- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
160

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kølemaskiner - Kølen (d. s. s. Kjølen) - Kølen (Fod hos viss Kølsnegle) - kølende Lægemidler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Vanddampene. Maskiner af denne Art er bl. a.
konstruerede af Leslie (1810), af Carré og af
Windhausen, men større Udbredelse ell.
praktisk Anvendelse har de ikke faaet, og det
samme gælder om andre Typer, til Dels af nyere
Oprindelse, som derfor skal forbigaas her.

Den Type af K., der har faaet langt den
største Udbredelse p. Gr. a. sin bekvemme og
billige Drift, er Kompressionsmaskinen,
der først er konstrueret af Carl Linde i
Wiesbaden i Aaret 1874 for Ammoniak. Senere er
ogsaa Kompressionsmaskiner for Kulsyre,
Svovlsyrling o. a. Vædsker udførte, navnlig
Kulsyremaskiner i stort Antal, men da
Arbejdsmaaden er den samme i dem alle, og da
Ammoniakmaskinen baade er den ældste, mest
udbredte og under forskelligartede Forhold den
mest anvendelige, skal den her beskrives som
Eksempel paa denne Type af K.

En Kompressions-K. bestaar af flg. Hoveddele:
1) Refrigeratoren ell. Fordamperen, som oftest
et Rørsystem, anbragt enten i en Beholder med
den Vædske, der skal køles, ell. frit i Luften,
naar det gælder om at afkøle et Rum.
Ammoniakken ledes til Rørsystemet ved dettes ene
Ende gennem en Reguleringsventil, hvorved
man er i Stand til nøje at afpasse
Ammoniakmængden efter den Kølevirkning, der ønskes.
Rørsystemets anden Ende staar i Forbindelse
med 2) Kompressoren, som er en Luftpumpe,
af hvis gode Udførelse Kølemaskinens og
Køleanlæggets økonomiske Værdi væsentlig
afhænger. Kompressoren suger Ammoniakdampene
fra Refrigeratoren og sammentrykker
(komprimerer) dem, inden de ledes til 3)
Kondensatoren, hvis Opgave det er at omdanne de
sammentrykkede Dampe til Vædske igen (fortætte
dem). Ved Fortætningen bliver der netop saa
megen Varme fri, som blev bunden ved
Fordampningen i Refrigeratoren, og denne Varme
skal i Forbindelse med den til Kompressorens
Arbejde svarende Varmemængde bortskaffes af
Kondensatoren. Denne er et Rørsystem, der
enten kan være anbragt i en Beholder, der
gennemstrømmes af Vand — saa koldt som
det kan skaffes — ell. anbragt frit i Luften og
overrisles med Vand; Vandet overfører atter
Fortætningsvarmen til Luften, og da det samme
Vand kan anvendes mange Gange, kræver
Overrislingskondensatorer langt mindre Vand
end de i Beholdere anbragte.

