Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kölliker, Albert von - Kölln - Köln
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
nævnte Fag, til hvilke 1849 tillige kom normal
Anatomi, som sammen med Mikroskopi og
Embryologi fra 1866 blev hans Hovedfag, efter at
Fysiologien var udskudt. Det Verdensry, som K.
erhvervede sig, skyldes hans Undersøgelser over
den normale Anatomi og Udviklingshistorien
hos Mennesker og Dyr, der suppleredes med
fortrinligt gennemførte zool. Studier. Han skrev
bl. a.: »Mikroskopische Anatomie« (1850—54);
»Handbuch d. Gewebelehre des Menschen«
(1852); »Entwickelungsgeschichte des
Menschen« (1861); »Grundriss der
Entwickelungsgeschichte« (1880). Kendt er ogsaa
»Entwickelungsgeschichte der Cephalopoden« (1844). I
»Erinnerungen aus meinem Leben« (1899) gav
K. dels en Autobiografi, dels en Redegørelse for
sine Arbejders Indhold (Bd II). Fra 1849 var
han Medudgiver af »Zeitschr. f. wiss. Zoologie«.
J. S. J.
Kölln, Alt-K. og Neu-K., se Berlin.
Köln (Cöln), 1) Regeringsdistrikt i preuss.
Rhinprovinsen, vandes af Floderne Rhinen,
Sieg, Agger og Erft; paa højre Side af Rhinen
er det bjerg- og skovrigt, paa venstre Side
Lavland. Ved Bjergværksdriften udvindes
Brunkul, Jern, Kobber, Bly og Zinkblende. Arealet
er 3978 km2 med (1919) 1339100 Indb.
Distriktet deles i 13 Kredse. 2) K. (lat. Colonia
Agrippina, fr. Cologne), By i preuss. Rhinland,
Hovedstad i Regeringsdistriktet K., er en af de
betydeligste Handelspladser i det tyske Rige,
ligger for største Delen paa venstre Bred af
Rhinen. K. er Midtpunktet for hele det
nederrhinske Industriomraade, og har faaet
denne Stilling først og fremmest p. Gr. a. sin
Beliggenhed midt i den saakaldte K.-Bugt, der
som en Udløber fra det nordlige Lavland
strækker sig dybt ind i de rhinske Skiferbjerge.
Denne Bugt har Nordvesteuropas milde
Aarstemperatur forenet med en høj Sommertemperatur,
hvad der gør den glimrende for Agerbrug og
tæt befolket, men desuden har den stor Bet.
for Samfærdselen. De rhinske Skiferbjerge har
her ved K. deres Midtpunkt, og her krydses
Vejen langs Rhinen med den langs
Skiferbjergenes Nordrand. Her bliver Rhinen
Lavlandsstrøm og farbar for store Skibe. For
Industrien har K.-Bugten Brunkulslejer, og
umiddelbart mod N. slutter sig til den
Ruhr-Omraadets rige Malm- og Kullejer. Derfor er K.
et vigtigt Knudepunkt for Baner over Aachen
fra Frankrig, fra Trier, fra Bonn langs Rhinen
over Giessen, fra Meiningen samt fl. Baner fra
Ruhr-Omraadet. Med Forstæderne Mülheim og
Merheim har K. (1919) 633900 Indb., hvoraf 80 %
er Katolikker, 17 % Protestanter og c. 20000
Jøder. Mange Nabobyer, saaledes Deutz, der I
ligger over for K. paa højre Rhinbred, samt
Kalk og Vingst, er gaaet op i K., de to
sidstnævnte 1910.
K. grundl. af Romerne som Colonia
Agrippinensis og blev allerede i Middelalderen en
fremragende Handelsby, blev fri Rigsstad og en
af de første Hansestæder. Fra hin Tid er endnu
mange Bygningsværker tilbage, først og fremmest
Domkirken. K. dækker nu 12000 ha, men
som en Rest fra Middelalderen ligger endnu ved
Rhinen den ældste Bydel, et halvkredsformet
400 ha stort Netværk af ofte snævre og krumme
Gader, endnu til 1881—85 omgivet af den fra
12. og 13. Aarh. stammende Fæstningsmur med
8 Porte. Af disse er bevaret Bayenturm,
Severinsthor og Ulrepforte, Hahnenthor (nu hist.
