- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
151

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kødkontrol - Kødmanger - Kødmel - Kødmælkesyre ell. Paramælkesyre - Kødpepton - Kødpulver - Kødracer - Kødsaar - Kødside - Kødskat

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

godkendte Eksportslagterier, uden Efterkontrol og
til dels uden Afgift kan indføres og forhandles
i enhver Kommune i Landet, uanset de stedlige
Sundhedsvedtægtsbestemmelser. Lgn.
Bestemmelser gælder Pølser o. a. tilberedte Kødvarer,
der under betryggende Kontrol er fremstillede
af 1. Klasses Kød.

Loven bemyndiger endvidere
Justitsministeriet til at udstede Regulativer vedrørende
Renlighedstilstanden i offentlige Slagtehuse,
Eksportslagterier, Pølsemagerier o. l.
Etablissementer samt vedrørende Tilsyn med det
derværende Personales Sundhedstilstand. Et saadant
Regulativ er udstedt 7. Novbr 1908. Endvidere
fastsætter Loven en Rk. Bestemmelser
vedrørende Trikinkontrol.

I fl. Henseender har den af danske
Dyrlæger oprettede »Kødkontrolørforening«
væsentlig bidraget til K.’s Ordning; særlig maa
det fremhæves, at Foreningen 1902 udarbejdede
en »Vejledning til Bedømmelse af Kød« og 1908
»Undersøgelsesregler for K.« (begge reviderede
fl. Gange, sidst i 1922); begge disse er af
Landbrugsministeriet autoriserede og skal følges ved
al Kødkontrol her i Landet.

Kontrollen udøves overalt i Danmark af
Dyrlæger, medens Eftersynet i Butikkerne m. m.
paahviler Sundhedspolitiet.

Udlandet. K. er — om end i en ret forsk.
Skikkelse — indført i næsten alle civiliserede
Lande.

K.’s Opgave er at hindre Benyttelsen af
saadanne Kødvarer, hvis Nydelse maa anses for
farlig for Mennesket, samt af saadanne Varer,
der enten er uappetitlige ell. fordærvede;
endvidere den at hindre det fri Salg af Kød af
mistænkelig Art.

Flg. Sygdomme kan Mennesket paadrage sig
ved Nydelsen af Kød:

1) Bændelormssygdommen. Af
Menneskets 4 Bændelormarter stammer de 2 fra
Slagtedyrenes Kød: Tænia solium udvikler sig af
Svinetinten (Cysticercus cellulosæ) og T.
saginata
af Oksetinten (C. inermis). Tinterne, af
hvilke den første er sjælden i Danmark,
dræbes ved Kogning og Gennemsaltning;
Oksetinten tillige ved Kødets Ophængning i et
Kølerum i 3 Uger.

2) Trikinsygdommen, der opstaar
efter Nydelsen af trikinholdigt Svinekød. Grundig
Kogning og Gennemstegning dræber sikkert
Trikinerne, medens dette ikke er Tilfældet med
lettere Saltning og med Røgning (se for øvrigt
Trikiner). Paavisning af Trikiner i Kød
kræver en mikroskopisk Undersøgelse. En
saadan er indført i de fleste Købstæder.

3) Miltbrand, der forekommer hos alle
vore Slagtedyr.

4) Snive, der kun optræder hos Hesten.

5) Tuberkulose. Denne Sygdom
forekommer overordentlig udbredt hos Kvæget og
Svinet og giver paa Grund heraf, og fordi de
enkelte Tilfælde er meget uensartede,
Kødkontroløren det største Arbejde. Faren for Overførelse
til Mennesket gennem Kødet er ikke stor, og man
indskrænker sig derfor ved Kontrollen til at
kassere Kødet af Dyr, der er angrebne af
Former, hvor der er Mulighed for, at der i selve
Kødmassen findes Tuberkelbaciller
(Miliærtuberkulose, Tuberkulose i Knogler ell. Kødets
Lymfekirtler, frisk Tuberkulose i fl. indre
Organer), ell. hvor Sygdommen har medført
Afmagring. Ved en Rk. lettere Tilfælde af
Tuberkulose indskrænker man sig til ved et særligt
Mærke (2. Klasse) at betegne, at det
paagældende Kød bør koges ell. steges godt. Mange
lette Former af Tuberkulose har overhovedet
ingen Bet. for Kødets Anvendelighed.

6) De saakaldte Kødforgiftninger (s. d.).

Kødforgiftningerne optræder ofte som hele
Epidemier, da mange Personer jo kan have
spist af det samme Kød; af de mere bekendte
Tilfælde kan nævnes Klotenerforgiftningen
(1878), hvor 657 Mennesker — mest Deltagere
i en Fest — blev angrebne (6 Dødsfald), og i
Danmark Forgiftningen paa Kathrineholm, hvor
c. 60 Mennesker blev syge efter et Høstgilde.

Da de Sygdomme hos Slagtedyrene, der
medfører, at Kødet faar sundhedsfarlige
Egenskaber, ikke altid kan paåavises ved en simpel
Besigtigelse af Kødkroppen med tilhørende
Organer, har man i de senere Aar indført en
bakteriologisk Undersøgelse af Kødet i saadanne
Tilfælde.

Ved Kontrollen bliver alt Kød, der kan
antages at kunne fremkalde Sygdomme hos
Mennesket, kasseret og destrueret under Kontrol,
ell. det bliver behandlet paa en saadan Maade,
inden det udleveres, at enhver Fare er hævet
(særlig Kogning). Kød, der er uappetitligt ell.
fordærvet, bliver ligeledes tilintetgjort. Kød,
der er af en saadan Beskaffenhed, at det uden
Fare kan nydes, naar det blot koges ell. steges
godt, bliver i Danmark forsynet med et særligt
Mærke, der betegner det som 2. Klasses Vare,
medens saadant Kød i andre Lande bliver
henvist til Salg i særlige Udsalg.
Prof. C. O. Jensen.

Kødmanger, den endnu i 16. Aarh. alm.
danske Betegnelse for en Slagter;
Grundbetydning: Kødhandler, smlg. oldn. mangari,
Smaahandler, angelsachs, mangere, Købmand, af lat.
mango, Høker. — Deraf det kbhvn’ske
Gadenavn Kødmangergade, nu
Købmagergade.
V. D.

Kødmel, se Konservering.

Kødmælkesyre ell. Paramælkesyre,
C3H6O3, er en med den alm. Mælkesyre
stereoisomer højredrejende Syre, der findes i
Kødvædsken og især dannes, naar Dødsstivheden
indtræder.
R. K.

Kødpepton er et Præparat til
Husholdningsbrug, der faas ved Peptonisering af Kød, idet
dette behandles med en sur Opløsning af
Pepsin. K. erstatter Kødekstrakt og har i
Modsætning hertil en meget betydelig Næringsværdi.
E. K.

Kødpulver, se Konservering.

Kødracer, se Federacer.

Kødsaar, Bløddelssaar, kaldes Saar, som kun
afficerer de bløde Væv i Modsætning til
Knoglesaar.
V. Sch.

Kødside kaldes, i Modsætning til
Narvsiden, den Side af Huder og Læder, som opr.
har vendt ind mod Kødet.
K. M.

Kødskat, en indenlandsk Forbrugsafgift paa
Kød. Skatten kan opkræves under forsk.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:57:42 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/15/0161.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free