Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kødforgiftning - Kødglace ell. Kødgelé - Kødhakkemaskiner - Kødkonsérver - Kødkontrol
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Giftstoffer taaler for en Del Kogning. De saakaldte
Frikasséforgiftninger, der i Reglen indskrænker
sig til Diarré og Opkastning, skyldes vistnok
bakterielle Produkter, der taaler Kogning.
Hvilke Bakterier der her er de virksomme, er
ikke ganske oplyst, rimeligvis drejer det sig
om forsk. Den simple Forraadnelse af Kød
giver ret sjældent Anledning til alvorligere akut
Forgiftning. »Vildt« yndes jo af nogle
Mennesker i mere ell. mindre forraadnet Tilstand, de
herved dannede »Liggifte« (Ptomainer)
destrueres for største Delen ved Kødets
Opvarmning.
O. T.
Kødglace ell. Kødgelé kaldes den Saft,
der siver ud af Kødet, naar det steges, og som
ved Indkogning bliver stiv som Gelé.
Tarveligere K. kan faas ved Indkogning af Bouillon.
K. anvendes til Glasering af Kød og som
Tilsætning til Sovse.
R. H.
Kødhakkemaskiner er væsentlig af to
Slags, nemlig dels saadanne, ved hvilke
vuggende Knive foretager en virkelig Hakning af
Kødet, dels saadanne, ved hvilke der finder en
Sønderrivning og Knusning af Kødet Sted. Kun
førstnævnte kan med Fordel bruges i
Pølsefabrikationen, da det af en Mølle knuste Kød giver
en daarlig Vare. K. med Vuggeknive er
saaledes indrettede, at en Del parallelt, tæt ved
Siden af hinanden anbragte Knive ved Hjælp
af en Krumtap og Plejlstang sættes i vuggende
Bevægelse over en Blok, der ved Hjælp af en
Spærmekanisme drejes en lille Vinkel, hver
Gang Knivene er ved en af Endestillingerne.
Sædvanlig er de ogsaa forsynede med en
Skraber, der automatisk med bestemte Mellemrum
fører Kødet fra Blokkens Omkreds ind mod
Midten. Navnlig til Husholdningsbrug egner sig
de K., der er indrettede som Knusemøller, og
som bestaar af en liggende, cylindrisk Kappe,
der indvendig er forsynet med nogle Rækker
parallelepipediske Tænder, der arbejder
sammen med lgn. Tænder, anbragte paa en med
Kappen konaksial Aksel. Dennes Tænder er
anordnede efter Skruelinier, saaledes at de
foruden at sønderrive det gennem en Fødetragt
tilførte Kød tillige tvinger det frem og ud
gennem Kappens Munding. Undertiden mangler
Tænderne, og Kødet tvinges af en Skrue ud
gennem den med Huller forsynede Aabning, tæt
op ad hvilken fl., paa Skrueakslen anbragte
Knive roterer. Saadanne K. maa være
indrettede til at aabne og skille ad for Rengøringens
Skyld.
K. M.
Kødkonsérver, se Konservering.
Kødkontrol er Betegnelsen for den Kontrol,
der fra det offentliges Side føres med
Slagtedyrenes Sundhedstilstand og med Køds og
Indvoldes Anvendelighed som Menneskeføde.
Historie. Allerede i Oldtidens
Kulturstater fandtes Bestemmelser vedrørende
Anvendeligheden af Dyrenes Kød. Ægypterne skelnede
saaledes mellem »rene« og »urene« Dyrearter
(se Kød); de sidstes Kød maatte ikke spises,
desuden foretoges der en nøje Undersøgelse af
de Dyr, der ofredes ell. spistes af Præsterne;
saadanne Dyr maatte være fuldstændig sunde
og fejlfri. I Mosebøger finder vi foruden en
lgn. Adskillelse mellem »rene« og »urene« Dyr
tillige en Rk. Bestemmelser om syge Dyrs Kød
og om fordærvet Kød; og disse Bestemmelser,
der er blevne yderligere udformede i Talmud,
gælder den Dag i Dag for Jøderne. I Oldtidens
Rom foretoges en Undersøgelse af det falbudte
Kød, og det var strafbart at forhandle
fordærvet Kød.
Allerede fra Middelalderen udviklede der sig
i Tyskland en ret velordnet K., idet man var
bange for gennem Berøring og Nydelsen af
Kød af syge Dyr at paadrage sig Sygdomme.
Det var i saa Henseende særlig
Blæreormssygdomme og senere hen fremfor alt Kvægets
Tuberkulose, man frygtede, idet man bragte
disse Tilstande i Forbindelse med Menneskets
Syfilis. Allerede 1276 oprettedes i Augsburg
et offentligt Slagtehus og indførtes Slagtetvang
i dette, og efterhaanden oprettedes lgn. i en
Mængde Byer. I Slutn. af 18. Aarh. kom man
paa det rene med, at Kvægets Tuberkulose
intet havde at gøre med Syfilis, og man søgte
derfor overalt at bekæmpe Befolkningens
Afsky mod saadant Kød, idet man ikke anede
Sygdommens Sammenhæng med Menneskets
Tuberkulose. Da denne Beg. var gjort, varede
det ikke længe, før den Anskuelse indsneg sig,
at der overhovedet ikke var nogen som helst
Fare forbundet med Nydelsen af Kød af syge
Dyr, og i en stor Del af Tyskland ophævedes
efterhaanden de gl. Kødkontrolbestemmelser,
ligesom de offentlige Slagtehuse nedlagdes.
Først efter Midten af 19. Aarh., da Tyskland
opskræmmedes af frygtelige Trikinepidemier,
vaktes Interessen paany for K., og i Løbet af
faa Aar indførtes den overalt i de tyske Byer.
— I ældre Tider fandtes saa godt som ingen
Kødkontrolbestemmelser i Danmark;
Grunden hertil er vistnok at søge dels i den
herskende Afsky mod Berøringen af døde og syge
Dyr, dels i, at Tuberkulosen var ukendt hos
Kvæget. Den vigtigste af de gl. Bestemmelser
findes i Slagterlavets Artikler af 1683:
»Befinder nogen befængt ell. selvdødt Kvæg at
falbyde, have et halv hundrede Rigsdaler til
Børnehuset forbrudt«. For øvrigt har man
forhen i Danmark kun haft Bestemmelser, der
enten har haft en forbigaaende Karakter og er
udstedte som Følge af herskende smitsomme
Husdyrsygdomme, ell. som alene har været
gældende for enkelte Byer. 1808 udstedtes en
kgl. Resolution om Oprettelsen af
Hesteslagterier, og ved denne paabødes for hele Landet
en Kontrol med al Hesteslagtning; denne
Bestemmelse hævedes 1869.
Ordningen i Danmark. K. i moderne
Forstand kan i Danmark føres tilbage til
1880’erne. 1881 begyndte man saa smaat i Kbhvn at
indføre Kontrol med det falbudte Kød, men
Kontrollen blev først gennemført samtidig; med
Indførelsen af Slagtetvang i Byens offentlige
Slagtehus 1887. Efter den Tid er K. bleven
indført i alle Landets Købstæder og i mange
Landkommuner.
Det er overladt den enkelte Kommune selv
at bestemme, hvorvidt den vil indføre K. ell.
ikke; ved L. af 28. Marts 1868 er enhver
Kommune berettiget til selv at ordne sine
hygiejniske Forhold gennem en Sundhedsvedtægt, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
