- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
154

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Køkken - Køkken (et Lands Kogekunst) - Køkkenhaven

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

lavet i Fællesstuen; senere blev en Del af
Fremmerset (Forstuen) anvendt som K., og der
fandtes da midt paa Gulvet en firkantet
Forhøjning af Ler og Sten, paa hvilken Ilden
brændte frit. Efterhaanden blev Ildstedet dog
forbedret, og paa begge Sider af det opførtes
Vægge, de saakaldte Skorstenskæber, som
nogle Steder kun naaede 1/3 m op over
Fremmersets Loft, medens de andre Steder blev
forbundne ved en Hælvning over Ildstedet. Senere blev
Fremmerset delt i 2 Afdelinger, et
Yderfremmers og et Stegers; dette sidste lignede især
paa Sjælland kun en meget bred Skorsten med
1 à 2 Døre, og man havde saaledes ikke Tag
over Hovedet, naar man færdedes i sit K.
Kendskab til et kbhvn’sk K.’s Indretning og
Inventar ved Aar 1729 kan faas gennem
nedenstaaende Vurderingsliste over den saakaldte
Dyveke’s Gaard paa Amagertorv: »et K. med
aaben Skorsten, hvilende paa en Jernstang med
Jernplade; i Skorstenen og paa Siderne en
Fyrhert med 3 Rister i, et sort Bræt paa
Skorstenen med 1 Hylde, 4 Reoler, 1 Retterbænk
med 2 Skabe under, 1 do. aaben Bænk at sætte
Kedler under, 1 Skab i Væggen med
Glasvinduer for, Gulvet af Fliser. I Baghuset findes
endnu et K. med aaben Skorsten, bare Vægge
og Gulvet af Fliser«. I de tarvelige
Købstadshjem laa K. som oftest bag Dagligstuen. (Litt.:
F. R. Friis, »Dansk Bygnings-Kunsthistorie«;
Troels Lund, »Danmarks og Norges
Historie i Slutn. af 16. Aarh.«; Mejborg,
»Borgerlige Huse« og »Gamle danske Hjem«).

Nutildags ligger K. paa de store Gaarde saa
godt som altid i Kælderen, i de smaa Hjem
paa Landet ligger det derimod som oftest ved
Siden af Forstuen med Dør ud til denne, og
i Byerne, hvor Husene som Regel er indrettede
med fl. Lejligheder, findes i hver et K. med
Udgang til Trappen. Et K. bør være rummeligt,
lyst og luftigt, og om muligt liggende mod N.
ell. NØ., saaledes at det selv om Sommeren
er køligt. Paa Landet og i Købstæderne er
Køkkengulvet i ældre Huse belagt med
Fliser, Brosten ell. Mursten; dog hører dette nu
til Sjældenhederne, og de fleste K. har
Brædegulv, men for Udfares Skyld er Pladsen
nærmest Komfuret cementeret ell. belagt med
Mursten, Fliser ell. Zinkplader.
Køkkenvæggene er, for at kunne afvaskes, i meget kostbart
udstyrede Huse helt ell. delvis beklædte med
Fajanceplader, og i alm. Huse oliemalede; dog
findes kalkede Vægge ogsaa hyppig, da de
temmelig nemt kan overkalkes. Pladsen bag
Komfuret er enten beklædt med Fajance- ell.
Metalplader. Langs een ell. fl. af Køkkenvæggene
findes fastmurede lave Køkkenskabe,
forsynede med Hylder; Skabenes Overflade
bruges som Bord. Over Skabene findes en
Tallerkenrække og i moderne Huse ofte tillige et
med Glasruder forsynet Skab, indrettet til
Opbevaring af det Porcelæn, der ikke benyttes
hver Dag. Ved Vinduet findes Vask med
Afløbsrende, der altid bør være forsynet med
Vandlaas. Kun i store Huse findes ved Siden af
K. et særligt Rum til Opvask. I Byerne, hvor
der er Vandværk, er der selvfølgelig
Vandhane i ethvert K., men endogsaa hvor der
intet Vandværk findes, haves ofte Vandledning
til K., hvilket, kan indrettes paa forsk. Maade,
f. Eks. ved, at Vandet pumpes op i en stor
Beholder oppe paa Loftet og derfra ledes ned til
K. De fleste K. er forsynede med alm.
Komfur, dog er enkelte indrettede til Madlavning
kun ved Gas, og der findes da enten et
Gaskomfur ell. et stort med Zink beklædt Bord med
Gaskogeapparater og Gasovn. Selv om der i K.
findes alm. Komfur, er der som Regel ved
Siden af dette en zinkbeklædt Hylde ell. Bord,
beregnet til Opstilling af forsk.
Gaskogeapparater. K. beregnet for Kogning ved Elektricitet
findes kun meget sjældent i Danmark (se ogsaa
Kogeindretninger).
R. H.

