- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
152

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kødskat - Kødsuppe - Kødsvulst - kødædende Planter - Køedt, Andreas Peschcke

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Former, enten som Portkonsumtion ved Indførsel
til Byerne, som en egl. Slagteskat, der kræver
skrappe Kontrolmidler, ell. som en Salgsafgift.
En saadan Skat er i det hele ikke at anbefale,
thi vel retter Forbruget sig til Dels efter
Velstanden, men her kommer det i Betragtning,
at i alle Tilfælde noget Kødforbrug anses for
ønskeligt, og at Forbruget til en vis Grad stiger
med Familiens Størrelse. Særlig er K. uheldig
som Statsskat, fordi Kødforbruget for
Landboere let vil unddrage sig Skatten, hvis ikke
Slagtningen paa Landet skal underkastes en
meget besværlig og kostbar og dog ikke
betryggende Kontrol. En K. til Staten eksisterer
endnu i Østerrig og Ungarn og i nogle tyske Stater.
Ogsaa i Preussen har Staten tidligere opkrævet
en Slagte- og Formalingsafgift. Skatten bortfaldt
1873. Derimod kan Slagteskatten endnu
opkræves som kommunal Afgift.
C. T.

Kødsuppe er en tynd Bouillon. Ved
Kogningen af K. gælder det om ikke at trække al
Kraften ud af Kødet, da dette skal spises enten
sammen med Suppen ell. som selvstændig Ret.
Kødet skæres derfor ikke i Stykker, men lægges
helt ned i Gryden og overhældes med kogende
Vand, hvorved Kødet trækker sig sammen, saa
at al Kraften ikke koger ud (se ogsaa
Bouillon).
R. H.

Kødsvulst, et populær-medicinsk Udtryk,
som ikke har nogen ganske bestemt systematisk
Afgrænsning. Ved K. maa nærmest forstaas
Sarkom. Dog kan man ogsaa betegne
Myomet (f. Eks. Livmodermyomet) som K., idet
det jo er opbygget af Muskelvæv.
(E. A. T.).

kødædende Planter, d. s. s.
insektædende Planter.

