- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
143

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Købstad

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

fradrage som skattefrit 200 Kr for hvert Barn
under 15 Aar.

Af andre Skatter indkom 223000 Kr ved
Kendelse for Næringsafgiften, 400000 Kr var Afgift
af Omsætning af stærke Drikke, 343000 Kr
Købstædernes Andel i Forlystelsesafgiften, medens
Resten var fordelt mellem Koncessionsafgifter,
Hundeafgift, Kvartprocentafgift m. m.

Købstædernes løbende Udgifter beløb sig
1918—19 til 56857000 Kr, der fordelte sig
saaledes, angivet i 1000 Kr.
1918—19
Administration2177
Fattigvæsen4941
Hjælpekasser1613
Dyrtidslove11265
Bidrag til forsk. Formaal1297
Enkebørneunderstøttelse270
Alderdomsunderstøttelse5150
Skolevæsen7984
Rets- og Politivæsen2373
Medicinalvæsen4155
Gader, Veje og Kloakvæsen1896
Gadebelysning571
Offentlig Renlighed1080
Brandvæsen366
Offentlige Lystanlæg355
Menighedsudgifter313
Renter af Gæld7866
Andre løbende Udgifter3185
Tilsammen56857


Til Sammenligning anføres, at 1913—14
udgjorde de løbende Udgifter til Administration
1018000, til Fattigvæsen 2683000, til Skolevæsen
5036000, til Rets- og Politivæsen 1259000, til
Medicinalvæsen 991000, til Renter af Gæld
4387000 Kr.

Ved Udgangen af Regnskabsaaret 1918—19
ejede Købstadkommunerne af Aktiver 254,6 Mill.
Kr, hvorimod staar en Gæld paa c. 201,5 Mill.
Kr. Herved fremkommer en beholden
regnskabsmæssig Formue paa c. 53,1 Mill. Kr. Af
Aktiverne udgjorde. Værdipapirer c. 71,0, ikke
udbyttegivende Ejendomme c. 65,1 og
udbyttegivende Ejendomme c. 118,5 Mill. Kr.
C. T.

Norges Naturforhold, der tidlig henviste
Befolkningen til Import og Eksport, fremkaldte
i jævnførelsesvis gl Tid de første Spirer til K.
(jfr. Bjarkø-Retten); paa disse
Markedspladser blev der allerede i hedensk Tid holdt
Marked, Ting og Blot samtidig. Den ældste
Handelsplads, som nævnes, Skiringssal nær det nuv.
Larvik, erstattedes i 9. Aarh. af det mindre
udsat liggende Tønsberg. Paa den anden Side
medførte Befolkningens Spredthed, at slige
Havneflækker kun gik langsomt fremover.
Først da Kongerne, efter udenlandske, navnlig
eng., Forbilleder iværksatte virkelige Byanlæg,
kom der mere Fart i Udviklingen (Nidaros 997,
fornyet 1016; Sarpsborg 1016; Oslo c. 1050;
Bergen c. 1075; Konghelle c. 1115). Planen for
disse Byanlæg var overalt væsentlig den
samme: en Række Gaarde med foranliggende
Brygger ud mod Elven ell. Fjorden og parallelt
dermed en Langgade, krydset i rette Vinkler af
brede, ned mod Vandet gaaende
»Almenninger«; hertil kom Opførelsen af en Kongsgaard
og een ell. fl. Kirker samt Udlæggelse af en
»Bymark« som Græsgang for Bymændenes
Kvæg. Af de nævnte K. fik egl. kun Tønsbergs
og Bergens Forretningsliv mere end lokal Bet.
Tønsberg besøgtes i 11.—13. Aarh. i
Sommertiden meget af danske og tyske Skibe, og
samtidig bevirkede den med Kristendommens
Udbredelse stærkt voksende Fiskehandel, at
Bergen hurtig blev en af Nordeuropas vigtigste
Handelsstæder. Allerede før 1200 var den
vistnok (næst Visby) det skandinaviske Nordens
mest trafikerede Havn, en Forrang, som den
først i 18. Aarh. maatte overlade Kbhvn (jfr
Bergen). Hvad derimod Nidaros angik,
havde den sin største Bet. som Landets gejstlige
Hovedstad og stærkt besøgt Valfartssted; dog
deltog ogsaa den i Fiskehandelen og var
navnlig tillige Knudepunktet for Samfærdselen med
Island. De øvrige Byer forblev indtil videre
ganske smaa og var desuden de efterhaanden
opkommende danske K. meget underlegne i
Antal. 13. Aarh.’s 2. Halvdel var særlig en
Blomstringstid for de norske K.’s Handel og
Skibsfart, og der er Tegn til, at deres
kapitaldannende Evne i dette Tidsrum ikke var ganske
ubetydelig. Handelsavance og Fragtbeløb kom i
stor Udstrækning Nordmændene selv til gode.
Anderledes blev det, da det i 14. Aarh. lykkedes
Hanseaterne at bemægtige sig saavel den
aktive Handelsomsætning med Udlandet som
Varetransporten. Paa en Tid, da de
mellemeuropæiske K. ved Hjælp af deres optjente
Kapitaler lagde Grunden til Handelsnationernes
Velmagt, maatte Norge, der havde
Nordeuropas vigtigste Eksportartikel, Fisken, at sælge og
en saa betydelig Ihiportartikel som Kornet at
købe, finde sig i, at Fortjenesten ved begges
Omsætning og Fragt tilfaldt Fremmede, og at
Rigets egne K. enten tabte deres
Forretningsliv (Tønsberg og Nidaros) ell. blev
Stapelstæder for Lübeck (Bergen) og Rostock (Oslo).
Som den væsentligste Aarsag til denne hurtige
Overgang fra aktiv til passiv Handel maa de i
14. Aarh. opkomne Unionsforhold betegnes;
disse bevirkede, at Kongernes personlige
Interesser ikke længere faldt sammen med Landets,
og at de derfor, idet deres Opmærksomhed og
Energi deltes mellem alt for mange og spredte
Formaal, ikke formaaede at fortsætte den
kraftige Handelspolitik, som først og fremmest
Norges, til Handel saa stærkt henviste Befolkning
trængte til. Under disse Omstændigheder fik
ogsaa den Svækkelse, som Folkeformindskelsen
ved den sorte Død fremkaldte, en varigere og
mere dybtgaaende Virkning, end den havde i
Lande, hvis Næringsliv befandt sig i Opkomst.
Selv da Trælasten fra 15. og især 16. Aarh.
skabte en, om ikke helt ny, saa dog i nye
Former væsentlig udvidet Eksportgren, skete
ogsaa dens Transport længe i fremmede, nu
fortrinsvis holl., Fartøjer. Imidlertid gav
Trælasthandelen ikke desto mindre Stødet til
Genopvækkelsen af et selvstændigt norsk
Forretningsliv. Først befordrede den Opkomsten af en Rk.
saakaldte »Ladesteder« (s. d.), hvilke senere
efterhaanden optoges i K.’s Tal. Dernæst
bragte den talrige Udlændinge med
Forbindelser i deres Hjemlande til at nedsætte sig i de
norske Byer, hvis Handel herved mere og mere

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:37 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/15/0153.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free