Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Königgrätz - Königinhof - Königinhofer Haandskrift - Königsberg (in der Neumark) - Königsberg (Østpreussen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Elb-Armeen under General Herwarth v. Bittenfeld
i Terrainet Ø. f. Smidar; 1. Armé under Prins
Friedrich Karl S. f. Miletin, og Kronprinsen
af Preussen med 2. Armé i nordlig Retning
omkr. Schurz (c. 22 km fra Chlum). Man
formodede, at Østerrigerne stod Ø. f. Elben, og den 3.
var bestemt til Rastdag. Da man imidlertid
erfarede, at Fjenden stod med betydelige
Kræfter mellem Sadowa og K., udgaves sent om
Aftenen 2. Juli Befaling til Angreb den næste
Dag. Prins Friedrich Karl skulde med 1. Armé
beskæftige Fjenden i Fronten, medens
Kronprinsen med 2. Armé og Bittenfeld med
Elb-Armeen rettede Angreb mod de østerr.
Flanker. Benedek udgav sine Ordrer for
Stillingens Besættelse (se ovenfor) temmelig sent
om Natten, 2.—3. Juli; de naaede derfor
en Del af Tropperne for sent om Morgenen,
hvilket bevirkede, at der flere Steder blev
kæmpet for haardnakket foran den forberedte
Forsvarslinie, navnlig ved Bistritz og paa højre
Fløj ved Schwiepwald (lidt V. f. Maslowed). —
Angrebet begyndte i Fronten om Morgenen
mellem Kl. 7—8 og lededes af Kongen af
Preussen fra en Højde ved Sadowa. Preusserne
modtoges med en voldsom Artilleriild, men
overskred Bistritz, hvis Broer Østerrigerne ikke
havde afbrudt. Snart blev imidlertid Kampen
staaende ved Østerrigernes haardnakkede
Modstand, kun paa den østerr. højre Fløj rasede
on heftig Kamp om den store Skov
Schwiepwald, som Preussernes 7. Division havde taget,
og som Østerrigerne trods Benedek’s Befaling
til at gaa tilbage til Linien
Chlum-Nedelischt-Elben søgte at generobre, først med 2 Brigader
af 4. Korps og senere med 2 Brigader af 2.
Korps. Trods Anvendelsen af c. 42 Batailloner
lykkedes det dog ikke at kaste den c. 14
Batailloner stærke preuss. Division fuldstændig ud af
Skoven, og de mange østerr. Tropper, der var
sat ind mod denne, kæmpede imod
Overkommandoens Befaling med Front mod V. og NV.,
og manglede mod N. mod den fremrykkende
2. preuss. Armé. Det havde været spændende
Timer for det preuss. Centrum, om det kunde
holde ud, indtil Kronprinsen kunde gribe ind
med 2. Armé; det lykkedes, og Kl. 2 hørtes hans
Artilleri i Virksomhed mod Østerrigernes højre
Flanke. Det 6. preuss. Korps af 2. Armé
forcerede Overgangen over Trotina-Bækken, og
Kronprinsens efterhaanden tilkommende
Tropper trængte stadig frem og stormede Højderne
ved Chlum, den østerr. Stillings Nøglepunkt,
og samtidig trængte Elb-Armeen frem paa
Østerrigernes venstre Fløj og erobrede Problus.
Forgæves søgte Benedek at standse Fjendens
Fremrykning ved Indsætning af Reserverne; 6.
Korps og en Del af 1. Korps mod Chlum, en
Del af 1. Korps mod Problus, men trods den
største Tapperhed standsedes Angrebene af det
preuss. Bagladegeværs Ild, og Tilbagetoget blev
alm. Med heltemodig Opofrelse dækkedes
Tilbagegangen af det østerr. Reservekavaleri og
af Artilleriet. Forfølgningen, der til Held for
den østerr. Hær, der var i næsten fuldstændig
Opløsning, ikke var meget energisk,
fortsattes til Overgangene over Elben. Østerrigernes og
Sachsernes Tab udgjorde over 23000 Mand døde
og saarede, henimod 21000 Fanger samt 187
Kanoner. Preussernes Tab var c. 9000 Mand døde
og saarede. Slaget ved K. var afgørende for
Krigens Udfald og er efter Slaget ved Leipzig
1813 19. Aarh.’s største Slag.