Køedt [kø’t], Andreas Peschcke, dansk
Handelsmand og Politiker, f. i Flensborg 22.
Septbr 1845 som Søn af Skibsfører K. Han lærte
Handelen i sin Fødeby. I 20 Aars Alderen gik
han til England og arbejdede fl. Aar som
Korrespondent for et Handelshus i Manchester. Her
etablerede han 1875 en Manufakturforretning
med Afdeling i Kbhvn, og her lærte han sin
engelskfødte Hustru at kende og stiftede i
hendes Hjem Bekendtskab med fl. af Cobden’s
Venner. Disse Læreaar i England blev af
indgribende Bet. for Udformningen af K.’s
Anskuelser og for hans hele Fremtid som offentlig
Personlighed. Han blev en begejstret Tilhænger
af de Cobden’ske Frihandelsprincipper og
fattede den Kærlighed til England og dets
Institutioner, som han trofast bevarede, ogsaa, da
han satte Bo i sit Fædreland. I Kbhvn
oparbejdede han sammen med sin Kompagnon
Hilligsøe sit Detailmagasin »Messen« til den
næststørste Manufakturforretning i Danmark, og i
Forbindelse med den grundlagde han et
Bomuldsvæveri og en Gardinfabrik. Forretningslivet
formaaede dog ikke alene at udfylde K.’s
Interesse. Rustet med sine Erfaringer fra det
praktiske Liv og med Udbyttet af en
omfattende Læsning kastede han sig ind i Agitationen
for de Ideer, som opfyldte ham. Ved sin Bog
»Tolden og Tiderne« (1887) rejste han en
Frihandelsbevægelse i Danmark, og i nær
Forbindelse med dette Skrifts Fremkomst stod
Stiftelsen af »Toldreformforeningen«, hvis
Ophavsmand og Leder han blev. Ved sin stærke og
varme Overbevisning, sin agitatorisk-vækkende
Udtryksmaade og sin særegne Evne til at gøre
de alm. Frihandelsgrundsætninger levende og
betydningsfulde for den Enkelte vakte han
overalt, hvor han som Skribent ell. Foredragsholder
kom frem, en Bevægelse for Frihandelssagen,
som Danmark ikke før havde kendt, og bidrog
væsentlig til, at de protektionistiske Ideer, som
i disse Aar gjorde sig saa stærkt gældende i
Nabolandene, her kun gjorde ringe Fremskridt,
i hvert Fald bl. de mindre Landbrugere. Ogsaa
for Anlægget af en Frihavn ved Kbhvn virkede
K. med megen Varme. 1890 udnævntes han til
Æresmedlem af Cobden-Klubben i London, og
1894 deltog han efter Opfordring fra Belgien i
en internat. Kongres om Told- og
Arbejderspørgsmaalene, som afholdtes i Antwerpen, og gav her
et samlet Overblik over Toldspørgsmaalets
Stilling i Danmark, som siden blev overs. paa Engelsk
og Tysk. 1893 havde han udg. en livlig og
instruktiv Oversigt over Møntspørgsmaalet under
Titlen »Guld og Sølv«. K. havde i Aarenes Løb
vundet en overordentlig Popularitet, og
gentagne Gange var han blevet opfordret til at stille
sig til Valg til Folketinget. Han nærede
imidlertid stor Betænkelighed ved at følge disse
Opfordringer, ikke mindst, fordi han indsaa, at
det vilde passe daarlig med hans Natur at
indordne sig under Partidisciplinen, og at han,
hvis han forsøgte derpaa, vilde faa
Vanskelighed ved at hævde sit Valgsprog »fri Mand, frit
Ord«. 1895 modtog han dog, i Haab om, at han
under de daværende Forhold vilde kunne
bidrage væsentlig til Gennemførelsen af en
Toldreform, og paa Betingelse af, at alle 3
Oppositionsgrupper sluttede sig sammen om hans
Valg, en Opfordring om at stille sig som
Oppositionens Kandidat til Folketingsvalget i
Slagelse-Kredsen. Han valgtes og deltog umiddelbart
efter sin Indtræden i Rigsdagen i Stiftelsen af
det ny Parti »Venstrereformpartiet«, i hvis
Bestyrelse han fik Sæde. 1897 forelagde
Finansminister Lüttichau i Folketinget et Forslag om
en ny Toldlov, bygget paa den to Aar tidligere
nedsatte Toldkommissions Arbejde. K. blev
Folketingsudvalgets Formand og Ordfører og
havde den væsentligste Del i den Overenskomst,
som i Foraaret s. A. opnaaedes mellem
Regering og Folketing ang. Toldlovens
Hovedpunkter. Ministeriet Reedtz-Thott’s Fald og
Landstingets Modstand mod det i Folketinget
vedtagne Kompromis trak imidlertid Sagen i
Langdrag, og senere udviklede der sig mellem K. og
det Parti, han tilhørte, en Modsætning m. H. t.
et andet vigtigt Led i Skattereformen, nemlig
Brændevinsskatten. K. havde altid udtalt sin
Villighed til under visse Betingelser at
kompensere en Indtægtsnedgang paa Toldloven med
en Brændevinsskat, men i Samlingen 1899—1900
vedtog Folketingsflertallet at nægte
Brændevinsskatteloven Overgang til 2. Behandling. Dette
førte til K.’s Udtrædelse saavel af
Venstrereformpartiet som af Toldudvalget. Sit
Folketingsmandat bevarede han imidlertid, efter at have
modtaget en Tillidserklæring af sine Vælgere,
indtil 1901. Ogsaa efter sin Udtræden af
Folketinget har K. taget virksom Del i den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:37 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/15/0162.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free