Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Köln
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Handelskammer og et statistisk Bureau. K. har fl.
Gymnasier, Præsteseminarium,
Lærerseminarium, Handelsskole, tekn. Skole o. m. Af
Samlinger nævnes Stadsbiblioteket (150000 Bd,
2000 Inkunabler) og Museet Wallraf-Richartz i
Nærheden af Domkirken. Museet er bygget som
en Gave af Kommerceraad Richartz (d. 1861)
og grundlagt ved Prof. Wallraf’s (d. 1824)
Maleri- og Oldtidssamling.
Kunstindustrimuseet er aabnet 1888. Det ærkebiskoppelige
Museum findes i et 1665 opført Kapel ved
Dom-Pladsen og indeholder hovedsagelig kirkelige
Kunstgenstande. C. 4 km fra Byen findes den
1810 aabnede Kirkegaard Melaten (over 34 ha)
med et stort Antal af kunstnerisk udførte
Mindesmærker. Endelig nævnes Teatret med 1700
Tilskuerpladser og Musikkonservatoriet, der er
grundet 1851.
Fordi K. ligger saa nær de rhinske
Skiferbjerges Malm- og Kulfelt, har den stor
Industri. Særlig fabrikeres Jernbanevogne,
Chokolade, Kakao, Kabler, Maskiner, Glas, Gummi,
Tekstilvarer, Værktøj, Motorkøretøjer og
Tobak samt Eau de Cologne. Trafikken over
Havnen er meget stor, over 1 Mill. Tons.
Handelsartikler er især Vin og Kolonialvarer samt
Fabriksprodukter.
Historie. Allerede før Romerne fik fast
Fod paa det nederrhinske Omraade, havde
Ubierne her grundet en Koloni. Ved Ara
Ubiorum, som Stedet benævnedes, havde to rom.
Legioner deres Lejr, og her fødtes Kejser
Claudius’ Gemalinde Agfippina. Hun grundlagde her
50 efter Kr. en rom. Veterankoloni, Colonia
Agrippinensis, og omgav den med en stærk
Mur og faste Porte, af hvilken Befæstning der
endnu enkelte Steder findes Rester. Den blev
snart den betydeligste By ved Rhinen, men
traadte senere tilbage for Aachen. I 4. Aarh.
tilfaldt K. Frankerne og blev Sæde for de
ripuariské Konger. Allerede c. 320 blev K. et
Bispedømme. Kristendom og Hedenskab
fandtes jævnsides hinanden, indtil den hellige
Gallus under Kong Theuderich (511—534) ødelagde
de hedenske Altre. 511 kom K. under Austrien
og kom i særlig Ry ved den Indflydelse, Biskop
Kunibert af K. besad i det austrasiske Rige.
Karl den Store gjorde Bispedømmet til
Ærkebispedømme, og den første Ærkebiskop,
Hildebold, byggede den ældste Domkirke og
knyttede til den det endnu eksisterende kostbare
Hildebold’ske Bibliotek. I 9. Aarh. blev K. to
Gange hærget af Normannerne, dog hævede
den sig snart igen ved sin Handel og blev
omgivet med Mure og Volde, om hvilke
Fæstningsværker en Række Gadenavne endnu erindrer.
Efter Overenskomsten i Mersen 870 hørte K.
til det østfrankiske Rige, kom 911 tilbage til i
det vestfrankiske, men tilfaldt atter 923 tillige
med Lothringen det tyske Rige. 949 blev K.
en Fristad; dog hviler dens Rigsfrihed mest paa
Privilegierne af 1207 og 1212, ved hvilke det
bl. a. tillodes Byen at anlægge
Fæstningsværker; P. Gr. a. sin gunstige Beliggenhed hævede
K. sig ved en indbringende Handel særlig med
England og dettes Hovedstad London, hvor
der dannedes den saakaldte kølnske Hansa.