(B. P. B.). E. C.
Königinhof [kø.negen’ho.f] (tschekk.
Králové Dvur, Króluv Dvur), By i den nordøstlige
Del af tschekkoslovakisk Prov. Böhmen ved
Elben og ved Foden af Riesengebirge, har (1910)
2900 tschekk. Indb., Tekstilindustri. I en
Hvælving i Dekanei-Kirkens Taarn fandt Hanka 1817
den saakaldte K.-Haandskrift. Juni 1866 fandt
her en Fægtning Sted, i hvilken Preusserne
erobrede K.
G. Ht.
Königinhofer Haandskrift
[kø.nigen’ho.fər-], se Králové Dvur Haandskrift.
Königsberg [’kø.neKsbærk], K. in der
Neumark. By i Preussen, Prov. Brandenburg, ved
der, 55 km S. f. Stettin, ved Banen fra Reppen til
Stettin, (1910) 6200 Indb. K. omgives endnu af en
gl Stadmur med Taarne og har en gotisk Kirke
fra 13. Aarh., et tidligere Augustinerkloster
fra 14. Aarh., et gotisk Raadhus, Gymnasium
og Lærerseminarium. Byen driver en Del
Industri og var tidligere Hovedstad i Neumark.
G. Ht.
Königsberg [’kø.neKsbærk], 1)
Regeringsdistrikt i preussisk Provins Østpreussen,
grænser mod NV. til Østersøen (Kurisches
Haff, Frisches Haff) og mod NØ. til
Litauen, er overvejende svagt bølget
Lavland med en Mængde Indsøer og afvandes
af Pregel med Bifloderne Inster og Alle samt
Memel, der danner Grænsen mod N. Arealet er
20268 km2 (842 km2 afstodes ved Freden 1918
til Litauen) med (1919) 1783000 Indb. 2) K. (polsk
Krolewice, lat. Regiomontum), By i Freist.
Preussen, Hovedstad i Provinsen K. og
Regeringsdistriktet K., tidligere det preuss. Monarkis
3. Residensstad, ligger ved Pregel, 7 km fra
dennes Udløb i Frisches Haff. K. er opstaaet af
3 adskilte Byer, Altstadt og Löbenicht, henh.
mod V. og Ø., N. f. Floden, samt Kneiphof paa
en Ø i Pregel, vokset op ved en Borg, som de
tyske Riddere anlagde 1255 V. f. Floden. 1724
forenedes de til een By, men dannede til 1905
K.’s 3 Hoveddele. De forenedes dog fra c. 1600
af fælles Befæstninger, og uden om dem opstod
Forstæder. Den har (1919) 260895 Indb., hvor
c. 10000 Polakker og Katolikker, 5000 Jøder.
K. har kun faa middelalderlige
Bygningsværker; betydeligst er Domkirken (tidligere
Biskoppen af Samlands), der ligger paa Kneiphof,
paabegyndt 1333, med Gravsteder for den tyske
Ordens Stormestre samt preuss. Hertuger og
med Kant’s Grav. Desuden stammer Nordsiden
af det i Altstadt liggende Slot fra Slottets
Grundlæggelse. 1255, medens den øvrige Del af
det store Bygningskompleks er opført i 16. og
18. Aarh. I Vestfløjen ligger Slotskirken, hvor
Friedrich I 1701 satte Kongekronen paa sit
Hoved, samt Moskowitersaal, en af Tysklands
største Sale. Altstadt har snævre, men dog rette
Gader; i øvrigt gør K. et fuldt moderne Indtryk.
Bl. de moderne Bygninger bemærkes i Altstadt
Hoved-Post- og Telegrafstationen, Stadtteater
samt Univ. (opført 1844—65). Mellem disse
ligger den beplantede Parade Platz med Friedrich
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
