- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
150

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kødkontrol

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

kun behøver Justitsministeriets Approbation for
at have Lovskraft. Ved saadanne
Sundhedsvedtægter ell. ved Tillæg til samme ordnedes
efterhaanden K. i de enkelte Kommuner, men
herigennem fik Bestemmelserne en ikke ringe
Uensartethed, og den ene Kommune vilde ikke,
ell. kun under visse Betingelser, godkende
andre Kommuners K. At dette Forhold gav
Anledning til megen Utilfredshed og Strid, er
forstaaeligt.

Uafhængig af denne kommunale ell.
indenrigske K. indførtes og udviklede sig K. med
Kød af vore forsk. Slagtedyr, bestemt til
Udførsel til Udlandet. Da denne K. fra først af
kun tog Sigte paa at sikre vore Markeder i
Udlandet, var den paa adskillige Punkter af
mindre sanitær Værdi end K. i adskillige af
vore Kommuner, og Følgen var, at disse ikke
vilde godkende denne delvis af Staten indførte
K., men krævede som Betingelse for de
kontrolerede Udførselsvarers Forhandling inden
for deres Omraader en Efterkontrol. Da
Forholdene medførte, at Eksportslagterierne
nødvendigvis maatte have en saa let Adgang som
muligt til her i Landet at kunne afsætte dels
den store Mængde »Affaldsprodukter« fra
Slagtningen, som ikke kunde finde passende
Afsætning paa de udenlandske Markeder, dels
saadanne Kødkroppe, som p. Gr. a. deres
Beskaffenhed ell. p. Gr. a. Markedets Forhold
ikke med Fordel kunde sendes til Udlandet,
blev det nødvendigt grundigt at overveje
Kødkontrolsagens fremtidige Ordning. 1898 nedsatte
derfor Konseilpræsidiet en Kommission til at
forberede en Lovgivning vedrørende saavel den
indenlandske som Udførselskontrollen.
Kommissionens Lovforslag blev forelagt Folketinget
i to Samlinger, men blev lagt til Side, dels fordi
dets Gennemførelse formentes at ville blive for
kostbar, dels fordi Eksportslagterierne
frygtede for de Tab, som en gennemført Kontrol
vilde medføre.

I det væsentlige uafhængig af hinanden
fortsattes da i de flg. Aar Udviklingen 1) af den
indenrigske K. paa Grundlag af
Sundhedsvedtægter og ved Tilvejebringelsen af ensartede
Undersøgelses- og Bedømmelsesregler, og 2) af
Eksportkontrollen gennem Udvidelse af dens
Virkeomraade og ved Revision af gældende og
Udstedelse af ny Bestemmelser. En Forbindelse
mellem de to hidtil af hinanden uafhængige
Kontrolinstitutioner og en nødvendig Regulering
af Forskellighederne indenfor de enkelte
Kommuners K. blev tilvejebragt ved L. af 6. Apr.
1906 om indenrigsk K.

Trods Arbejde af forsk. Art gennem de sidste
Decennier mangler vi dog endnu en for hele
Landet og for vor Udførsel gældende, af Staten
ved Lov iværksat fælles og ensartet K. Af vor
nuværende Ordning skal flg. Hovedpunkter
fremhæves:

Det er endnu en frivillig Sag, om en
Kommune vil indføre K. ell. ikke; Indførelsen sker
ved Sundhedsvedtægtsbestemmelse. Ved L. om
indenrigsk K. (sidste L. af 13. Maj 1911) er dog
Grænserne for denne Kødkontrolordning
indskrænket ret væsentlig, og Justitsministeriet har
yderligere udsendt
»Normalsundhedsvedtægtsbestemmelser« vedrørende K. og kræver, at ny
Sundhedsvedtægter saa vidt muligt affattes i
nøje Overensstemmelse med disse. Flg. Former
for kommunal Kontrol findes:

1) Tvungen Slagtning og Undersøgelse i
offentlige, af Kommunen oprettede ell. godkendte
Slagtehuse;

2) Undersøgelse af Slagtedyrene før og
efter Slagtningen i de private Slagteres
Slagterier;

3) Undersøgelse af Slagtedyrene efter
Slagtningen i de private Slagteres Slagterier;

4) Undersøgelse af de til en Kontrolstation
førte Kødkroppe med ell. uden tilhørende
Organer; og

5) Tilsyn med Varerne paa Torvet og i
Butikkerne.

Den første Form for Kontrol er selvfølgelig
den bedste, og den forefindes foruden i
Hovedstaden i de fleste af vore større og i enkelte
mindre Købstæder samt i nogle faa
Landkommuner.

Den under 2) nævnte Form for Kontrol yder
ret stor Sikkerhed og er efterhaanden bleven
indført i talrige saavel Købstads- som
Landkommuner. Den under 3) nævnte Form af
Kontrol er lidet fyldestgørende, og det samme
gælder den under 4) omtalte Form, der
forefindes i visse Landkommuner, og som i
Købstæderne udgør et Supplement til den øvrige,
som Regel bedre ordnede Kontrol, idet den
finder Anvendelse paa det i slagtet Tilstand
udefra tilførte Kød.

Der findes endnu et stort Antal Kommuner,
i hvilke der ikke ved offentlig Foranstaltning
er indført K. I adskillige af disse har en ell. fl.
Slagtere formaaet den stedlige Dyrlæge til at
føre en privat Kontrol med det falbudte Kød;
Værdien af denne Kontrol er de fleste St.
tvivlsom, da der i Ly af den meget ofte foregaar
Forhandling af ukontrolerede Varer af
tvivlsom Beskaffenhed.

Gældende for hele Landet er et Forbud mod
Forhandling til Menneskeføde af selvdøde Dyr
samt af Kød, hidrørende fra Dyr, der før
Slagtningen viste sig syge, ell. hos hvilke der
ved Slagtningen forefandtes iøjnefaldende
sygelige Tilstande (L. af 27. Maj 1908 § 4), med
mindre en Dyrlæge udsteder Erklæring om
Kødets Brugbarhed og forsyner det med
Stempel.

Udførselskontrollen er ordnet ved
L. af 27. Maj 1908 med de tilhørende
ministerielle Bekendtgørelser. Kontrollen omfatter
samtlige Slagtedyrs Kød i saavel fersk som
saltet Tilstand, endvidere Konserves, Pølser o. a.
tilberedte Kødvarer; Ret til at foretage
Slagtning til Udførsel er gjort afhængig af
Ministeriets Autorisation, og de kontrolerende
Dyrlager ansættes af Ministeriet.

Lov om indenrigsk K. (sidste Udgave af
13. Maj 1911) ordner ikke, som Navnet antyder,
K., men giver en Del Bestemmelser, der gaar
ud paa at begrænse Kommunernes Ret til ikke
at godkende andre Kommuners og
Eksportslagteriernes Kontrol. Loven fastsætter, at Kød
af 1. Klasse, slagtet i Kommuner med velordnet
Kontrol ell. i de af Landbrugsministeriet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:57:42 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/15/0160.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free