Som anført er Hensigten med Maskinen enten
at afkøle Vædske ell. Luft i Rum. Vædsken er
i Alm. Vand, enten fersk ell. salt. Fersk Vand,
hvis Temp. jo ikke kan bringes ned under
Frysepunktet, køles enten til Anvendelse
direkte, f. Eks. i Mineralvandsfabrikker, ell.
indirekte, f. Eks. til Køling af Mælk ell. Ølurt
i særlige Apparater. Ved Brugen af Ferskvand
vil man navnlig sikre sig imod, at den Vædske,
der skal køles, fryser ell. forurenes, hvilket
sidste, naar Saltvand anvendes, kan blive
en Følge af tilfældige Utætheder i
Køleapparaterne. Saltvandet er som Regel en mættet
Opløsning af Klornatrium, ell. naar man ønsker
særlig lave Temp., af Klorkalium ell.
Klormagnium. Det kolde Saltvand kan anvendes direkte
til Køling af Luft, idet man lader det falde
som en Regn ell. et Vandslør, hvorigennem
Luften blæses. Samtidig med at Luften køles
ved Berøring med det kolde Saltvand og
afgiver Støv og andre Urenheder til dette,
tørres den ogsaa ved at afgive en Del af sit
Indhold af Vanddampe, der fortættes i
Saltvandet. Dette bliver derved fortyndet, og for
at holde det paa tilstrækkelig Styrke maa der
enten tilsættes Salt, ell. det optagne Vand maa
fjernes ved Inddampning. I Alm. anvendes
Saltvandet til indirekte Køling; saaledes til Køling
ell. Stivning af Vædsker, f. Eks. i
Margarinefabrikker, Stearinfabrikker m. fl., ell. til Køling
af Rum, idet Saltvandet pumpes gennem
Rørledninger, der er anbragt i Rummene, f. Eks.
i Bryggeriernes Lagre og Gærkældere, i
Malterier, Slagterier, Chokoladefabrikker, Kølerum
for Fisk, Frugt o. s. v. Her kan dog bemærkes,
at man i mange Tilfælde foretrækker at
anbringe selve Refrigeratorrørene i de Rum, der
skal køles; herved opnaas baade en lavere
Temp. af Kølerørene, saa at disses Overflade
kan gøres mindre, og tillige at Pumpearbejdet,
der kræves til Cirkulation af Saltvand, spares.
En vigtig Anvendelse af det kolde Saltvand er
til Fremstilling af Is. Hertil kan benyttes Forme
(»Celler«) af forblyet ell. galvaniseret Jernplade,
der fyldes med fersk Vand og nedsættes i
Refrigeratorbeholderen. Under Frysningen
udskiller den Luft sig, som Vandet indeholder,
ligeledes Kalksalte m. m., og Isen bliver hvid,
marmoragtig; ønsker man klar Is
(»Krystalis«), maa man derfor anvende Vand, der ved
Destillation er befriet for Luft og Salte m. m.
Klar Is kan dog ogsaa fremstilles af alm.
Brøndvand, naar dette under Frysningen holdes i saa
kraftig Bevægelse, at de udskilte Luftbobler m.
m. ikke kan sætte sig fast paa Isen. Vandets
Bevægelse kan enten ske ved Røreværker i
Cellerne ell. ved Indblæsning af Luft i disse;
særlige Foranstaltninger maa træffes for at
undgaa en hvid Midterkerne, da Røreværker og
Luftrør maa fjernes, inden Cellerne er helt
færdigfrosne. En anden Maade er at lade Isen danne
sig uden paa flade »Celler«, der er anbragt i
Ferskvand og indvendig gennemstrømmes af
koldt Saltvand, idet Ferskvandet ved
Indblæsning af Luft i Beholderens Bund holdes i
kraftig Bevægelse. Den paa denne Maade
fremstillede Is er fuldstændig klar, og Ispladerne er
ofte meget store, indtil 5000 kg’s Vægt; de
løsnes fra Cellerne, ved at man lader disse
gennemstrømme af varmt Saltvand, derefter løftes
de af en Kran ved Hjælp af et Par i Isen
indfrosne Øjebolte og sønderdeles saa til Stkr af
haandterlig Størrelse. Om Anvendelsen af K.
til Funderings- og Brøndgravningsarbejder
henvises til Fundering. Af den righoldige —
men ikke altid lige værdifulde — Litt. om K.
skal særlig fremhæves Göttsche, »Die
Kältemaschine«, Hamburg 1915; i dette Værk gives
der en Mængde Henvisninger til
Speciallitteratur ang. de enkelte Grene af Køleindustrien.

Kølen, d. s. s. Kjølen.
H. H. S.

Kølen (Carina), Betegnelse for Foden hos
visse Kølsnegle (Carinaria).

kølende Lægemidler benævnes dels
Lægemidler, der virkelig fremkalder en Følelse af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:57:42 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/15/0170.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free