- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
170

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Køn (gramm.) - Køngs Plaster - König, Ewald August - König, Friedrich - König, Gustav - König, Heinrich Joseph - König, Hugo - Kønig, Johan Gerhard - König, Karl Rudolf

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kønsadskillelsen, idet f. Eks. ogsaa Honning, Mad,
Tobak er blevne Intetkønsord. Fremmedords K.
retter sig til Dels efter Stamsprogets K., men
ofte efter et hjemligt Ord af beslægtet Bet.
(Kreaturet efter Kvæget, smlg. derimod
Naturen; Litografiet efter Billedet, Litografien efter
Kunsten e. l.; dette vita efter Liv, Levned o.
s. v.). I dansk-norsk Skriftsprog er Forholdet
væsentlig som paa Dansk, men da mange
Dialekter har bevaret Trekønnetheden, spiller
den ogsaa en stor Rolle i
Landsmaalslitteraturen; i sv. Skriftsprog opretholdes kunstig i visse
Tilfælde den ellers uddøde Anvendelse af han
og hon om livløse Ting; endnu mere kunstig
er i holl. Skriftsprog Opretholdelsen af de gl.
Kønsformer. — Uden for den indoeuropæiske
Sprogæt findes mange forskelligartede Forhold;
i de semitiske Sprog adskilles Hankøn og
Hunkøn, endog i Verbalformerne; i andre Sprog
deles Sprogstoffet i to Dele til at betegne
levende og livløst; i fl. Sprog findes andre
Grupperinger med større ell. mindre Lighed med
vort Ordkøn, men i de fleste findes der ikke
Spor til saadanne grammatiske Adskillelser.
(Litt.: Brugmann, »Internat. Zeitschr. f.
allgemeine Sprachwissenschaft«, IV, 1888; E.
Tegnér
, »Om genus i Svenskan« [Sthlm
1892]; J. de Jong, »Tijdschrift v. Nederl.
Taal- en Letterkunde«, XXIX; O. Jespersen,
Language [London 1922, Kap. XVIII, XIX]).
O. Jsp.

Køngs Plaster er et Slags Blyplaster,
tilberedt ved Kogning af Mønje og Olivenolie med
en Tilsætning af Kamfer. K. benyttes meget af
Almuen som fordelende Middel.
E. K.

König [’kø.neK], Ewald August, tysk
Roman- og Novelleforfatter, f. i Barmen 22.
Aug. 1833, d. i Köln 9. Marts 1888. Han var
først ved Handelen og arbejdede som
Forretningsfører i Elberfeld, men da nogle
humoristiske Noveller og Skitser af Soldater- og
Købmandslivet (under Pseudonymet Ernst
Kaiser
) straks vandt stærkt Bifald, besluttede han
at blive Forfatter. Han udfoldede en stor
Produktivitet. 1864—92 udkom der ikke mindre
end 152 Bd fra hans Haand, deraf omtr. 20
efter hans Død. Hans Bøger er for en stor Del
Kriminalromaner, spændende, men hans
Opfindsomhed holder ikke Maal med hans
Frodighed. Nogle af hans mest yndede Bøger er:
»Die Geheimnisse einer grossen Stadt«, »Durch
Kampf zum Frieden«, »Dämon Gold«, »Das
Kind des Wucherers« og »Der Sohn des
Sträflings«.
(C. A. N.). C. B-s.

König [’kø.neK], Friedrich, tysk
Mekaniker (1774—1833), Opfinder af Hurtigpressen
(s. d. S. 894).

