Opl., Berlin 1863, 3.
Opl., stærkt omarbejdet og med ændret Titel,
Berlin 1871]; Vauthier, Le gouvernement
local de l’Angleterre [Paris 1895]; Stephen
og Merewether, History of the boroughs
and municipal corporations [3 Bd, Lond. 1835];
»Chroniken der deutschen Städte« [udg. af
»Münchener Historischen Kommission«, 24 Bd,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>