Af Købmændene udviklede der sig snart et
mægtigt Patriciat, som under Navn af »Slægter«
spillede en stor Rolle i K.’s Historie og
paabegyndte langvarige Stridigheder med
Ærkebiskopperne. 1074 kom det saaledes til blodigt
Sammenstød mellem Borgerskabet og
Ærkebiskop Anno, der endog en Tid lang maatte
leve i Landflygtighed. Lgn. Kampe med
skiftende Resultat maatte Borgerskabet bestaa med
Ærkebiskopperne Philipp von Heinsberg,
Konrad von Hochstaden, Engelbert von
Falkenburg og Siegfried von Westerburg, indtil
endelig Borgerskabet hævdede sin Uafhængighed
ved Slaget ved Worringen (1288) og Siegfried
blev tvunget til at forlægge sin Residens fra
K. først til Brühl, senere til Bonn. Ved denne
Tid naaede K. sin største Glansperiode (13.—14.
Aarh.). Allerede 1231 var K. som fri Rigsstad
repræsenteret paa Rigsdagen i Worms, den stod
i Spidsen for det rhinske Forbund, der var
sluttet 1254 mellem Byerne ved Rhinen, gjorde
Krav paa Stabelretten for Rhinen, var blevet
Kvarterstad for Hanseforbundet (1201) og
kæmpede om Førerskabet for dette med Lübeck;
endelig rivaliserede K. m. H. t. sin Industri
med de flanderske Stæder og hørte til de
første Handelsstæder i det tyske Rige. I 14. og
15. Aarh. naaede ogsaa den kølnske Malerskole
sin største Højde. Imidlertid fandt der i K.
blodige Sammenstød Sted mellem de herskende
Slægter indbyrdes og mellem disse og Lavene,
indtil endelig sidstnævnte ved Opstanden 1396
fuldstændig tilkæmpede sig Magten. Disse
Stridigheder søgte Ærkebiskopperne ofte at
udnytte for at faa deres gl. Rettigheder tilbage,
først ved Grundloven 1463 stadfæstedes i
Ærkebispedømmet Byernes Friheder og Rettigheder,
samtidig med at Ærkebiskoppens Magt
indskrænkedes. 1471 gik K. ud af Hansaen.
Reformationen fremkaldte ny Storme, og
Ærkebiskop Hermann von Wied (1516—46), der søgte
at indføre Reformationen i K., blev afsat.
Samme Skæbne fik Ærkebiskopperne Gebhard og
Truchsesz von Waldburg (1577—84). K. satte
stadig en Ære i at anses som en tro Datter
af den kat. Kirke og førte paa sit Segl
Indskriften Sancta Colonia sanctæ Romanæ
Ecclesiæ fidelis filia. Ligesom Borgerne 1425 for
bestandig havde forjaget Jøderne, saaledes
tilstodes der i lang Tid ingen Lutheraner,
Kalvinist ell. Gendøber Ophold paa Byens Grund.
Seriere blev K. dog nødt t|l at tilstaa
Protestanterne Ophold inden for sine Mure, men
indrømmede dem ikke samme Rettigheder som de
øvrige Borgere. Først da den fr. Republik
tilstod fri Religionsøvelse, opnaaede
Protestanterne fri Borgerret, ligesom det ogsaa nu blev
tilladt Jøderne at nedsætte sig i Byen.
Allerede i 15. Aarh. begynder for K. en
Tilbagegang, som tog saa meget des mere til, som
K. lukkede sig for Reformationen: I Beg. af 14.
Aarh. beregnedes dens Indbyggerantal til 120000
Mennesker. I 15. Aarh. tog K. betydelig af, men
endnu paa Karl V’s Tid hørte K. til de største
Byer i Europa og stod i Omfang kun tilbage for
Gent og Paris. K. led meget i
Trediveaarskrigen og de senere store Krige, saaledes at der
1754 kun fandtes 44500 Indb. og 1804 endog
kun 40400 Indb. Det 1388 oprettede Universitet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