König [’kø.neK], Gustav, tysk Maler, f. 2.
Apr. 1808 i Coburg, d. 30. Apr. 1869 i
Erlangen. K., der fra 1833 en Tid arbejdede i
Nürnberg og paa München-Akademiet under Schnorr,
fik kort efter en Bestilling paa en Cyklus af
Malerier fra den sachsiske Historie. Under
Udførelsen af disse Arbejder samlede hans
Interesse sig stærkt om Reformationstiden og
især om Luther, der blev Centrum for hans
Kunst (Tilnavnet »Luther-K.«). Han
offentliggjorde saaledes 25 Kompositioner fra Luther’s
Levned (48 kobberstukne Blade, ny Udg. 1894),
29 Initialer til Luther’s aandelige Sange og
malede 1862 »Luther og Zwingli i Marburg«
(Dronning Victoria erhvervede 48 Tegninger fra
Luther’s Liv, hvilke Kunstneren ogsaa selv har
gengivet i Radering). Leipzig-Mus. besidder 12
Tegninger af K., der skildrer David’s Liv. I
Münchens ny Pinakotek ses »Nathan og David«.
(Litt.: Ebrard, »G. K., sein Leben u. s.
Kunst« [Erlangen 1871]).
A. Hk.

König [’kø.neK], Heinrich Joseph, tysk
Forf., (1790—1869), var Embedsmand under den
fr. Regering, og kom i Konflikt med den kat.
Gejstlighed ved et Skrift imod Kirkens
Herskesyge: »Rosenkranz eines Katholiken« (1829).
I Skriftet »Der Christbaum des Lebens« (1831)
søgte han at gøre Rede for sine humane,
almenkristelige Ideer, men blev derfor
ekskommuniceret af Biskoppen og gik over til den reform.
Menighed. Som Medlem af den første tyske
Landdag 1832—33 stillede han sig i skarp
Opposition til Ministeriet Hassenpflug og blev paa
fl. Maader fortrædiget. Han tog derfor Afsked
fra sit Embede 1847. Af hans dramatiske
Værker kan nævnes: »Die Bussfahrt« (1835). Hans
hist. Romaner er meget bredt anlagte og
nærmer sig ofte Trivialiteten. Nævnes kan: »Die
hohe Braut«, »Die Waldenser« og »Williams
Dichten und Trachten«, omarbejdet under Titel
»William Shakespeare«. Af hans øvrige Skr er
at mærke »Georg Forsters Leben in Haus und
Welt«.
(C. A. N.). C. B-s.

König [’kø.neK], Hugo, tysk Maler, f. 12.
Maj 1856 i Dresden, d. 27. Juli 1899 smst. K.,
Elev i Münchens Akademi under Löfftz,
Lindenschmit og Seitz, Medlem af Münchens
»Secession« og flittig Deltager i dennes Udstillinger,
hørende til den fremskredne
Dachauermalerkoloni, var en meget lovende Kunstner, hvis
dygtige og selvstændige Landskabskunst er et
Barn af det nyere münchenske Friluftsmaleri;
han malede ogsaa Genrebilleder. Betydelige
Arbejder: »Paa Hjemvejen« (tilhørende den bay.
Prinsregent), »Vanskelig Passage«, »Kanal i
Delft« og »Aften ved Dammen« (1898,
Stuttgart Galeri).
A. Hk.

Kønig, Johan Gerhard, dansk Læge og
Botaniker, f. 1728 i Livland, d. 1785 i
Trankebar, hvor han virkede som Læge ved den
danske Mission. Som ung var K. først i
Apotekerlære og studerede siden Medicin. Hans
Interesse for Botanik blev i høj Grad fremmet, da
han i Sverige blev Elev af Linné; i Danmark
støttedes han særlig af Rottbøll. 1764—65
berejste han Island, hvoraf senere resulterede en
Flora Islandica. Efter at have taget med.
Embedseksamen 1767 kom han s. A. til Trankebar.
I Indien foretog K. meget ivrig botaniske
Undersøgelser, der er blevne af stor Bet. for
Kundskabet til Indiens Planteverden og meget
anerkendte af eng. Forskere paa samme Omraade.
Til K.’s Ære har Linné opkaldt Slægten
Koenigia efter ham.
A. M.

König [’kø.neK] (Koenig), Karl Rudolf,
tysk-fransk Fysiker og Instrumentmager, f. i
Königsberg 1832, d. i Paris 1901, Dr. phil. 1868,
drog 1851 til Paris, hvor han 1859 aabnede sin
egen Forretning med akustiske Instrumenter.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:37 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/15/0180.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free