Køkken bruges som Benævnelse for et Lands
Kogekunst, og man forstaar med dette Udtryk
de traditionelle Retter, der særlig spises i det
nævnte Land, tilberedte efter Landets Skik.
Man siger saaledes det fr. K., det eng. K. o. s. v.

Det fr. K. er det mest kendte og udbredte;
thi ikke alene Franskmanden, men ogsaa de
mere forfinede Klasser i alle andre civiliserede
Lande sætter det fr. K. højest, og saavel paa
Hoteller som til Selskabsbrug bliver Maden de
fleste Steder tillavet efter fr. Mønster.
Særkendet for det fr. K. er megen Afveksling og
lette Retter. Maden bliver særdeles
omhyggelig tilberedt, den koges og steges ved
forholdsvis svag Ild, — Kødet steges ofte paa Spid
—, der koges meget i Klaret (friture), og der
anvendes temmelig mange forsk. Krydderier,
dog i saa smaa Portioner, at ingen af dem giver
Maden sin særegne Smag. Maaltiderne er
sammensatte af fl. forsk. Smaaretter (hors d’œuvre,
entrées, entremets etc.), Suppe er uundværlig
ved enhver fr. Middag, og endogsaa Fattigfolk
spiser den1 meget ofte, selv om de som Regel
maa tage til Takke med en soupe maigre. Det
eng. K. lægger særlig Vægt paa kraftig Kost,
solide, tunge, usammensatte Retter; det er
uden megen Afveksling. I England spises i
Særdeleshed Skinke og Bacon, stegt ell. ristet (ofte
koldt) Kød, Grønsager uden Smør ell. Stuvning
og Kompot af friske el. tørrede Frugter,
anrettede med Ris, ell. i Pie. Krydderier anvendes
næsten kun i Buddinger. Suppe spises ikke
meget, men skal Englænderen have Suppe er det som
Regel Oksehalesuppe, Skildpaddesuppe,
Tomatsuppe ell. en ell. anden jævn Suppe. Hverken
til Fisk ell. Kød bruges anden Sovs end den
ved Stegningen fremkomne Sky ell. lidt af en af
de kendte kolde, skarpe eng. Sovse, som købes
færdigtillavet, f. Eks. Harwey- ell.
Worchestershire-sauce. Som særlig eng. Retter maa
anføres pies og puddings. Det tyske K. er i de
forsk. Dele af Landet meget uensartet, men i
sin Helhed er det solidt og tungt. Melspiser er
særlig yndede, og til saavel Kød som Fisk
bruges megen Sovs. I Tyskland sættes Pris paa
Formad, ikke alene Kødsuppe, men ogsaa
Frugtsupper og Mælkemad. Det nordiske K.
er meget lig det tyske; dog staar det fr. K. hos
os som i alle andre Lande som Mønster for den
finere Madlavning.
R. H.

Køkkenhaven. I større Haver lægges K.
adskilt fra Lysthaven, men i mindre Haver
anbringer man ofte K. i de længst fra

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:37 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/15/0164.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free