Museum) og Eigelsteinthor (nu
naturvidenskabeligt Mus.). I den gl. By ligger Kirkerne Skt
Maria im Kapitol, indviet 1049, som har en
korsformet, romansk Basilika med en stor
Korbygning og en Altertavle af A. Dürer, Skt
Georg, indviet 1067, og den stilfulde Gross Skt
Martin, 1172, Skt Cecilia-Kirken, ombygget i
12. Aarh., og Skt Pantaleons-Kirken, ombygget
i Begyndelsen af 13. Aarh. Endvidere Skt
Severin, begyndt i 11. Aarhundrede, ombygget
i 13. Aarhundrede, Skt Kunibert, indviet 1247,
Apostelkirken, begyndt 1021, Skt Ursula,
mærkelig ved Sagnet om de 11000 Jomfruer, Skt
Gereon, 1219—27, Minoriter-Kirken, fuldført
1260, Ratskapelle, 1426, Jesuitterkirken,
1618—29, med et pragtfuldt hvælvet Midtskib,
samt Mauritiuskirken, bygget 1861—65. Nær
Domkirken ligger Raadhuset med en pragtfuld
Renaissanceportal, bygget 1569—71, efter Wilh.
Vernickel’s Plan. Altenmarkt har mange gl.
Huse og Jan van Werth’s Brønd. Ø. f.
Altenmarkt ligger Skt Martin-Kirken og nær herved
ved Kettenbrücke Stapelhaus, med Museum für
Naturkunde. Her i den sydlige Del af den gl.
By ligger ogsaa Gürzenich, K.’s eneste
profanoffentlige Bygning fra Middelalderen (1441—47),
med en stor Festsal. Hinsides Güllichsplatz med
Kölnischer Laufbrunnen ligger Stadthaus i
moderniseret Senrenaissance 1910—12. Fra
Augustinerplatz fører den stærkt befærdede Butiksgade
Hohe Strasse mod N. til Domkirken, omtrent
forbi Wallraf-Richartz-Museum med Samlinger
af gl. og moderne Malerier samt rom. Oldsager.
Paa de gl. Fæstningsværkers Plads ligger nu
Ringstrasse, ved ell. nær hvilken ligger et
Handels- og Industrimuseum,
Gewerbeförderungsanstalt, Etnografisk Museum, Teknisk Skole,
Severinskirken, Lutherkirke, Pauluskirke og
Volksgarten, Kunstindustrimuseum, zool. Have,
foruden de tidligere nævnte Byporte. Paa
Rhinens højre Bred ligger Deutz, forbundet med
det egl. K. ved de ny Broer, Sudbrücke, Dom-
ell. Hohenzollernbrücke og Kettenbrücke. Her
ligger desuden Industribyen Mülheim, der 1914
forenedes med K. Paa venstre Bred ligger Niehl
og Merheim, der nu ogsaa er forenede med K.
Allerede 1888 forenedes Ehrenfeld, Deutz,
Longerich, Mängersdorf, Nippes og Kriel samt Dele
af enkelte andre Forstæder med K. Nær K.
ligger Zons med Rhinlandenes bedst
bevarede middelalderlige Befæstning (fra 1375), og
Grimmlinghausen, hvor det rhinske
Provincialmuseum siden omkr. 1910 har udgravet en
stor rom. Lejr. Efter 1872 omdannedes K. til
en Vaabenplads og blev senere omgivet med
Forter.
K. forvaltes af en Overborgemester og
Repræsentanter og er Sædet for Distrikts- og
Kredsregering, Ærkebiskoppen for den
nederrhinske Kirkeprovins, Provinsskattedirektionen,
en Overlandsret, en Landret med to Kamre for
Handelssager, en Søfartsret, en
Overpostdirektion, en Hovedafdeling af Rigsbanken, et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
